Under Boris Jeltsin blev 6 procent af den russiske befolkning udslettet.
I år 2000 var der 9 millioner færre end i 1991, da Sovjetunionen
blev opløst og det nuværende Rusland dannet med Jeltsin som diktatorisk
præsident. Befolkningstallet er faldet til nu at være 144,4 millioner
- og det falder fra måned til måned og år til år.
De 9 millioner er blevet udslettet af fattigdom, sygdomme, der kunne kureres,
af svækkelse, nød og elendighed. Nogle som ofre for eksplosivt
voksende kriminalitet, andre for arbejdsulykker. En lille del som ofre for politiske
mord og forretningsmord, som er blevet en del af hverdagen i det russiske samfund
med dens jungle- og mafiaøkonomi.
Dødstallet for befolkningen steg væsentligt, mens fødselstallet
raslede nedad. Russerne lever i evig angst under det kapitalistiske regimes
terror og vil ikke sætte børn i verden.
Der var således væsentlig færre russere til at 'fejre' 10-årsdagen
for 'augustkuppet', der førte til Sovjetunionens opløsning og
råkapitalismens triumf.
Der blev ikke fejret noget. Ingen var i feststemning - og der var intet at fejre:
Rusland er i krise, de fleste tidligere sovjetrepublikker i krise.
Som Politikens reporter sagde til TV-avisen: Folk har for travlt med at gå
på arbejde (en søndag!), luderne med at betjene forretningsmændene,
og de sidstnævnte med at lave hæderlige eller uhæderlige penge.
Flertallet af befolkningen er blevet stærkt forarmet. 80 procent lever
på eller under fattigdomsgrænsen.
Og ingen var på gaden for at hylde Boris Jeltsins 'heroiske dåd'
fra for 10 år siden, da han under 'den fri verdens' applaus og vejledning
stoppede 'kupmagerne'.
Den 19. august 1991 greb en gruppe parti- og militærledere magten i Sovjetunionen,
indførte undtagelsestilstand og placerede Sovjetunionens sidste præsident
M. Gorbatjov i husarrest. Som bekendt mislykkedes forehavendet - Sovjetunionen
blev opløst, Rusland blev Boris Jeltsins og Gorbatjov var præsident
for et ikke-eksisterende land, indtil han gik af i december samme år.
Så fulgte den uhyrlige privatisering af fabrikker og værdier, der
skabte nogle håndfulde stenrige milliardærer (i dollars, ikke i
rubler), forbudet mod det kommunistiske parti, Jeltsins blodige angreb på
parlamentet i 93 og den kaotiske sociale og økonomiske nedtur.
'Kupmagerne' er gået over i historien som ubeslutsomme dilettanter, som
'generaler uden hær' og 'politikere uden folk'. De havde ingen opbakning,
fordi de selv var en del af problemet, produkter af den sovjetiske revisionisme,
som efter J.V. Stalins død genrejste et kapitalistisk hybridsamfund,
som bevarede en socialistisk maske - og som de sovjetiske folk gradvist mistede
al tiltro til.
Baggrunden for deres forsøg på at gribe magten var, at der reelt
eksisterede en slags dobbeltmagtsituation i et Sovjetunionen i akut kris og
kaos, med eksploderende konflikter i alle retninger. Efter Jeltsins valg til
russisk præsident truede han med at trække Rusland ud af federationen.
Kupmagerne fik alle amnesti i 94 - og mange af dem støtter i dag Putin.
Det var ikke en ægte folkerejsning, der smed SUKP på porten og kastede
det revisionistiske system på historiens mødding - det var Jeltsins
kup (eller modkup, om man vil). Han lovede befolkningen en 'autentisk sovjetmagt'
til erstatning for det revisionistiske partidiktatur. I stedet kom rå-
og røverkapitalismen for fuld udblæsning, det mest parasitære
kapitalistiske system, verden endnu har kendt.
Jeltsin-æraen varede et langt årti, som ingen savner. Derfor var
der heller ingen på gaden for at mindes kup eller modkup. Heller ingen
ønsker sig det stinkende, bureaukratiske revisionistregime tilbage.
Ruslands fremtid ligger i en ny Oktoberrevolution, i skabelsen af et ægte
socialistisk samfund under arbejdernes klasseherredømme, på den
vej, som marxisterne Lenin og Stalin betrådte.
Der findes ingen anden vej, for der findes ikke et stabilt kapitalistisk regime
i Rusland og det vil ikke kunne skabes, hverken af Jeltsin, Putin eller nogen
anden råkapitalistisk politisk boss.
I det socialistiske Sovjetunionen voksede fødsels- og befolkningstal
til stadighed, levealderen steg - på trods af borgerkrig, blokader og
Hitlers overfald. Under revisionistregimerne begyndte det at stagnere og fødselstallet
faldt. Og under Jeltsin begyndte en masseudryddelse af den russiske befolkning,
som fortsætter under Putin. Det russiske statistiske kontor regner med,
at yderligere 10 millioner russere vil være udslettet i 2015.
Læs også Knokkelkompagniet
Kommunistisk Politik 18, 2001