Af Klaus Riis
Antallet af russere faldt med 61.000 om måneden i de første 10
måneder i år 2000. Levealderen er faldet drastisk siden den nuværende
råkapitalisme blev etableret. Folk dør af dens følgesygdomme:
fattigdom, epidemiske sygdomme, der tidligere var næsten udryddede, øget
kriminalitet - flertallet dømt til elendighed og håbløshed.
På 8 år (1992-2000) har landet mistet 2 pct. af sine borgere - svarende
til 2,8 millioner mennesker.
Befolkningsprognoser siger, at befolkningstallet fortsat vil rutsche nedad -
med 11 millioner til et samlet folketal på 134 mio. i 2015.
(Se Note 1)
Det er de dystre nøgne tal. Statistikken over løgne og løfter
om fremgang og velstand, kapitalismens velsignelser.
Falanksen af antikommunistiske knokkeljægere - som Røjel, Haarder,
André Hein og Bent Jensen - boltrer sig i Jyllands-Posten i ‘kommunismens
forbrydelser og ‘rød terror’. Råkapitalismens forbrydelser
mod russerne, tsarismens forbrydelser, interventionskrigene og den hvide terror,
og selv den nazistiske aggression mod Rusland er pist væk.
Borgerkrig og interventioner (støttet af Danmark) kostede 7 millioner
livet, det nazistiske overfald 25 millioner (støttet af det officielle
besatte Danmark med bl.a. Frikorps Danmark). I perioden mellem disse krige,
under den såkaldte ‘røde terror’, voksede befolkningstallet
betydeligt frem til det nazistiske overfald. Og selvfølgelig igen efter
2. verdenskrig.
Ti gange værre!
Bertel Haarder (7.1.) udslynger, at kommunisterne slog 100 millioner mennesker
ihjel - ‘10 gange flere end nazisterne’: Kommunisme er altså
10 gange værre end nazisme, Stalin ti gange værre end Hitler. Tallet
100 millioner er løgn. Ingen dokumentation. En gammel løgn efter
Hitlerrecept, ‘jo større den er, jo mere overbevisende’.
Formålet er selvfølgelig at overbevise modstandere af kapitalisme
og imperialisme, at en socialistisk revolution vil føre til noget der
er ti gange værre end Hitler - at så er alt andet bedre, indbefattet
krigene og det daglige kapitalistiske massedrab.
Stalin og Den røde Hær var hovedkraften i at knække Hitler
og stoppe det nazistiske folkemord.
Haarders væbner André Hein (15.1.) skruer tallet på ‘ofre’
for Stalin ned til 20 millioner, uden at gøre opmærksom på
den diskrete korrektion.. Han påstår, at dette tal baserer sig på
talrige analyser og forskning i arkiver. Det er usandt. Arkivforskningen tilbageviser
en Robert Conquests vildt overdrevne og løgnagtige spekulationstal (f.eks.
i The American Historical Review af Arch Getty, Rittersporn og Zemskov). Antallet
af fanger (kriminelle og såkaldte politiske) i det sovjetiske straffesystem
i Stalinperioden udgjorde højst 2,5 millioner mennesker. Robert Conquest
taler om 12 millioner politiske fanger, bolsjevikkerne skulle have myrdet! Den
del af befolkningen, som blev straffet i forhold til den sovjetiske lovgivning,
var procentvis mindre end antallet af straffede i USA i dag (højst 2,4
pct., hhv. 2,8 pct.). Det samlede antal ‘ofre’ for den ‘røde
terror’ m.v. er en brøkdel af Heins 20 millioner. Færre end
der er forsvundet fra Rusland alene i 1990erne.
Nyttig myte
Hvorfor er disse tilgængelige analyser så lidt omtalt? Selvfølgelig
fordi denne forskning er ubekvem og punkterer myterne om den morderiske kommunisme.
Antikommunismen af i dag har stadig hårdt brug for disse myter for at
forhindre et folkeligt opgør med den dræbende kapitalisme og imperialisme
under Den ny Verdensorden.
Myten om den morderiske kommunisme kan bruges til at retfærdiggøre
alt: kapitalistisk udbytning og undertrykkelse, knægtelse af arbejdere
og revolutionære, censur, tilmed fascisme og aggression. Hein leverer
et skoleeksempel, når han påstår, at Sovjetunionen ikke var
et uskyldigt offer for nazistisk aggression. Det er klokkeklar hvidvaskning
af Hitlers forbrydelser. Ofret for voldtægten er selv ude om det!
Jyllands-Posten har ikke ændret standpunkt: allerede i 30erne mente avisen,
at Stalin var 10 gange værre end Hitler, og lagde med nazisterne skylden
for Rigsdagsbranden i 33 på kommunisterne. Samme år efterlyste det
en dansk fører; i 41 hilste man kollaborationspolitikernes grundlovsbrud
og kommunistforbudet velkommen.
Hvordan forestiller man sig det endelige opgør med socialismen? Ved at
ophæve de antikommunistiske myter og skrøner til lov? Ved at kriminalisere
socialistiske og kommunistiske partier? Ved igen at fængsle og forfølge
socialister og kommunister?
Historien har ofte nok vist, at der ingen Berlin-mur er mellem det berømmede
borgerlige demokrati og fascisme. Antikommunisme og ekstrem nationalisme har
altid kunnet udviske stregen i sandet. Jyllands-Postens regiment af koldkrigere
bevæger sig betænkeligt i nærheden af den.
Dette debatindlæg er bragt i Jyllands-Posten 23. januar
KP2, 2001
DR bragte følgende på tekst-TV 21.08.01:
Ruslands befolkningstal er faldet med 456.000 personer i årets første
seks måneder. I tilsvarende periode i fjor var nedgangen på 425.000
eller cirka 0,3 procent, viser en opgørelse fra Ruslands Statistiske
Bureau.
I øjeblikket har Rusland 144,4 mio. indbyggere. Dermed er antallet af
russere faldet med næsten ni millioner siden Sovjetunionens opløsning
1991.
1,13 millioner afgik ved døden i fjor, mens 644.000 blev født.
Ifølge prognoser vil befolkningstallet falde med yderligere 10 millioner
i løbet af de kommende 15 år.
Artiklen overdriver således ikke det dramatiske fald i levetiden i Rusland. Fødselstallet er meget lavt, dødstallet meget højt. Med næsten 9 mio. færre mennesker siden 1991 har Rusland altså på 10 år mistet ikke 2, men 6 procent af sin befolkning!
Klaus Riis