Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 23,
2003
"DKP`s
25. kongres i 1976 vedtog jo et nyt partiprogram med det antimonopolistiske demokrati,
og stadfæstede eksklusionen af Carl Madsen for hans modstand mod dette begreb.
Dengang
var der ikke de store diskussioner om indholdet af dette begreb, men som en af
mine partikammerater i det senere KPiD så udtryksfuldt sagde det på
et møde: "Havde vi dog bare lyttet mere til hvad Carl Madsen sagde
dengang!"
Eric Skytte
Hvis
vi udlægger det antimonopolistiske demokrati som en kamp for demokratiet
- en kamp mod monopolerne, så kan vi vel alle gå ind for det - men
det vi skal se på er indholdet i begrebet.
Men hvad er så det antimonopolistiske
demokrati? Det kan siges med 4 ord:
Chile, 11. September
1973!
Og hvordan skal det så forstås?
Det er
den samme teori, som præsident Allende`s regering i Chile byggede på
med fatale følger for den chilenske arbejderklasse - teorien førte
til fascismen og ikke frem mod socialismen!
Det er en teori om overgangen
til socialismen via stemmesedlen, den parlamentariske vej til socialismen - den
vej Socialdemokratiet valgte i sin tid - og i dag kan vi se, hvor det fører
hen med Socialdemokratiet som borgerskabets foretrukne administrator af det kapitalistiske
samfundssystem i Danmark!
Teorien bryder med den marxistiske lære om
staten, om revolutionen og om proletariatets diktatur."
Sådan
sagde Eric Skytte - tidl. formand for KPiD på Fyn, nu APKer - i et indlæg
på landskonferencen 'Kommunismen i går, i dag og i morgen'
i januar 1999, arrangeret af den partiforberedende organisation Oktober, forløberen
for APK.
Dette indlæg - 'Mennesket
er menneskets håb' - gennemgår hans erfaringer fra et medlemskab
af DKP/KPiD, som strakte sig fra 1. maj 1970 til juni 1997, hvor han blev ekskluderet
af KPiD for 'undergravende' kommunistisk virksomhed.
Det blev optrykt i KP
3, 1999 - og kan findes på APKs hjemmeside.
Kommunistisk samling - før 1997
Eric Skytte giver her et vigtigt bidrag
ikke bare til belysning af DKPs/KPiDs historie, men også til belysning af
den 'kommunistiske enhedsproces' - eller processen for samling af de kommunistiske
kræfter i Danmark i ét stærkt parti på marxismen-leninismens
grund - som blev indvarslet fra det dengang endnu revolutionære DKP/MLs
1991-kongres.
Eric Skytte og KPiD-afdelingen på Fyn tog spørgsmålet
alvorligt. Det blev han ekskluderet af KPiD for. Den kommunistiske samlingsproces
på Fyn udviklede sig positivt fra 1992 - og omfattede de lokale afdelinger
af DKP/ML, KPiD, Fælles Kurs, partiløse kommunister, DKPere …
Hvad
skete der? Med Erics ord:
"I
april og maj 1997 afholder vi medlemsmøder i KPiD, Fyn med punktet, Det
antimonopolistiske demokrati på dagsordenen. Der er ikke enighed blandt
medlemmerne om dette begreb, så konklusionen bliver, at vi som afdeling
skal tage problemstillingen op på kongressen i november 1997!
Først
i juni 97 modtager jeg brev fra forretningsudvalget om, at de indstiller mig til
eksklusion …
Først d. 2. juli 97 modtager jeg brev fra Landsledelsen
om, at jeg er ekskluderet af KPiD d. 21/6-97. Jeg modtog brevet dagen efter, at
Dagbladet Arbejderen havde offentliggjort eksklusionerne i DKP/ML (af Klaus Riis,
Dorte Grenaa og Frede Klitgård, KP). Et meget mærkeligt sammenfald.
Hvorfor ventede KPiD næsten 14 dage med at meddele mig, at jeg var ekskluderet?
Var det fordi, deres rænkespil skulle passes ind i DKP/ML`s rænkespil
om de forestående eksklusioner dér? Det ligner unægtelig en
tanke!"
På daværende tidspunkt afviste KPiD, der
betragtede sig som DET KOMMUNISTISKE PARTI i Danmark, alt andet end løs
snak om samling. Parolen hed ikke kommunistisk samling - men 'aktionsenhed' …
og KPiD afviste enhver diskussion om 'det antimonopolistiske demokrati', som partiet
antog som sit strategiske grundlag og vigtigste arv fra DKP.
Siden eksklusionen
af Eric Skytte fra KPiD og den samtidige sprængning af DKP/ML har der ikke
eksisteret Fyns-afdelinger af disse partier. Den kommunistiske samlingsproces
førtes videre gennem Oktober og til stiftelsen af APK i 2000.
Kommunistisk samling - efter 1997
I sit oplæg på 99-konferencen sagde Eric Skytte videre:
"Der
er behov for den politiske og ideologiske afklaring indenfor den kommunistiske
bevægelse, inden det er muligt at skabe det stærke kommunistiske parti.
Det
politiske og ideologiske grundlag for det kommende parti er altafgørende,
og her må vi analysere den kommunistiske bevægelse i Danmark, såvel
positive som negative udviklingstendenser i tidens løb.
De forskellige
partier/organisationer indenfor den kommunistiske bevægelse, er jo er udtryk
for de forskellige politiske strømninger, de må fremkomme med analyser
af de forskellige problemstillinger, der tidligere - og i dag - hersker indenfor
bevægelsen, f.eks. det antimonopolitiske demokrati, statens klassekarakter,
arbejderaristokratiet, masseparti, kadreparti, reformismen, opportunismen, og
hvordan kunne "fornyerfløjen" opstå i DKP, og hvorfor gik
DKP i opløsning, og m.a.
En samling i eet stærkt kommunistisk
parti på et forkert - eller uafklaret grundlag - vil ikke fremme kampen
for socialismen, men tværtimod føre denne kamp på afveje og
til nederlag for arbejderklassen. Derfor er denne politiske og ideologiske afklaring
nødvendig og af yderste vigtighed!
Vi får ikke det stærke
kommunistiske parti blot ved en sammenlægning af de eksisterende partier/organisationer.
Der
er kun èn vej frem, og det er samling fra neden med aktionsenhed og politisk
og ideologisk afklaring på basis af marxismen-leninismen!
Hvordan ser
situationen så ud i dag m.h.t. samling af kommunisterne?
Som allerede
nævnt har KPiD på den 3. kongres stadfæstet den parlamentariske
overgang til socialismen - med andre ord - de har stadfæstet ministersocialismen,
som Socialdemokratiet i dag praktiserer, hvor de stiller sig på den forkerte
side i klassekampen.
DKP/ML har med parolen om et "masseparti" lagt
sig på linie med KPiD`s opfattelse af vejen frem mod socialismen.
DKP
har fuldstændigt underlagt sig Enhedslisten og det parlamentariske spilfægteri.
Jeg
kan godt forestille mig, at disse 2 - måske 3 - organisationer ad åre
slår sig sammen i et "kommunistisk masseparti" og vil gå
den parlamentariske vej mod ministersocialismen - altså den samme skæbnesvangre
fejl som det revolutionære Socialdemokrati begik i tidernes morgen.
Den "frihed" har de jo til at gå ud i sumpen, jævnfør
Lenin: Hvad må der gøres?"
Det var præcise
ord. Fra konferencen i januar 99 sattes der skub i bestræbelserne for at
gendanne arbejderklassens kommunistiske parti. Et udkast til et principprogram
blev offentliggjort af den partiforberedende organisation Oktober - og samtlige
erklærede kommunistiske partier inviteret til at diskutere det.
Ikke
en eneste har til dato så meget som kommenteret det, der blev til 'Manifestet
for et socialistisk Danmark', APKs programgrundlag - og fortsat det marxistisk-leninistiske
grundlag for opbygningen af et stærkt kommunistisk parti på marxismen-leninismens
grund.
En af de væsentligste grunde til tavsheden om APKs principprogram
er, at de erklæret kommunistiske partier (som nu planlægger at slå
pjalterne sammen) ikke er i stand til at påvise, at 'Manifestet for et socialistisk
Danmark' afviger fra marxismen-leninismen.
Så hellere forsøge
at tie det ihjel.
DAP
Kernen i det hele
ligger i 'det antimonopolistiske demokrati'. KPiD har hele tiden gjort det til
sit omdrejningspunkt. Derfor har det opgivet at optræde som DET KOMMUNISTISKE
PARTI og er blevet tilhænger af 'kommunistisk samling' med DKP/ML.
DKP
har på sit nylige landsmøde udtrykkeligt bekræftet denne fatale
ideologiske og politiske konstruktion som sit strategiske grundlag.
Fælles
Kurs, der er gået ind i DKP, forsøgte som udbrydergruppe fra DKP
i sin tid at slå sig op på at forsvare Carl Madsens kritik af 76-programmet.
Derfra er der heller ingen betænkeligheder ved at skifte standpunkt.
Og
DKP/ML, som blev stiftet i 1978 som resultat af marxist-leninisternes kamp mod
DKPs 'antimonopolistiske demokrati' og hele revisionistiske linje, har overtaget
samtlige denne strategis grundlæggende ideer, selvom man foretrækker
blot at kalde det 'antimonopolistisk strategi'.
Hvad end fællesbarnet
til sin tid kommer til at hedde, så er en ting sikker: Det bliver ikke noget
kommunistisk parti, det samler ikke de danske marxister-leninister i et stærkt
parti.
Hvad med at kalde det Danmarks Antimonopolitiske Parti - DAP?
Det sker næppe. Men til gengæld vil den revisionistiske samling gøre det lettere at skelne mellem hvad der er kommunistisk - og hvad der bare kalder sig det.
Se også
KPiD
og DKP/ML klar til at slå pjalterne sammen - På DKPs gamle grundlag
Af
Henning Paaske Jensen, APK
Kommunistisk Politik 23, 2003
Og
hvad så med DKP?
Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik
23, 2003
Netavisen 22. november 2003