Demonstranter anført af Michael Saakashvili, lederen af det stærkt højreorienterede oppositionsparti Den Nationale Bevægelse besatte lørdag parlamentet i hovedstaden Tbiblisi, der var samlet til dets første session efter det omtvistede parlamentsvalg den 2. november. En oppositionspolitiker udråbte sig som fungerende præsident. Præsident Shevardnadze erklærede landet i undtagelsestilstand - men gav søndag op og underskrev sin fratrædelsesbegæring.
Bemærk:Tjetjenien,
Ossetien m.fl.
ikke angivet på dette oversigtskort
Oppositionen
har beskyldt præsident Edouard Shevardnadze (pro-vestlig 'socialdemokrat'
og udenrigsminister i den sidste sovjetiske regering under Gorbatjov) for valgsvindel
- og er blevet kraftigt bakket op af det amerikanske udenrigsministerium.
Det
varede ikke mange timer fra Shevardnadzes afgang, før både USA og
EU erklærede deres
støtte til de ny herskere i Georgien.
Shevardnadzes valgblok For Det Ny Georgien blev ved det omstridte valg det største parti (med 21,4 pct. af stemmerne) og ville forsætte ved regeringsmagten sammen ed Asian Abashides Demokratiske Bevægelse, der med 18.9 pct. af stemmerne blev det næststørste parti. Saakashvilis Nationale Bevægelse fik ifølge det officielle valgresultat 18.8 pct. og blev tredjestørste parti. Hans vigtigste allierede Demokraterne fik 8.8 pct. af stemmerne.
Siden valget har oppositionen krævet Shevardnadzes afgang og forlangt nyvalg. Shevardnadse har indrømmet, at der var visse uregelmæssigheder ved valget - uden at acceptere beskyldningen for valgsvindel, og lagt op til at det nyvalgte parlament skulle fungere i 45 dage, indtil nye valg kunne finde sted. Samtidig skulle den påståede valgsvinde undersøges.
Da Saakashvilis demonstranter lørdag brød ind i parlamentet, afbrød de Shevardnadzes åbningstale og tvang ham til at forlade det. Den kvindelige tidligere parlamentsformand Nino Burdzhanadze, som tilhører oppositionen, udråbte sig selv som fungerende præsident.
Shevardnadze beordrede
landet i undtagelsestilstand. Hans kontora udsendte en erklæring som betegnedebegivenhederne
som 'et væbnet kup'. Demonstranternefik en frist på 48 timer til at
ophæve besættelsen af parlamentet.
Da Shevardnadze forlod parlamentet
erklærede han fra sin bil til pressen:
- Jeg vil ikke gå af.
Jeg vil gå af, når min præsidentperiode udløber, i overensstemmelse
med forfatningen.
Shevardnadze blev i 1992 leder af Georgiens Sikkerhedsråd og første gang valgt som præsident i 1995. Han har overlevet to attentatforsøg, i 95 og 98. Han beskylder kupfolkene for at ville slå ham ihjel.
Den amerikansk-uddannede jurist Michael Saakashvili, som er USAs ny satsning i Georgien, betegnede kuppet som 'en fløjsrevolution'. Oppositionens taktik med at indkalde støtter fra hele landet til en besættelse af parlamentet var en gentagelse af stormen på parlamentet i Beograd, da Milosevic blev afsat, og inspireret af den kontrarevolutionære masseopstands-teknik fra begivenhederne i Østeuropa omkring Murens fald.
Den lykkedes. Søndag underskrev Shevardnadze sin afskedsbegæring, efter at den russiske udenrigsminister Igor Ivanov var blevet hasteudsendt for at 'mægle'. Han førte søndag samtaler med både oppositionen og Shevardnadze. Nino Burdzhanadze er formelt blevet 'fungerende præsident'. . Vejen er banet for Michael Saakashvili og hans koalition.
Shevardnadze er igennem mange år blevet støttet af vestmagterne og har ført en provestlig politik. Georgien har søgt om optagelse i NATO. Han har samtidig balanceret i forhold til Rusland. Nu ser det ud til, at USA vil have en mere rabiat kraft ved roret.
USA har omkring
100 officerer udstationeret i Georgien. De siges at træne georgiske styrker
i 'anti-terror taktik'.
Rusland har også væbnede styrker på
flere baser i Georgien, som er blevet der efter Sovjetunionens opløsning.
Men
de dramatiske begivenheder i bærer vidnesbyrd om et storpolitisk opgør
og vil have store konsekvenser for hele regionen. Georgien med knap fem millioner
indbyggere er stategisk placeret ved Sortehavet syd for Rusland og nord for Tyrkiet.
Det grænser også op til Armenien, Azerbadjan og Tjetjenien.
En
vigtig olierørledning, der skal sende olie fra Det Kaspiske Hav til Tyrkiet,
skal være klar i 2005.
Georgien hørte til blandt de mest velstående
Sovjetrepublikker, med en relativt avanceret industri og en veluddannet befolkning.
De 12 efter Sovjetunionens opløsning har været en lang nedtur. Nu
er det blandt de fattigste lande i det tidligere Sovjet - med en dagløn
på omkring 1 dollar. Arbejdsløsheden er enorm: over 50 %. Pensionister
må leve for en fjerdedel.
Det er lykkedes Shevardnadze at holde Georgien
sammen. Hans pro-vestlige orientering skulle åbne for amerikanske og vesteuropæiske
investeringer. Han har været en fast støtte til den amerikanske aggression
mod Irak.
Men hans vestlige venner har 'tabt tålmodigheden': De ønskede
markedsøkonomiske reformer er ikke blevet gennemført hurtigtok.
Kriminalitet og korruption gør investeringer usikre. Der er forekommet
kidnapninger af vesterlændinge. Staten er på randen af bankerot -
og Georgien har siden i år ikke betalt tilbage på sin enorme udlandsgæld.
USA stoppede tidligere på året økonomisk bistand til Tbilisi.
Landet
har siden Sovjetunionens opløsning gennemlevet en lang periode med borgerkrig,
uro og social protest - og konstant, mere eller mindre skjult, indblanding.
Det
handler - igen, igen - om olie. Om oliemonopolers og imperialistmagters opdeling
af territorier. The Big Game. The New Big Game.
I en bemærkelsesværdig artikel i det svenske Dagens Nyheter skriver Sture Olson lige ud - Tiden er løbet ud for Shevardnadze. USA har brug for pålideligere lakajer:
"De
seneste ti år har USA givet mere økonomisk hjælp till Georgien,
regnet pr. capita, end til noget andet land bortset fra Israel. Bistanden handler
næppe i første række om at etablere demokrati - det handler
om olie- og gasledningen som er påbegyndt fra Baku i Azerbajdzjan via Tbilisi
i Georgien til Cayhan i Turkiet. Det handler om amerikansk kontrol af Georgiens
olieressourcer, Georgiens medlemskap af Nato og amerikanska troppers adgang til
Pankisi-dalen, hvor man siges at bekæmpa terrorister.
USAs ambassadør
i Georgien, Richard Miles, menes for ett par år sidan at være begyndt
at bane vej for unga, oppositionelle georgiske politikere. Miles har været
udstationeret i Azerbajdzjan og har medvirkat til at sikre USAs olieinteresser
der.
Han arbejdede i Beograd og støttede oppositionen som til
slut styrtede Milosevic på samma måde som det nu forekommer ved Sjevardnadzes
fald. Han har en kort tid været aktiv i Bulgarien og banet vej for landets
Nato-medlemsskab.
Med USAs indblandning i det geopolitiske spil er Sjevardnadzes
dage ved magten talte."
Se også
Terrorkrig,
Tjetjenien og Dr. Zbigniew Brzezinski
Af Klaus Riis, Netavisen 30.12.2001
Afghanistan
overstået - Kaukasus næste mål
Netavisen 31.10.2001
Imperialismen
fortsætter sit spil i Kaukasien
Udtalelse fra EMEP 05.09.2001
Krudttønden
i Kaukasus
Kommunistisk Politik 17, 1999
Baggrund
The
Caspian Oil
Global Ermergencies
The
Caspian Oil Regime: Military Dimensions
Af Robert V. Barylski
Oil
monopolies redivide region: Caspian peoples have a revolutionary past
Af
Brian Becker
Netavisen 22. november 2003