Bush-dokrinen: International junglelov

Leder Kommunistisk Politik 20, 2002

For nogle uger siden offentliggjorde den amerikanske regering et dokument kaldet National Security Strategy.
Over 32 sider udvikles hele den nye imperialistiske strategi, som er blevet udviklet af høgene i Pentagon og i Bush-lejren op gennem 90erne. Det er Bush Srs ’nye verdensorden’ tilpasset det 21. århundrede: Strategien for amerikansk verdensherredømme – militært, økonomisk, politisk. Baseret på Zbigniew Brzezinskis og hans elever Wolfowitz og Libbys imperiebygnings-teorier. Med andre ord det amerikanske fascistiske ultrahøjres drømme gjort til officiel amerikansk politik: USA vil ikke tåle nogen stormagtskonkurrent, nogen udfordrer af sit herredømme. USA tiltager sig ret til at angribe hvem som helst, hvor som helst, der sætter sig imod USA’s interesser (f.eks. under påskud af ’krig mod terrorisme’).
Den proklamerer USA’s ret til i modstrid med al international lov at gennemføre forebyggende krige og krigshandlinger (pre-emptive strikes). – altså åben aggressionskrig. Den udelukker ikke førsteslag med atomvåben. Og den sætter USA og USA’s globale hærstyrker, der de fakto har besat en stor del af verdens lande med militærbaser, i en kategori for sig selv: uden for internationale retsregler, bl.a. gennem en total afvisning af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Den gennemgår samtidig den konkrete politik overfor en lang række lande og konflikter og fremlægger USA’s ønske om at gøre NATO til en aggressiv slagstyrke på globalt plan under amerikansk kontrol.
Dette dokument betegnes som Bush-doktrinen. En australsk journalist har træffende kaldt det et manifest for amerikansk verdensdiktatur.

Krigen mod Irak skal være prøvekluden for den ny strategi. Som den tidligere våbeninspektør i Irak Scott Ritter (nu en indædt modstander af en krig mod Irak) skriver i en artikel i The Guardian (7.10):
”Kendsgerningerne er, at denne krise mellem Irak og USA drejer sig om mere end blot spørgsmålet om fjernelse af et regime. Den repræsenterer den første prøve på virkeliggørelsen af en ny amerikansk national sikkerhedsstrategi, der blev publiceret sidste måned, og som fremsætter en doktrin for unilateral aktion, der drager fordel af amerikansk militær og økonomisk magt til at opretholde USA som den eneste supermagt, og til at påtvinge resten af verden vor vilje, endog i form af forebyggende militær aktion. Denne strategi er en afvisning af multilateralisme, en tilsidesættelse af alle begreber om international lov.
Denne nye Bush doktrin for amerikansk ensidighed oser af imperialistisk magt, altså selve den magt, som amerikanere udkæmpede en revolution imod for mere end 200 år siden.”

Ved en høring på Christiansborg den 8. oktober med en anden internationalt kendt modstander af krig og sanktioner mod Irak, den tdl vicegeneralsekretær for FN Hans von Sponeck udtrykte SFs Villy Søvndal situationen nogenlunde sådan: ’USA’s regering vil lade jungleloven, den stærkes ret, herske i internationale forhold. Det vil være ødelæggende for FN, for hele det internationale aftalesystem og international ret’.
Den realitet, alle bestræbelser for at skabe ’en bedre verden’ må tage udgangspunkt i, er den amerikanske supermagts faktiske styrke og dominans og dens strategi for et totalt amerikansk verdensdiktatur.
Det vil sige i kampen mod den amerikanske imperialisme, det 21. århundredes største trussel mod fred, sikkerhed og social fremgang. Ikke i forhåbninger eller naiv tiltro til internationale konventioners betydning og den amerikanske supermagts vilje til at overholde den. Den amerikanske regering vil ikke overholde noget som helst, der ikke passer den. Det giver Bush-doktrinen klar besked om.

Modstanden mod USA’s krig mod terror og dens konkrete krige – med dansk bistand – må også tage udgangspunkt i denne realitet. EU er ikke noget alternativ. FN er under amerikansk pres og dominans og ude af stand til at forhindre amerikansk solo- og bersærkergang. NATO spiller en vigtig rolle i denne strategi. Det er på denne baggrund en linje for modstand må udvikles, som svarer til realiteterne og kan mobilisere det afgørende nødvendige: den brede folkelige modstandsbevægelse mod USA-imperialismen og dens verdensorden.

Redaktionen 8. oktober 2002

Kommunistisk Politik 20, 2002
Netavisen 10. oktober 2002