Leder
Kommunistisk Politik 9, 2013
Bravo! Godt gået!
6000 slagteriarbejdere på Danish Crown sagde Nej til en aftale om en lønnedgang på 6,4 pct – svarende til 25.000 kr. om året før skat. De var ellers udset til at være pionerer for en ny type overenskomster i den private sektor: Direkte og massiv lønnedgang.
Aftalen var udarbejdet mellem koncernen og tillidsfolk blandt slagteriarbejderne og blev anbefalet af deres forbund NNF – med en hæderlig undtagelse i den lokale NNF-formand for Midt- og Vestjylland, der anbefalede medlemmerne at sige nej.
Forslaget solgtes som slagteriarbejdernes investering i deres egne arbejdspladser. Hvis de ikke sagde ja, truede firmaet med at fyre 1000 ansatte og lukke tre slagterier over en tre-årig periode.
Men slagteriarbejderne gennemskuede fidusen: Der er ingen garanti for, at fyringer og lukninger ikke kommer alligevel. De sagde med 60 pct. mod 40 nej til at fungere i den tiltænkte rolle som banebrydere i Danmark for det generalangreb på lønnen, som er i gang i alle EU-lande fra arbejdsgivere og regeringer.
Propagandatrommerne buldrer: Lønnedgang er godt for konkurrenceevnen, arbejdspladserne, Den europæiske Union, Danmark og dronningen. Og der skal straffes med fyringer, når man siger Nej til et generøst tilbud om at få 25.000 mindre om året.
Det kom som en ubehagelig overraskelse ikke bare for arbejdsgiverne og de klassesamarbejdende forbundstoppe, men også for regeringen og flertallet af folketingspolitikere, der presser på for at gennemføre lønnedskærings-politikken.
For slagteriarbejdernes nej er et udtryk for den voksende modstand mod det nyliberale amokløb, der foregår i Danmark, EU og globalt – med nedskæringsreformer og fyringer i den offentlige sektor, og hårdt pres for lønnedgang - i både den offentlige og private sektor.
Det er også et udtryk for en kampvilje også i den private sektor i lighed med den, der udviklede sig blandt de offentligt ansatte lærere, der blev lockoutet af deres arbejdsgivere i foråret.
1. maj lød kampparolen: Vend ryggen til regeringens politik! Det er det, nej’et fra slagterierne viderefører.
For tvungen lønnedgang og nedskæringsreformer er to sider af samme mønt og samme politik. Nedskæringer og lønsænkning går hånd i hånd.
Selv den unionsglade formand for EFS – Den europæiske faglige Sammenslutning – Bernadette Segol må indrømme, at EU har en bevidst og systematisk politik for lønsænkning, som gennemføres af de lokale regeringer.
I en kommentar til opgørelser, der viser at reallønnen er faldet i hele unionen fra 2000-2012, om end mest dramatisk i de kriseramte eurolande, konstaterer hun:
- Tallene beviser, at lønningerne er det vigtigste mål for nedskæringspolitikken i hele Europa. Lønningerne er klart blevet det vigtigste instrument eller reguleringsmekanisme i en politik for intern devaluering.
Det er en pæn formulering af en politik for at øge profitterne på de arbejdendes bekostning – for det er, hvad det handler om.
I Danmark lægger regeringen og folketingsflertallet op til en umiddelbar fortsættelse af den reform- og lønnedgangskurs, som finansminister Corydon kom til at personificere, da han påtvang SAS-personalet en lønnedgang og sendte skolelærerne i lockout, fordi de ikke ville betale for en folkeskolereform med mere arbejde – altså en skjult lønnedgang.
Mere end 27.000 arbejdende mennesker, der ikke kan få job, har mistet dagpengeretten siden reformen trådte i kraft. På trods af nogle små plastre, som Enhedslisten har fået lov til at sætte for at stemme for finansloven, står 15.000 flere til at miste dagpengene i 2014.
Det er nyliberal reformpolitik. Velfærdsslagtning. Profitmaksimering – det kan kaldes mange ting.
Men det er en reaktionær politik til gavn for kapitalen – på arbejdernes, de arbejdsløses og det store flertals bekostning. Det er den politik, som EU, regeringen og folketinget vil fortsætte.
Derfor vil der blive demonstreret på folketingets åbningsdag under paroler som Stop for nedskæringerne og med krav om at nedskæringsreformerne rulles tilbage og der sker en social genopretning – NU.
Og derfor vil regering og folketing mærke en stadig større folkelig modstand – i lærernes og slagteriarbejdernes fodspor.
Redaktionen 17. september2013
Se mere om demonstrationer og aktioner 1. oktober her
1. oktober: Giv folketinget modstand!
Netavisen 18. september 2013