Lige til papirkurven

Leder
Kommunistisk Politik 3, 2013

Det må kaldes prisværdigt, når man offentligt står ved en fejltagelse og aflægger selvkritik for den. Det gælder dog ikke for pressede ministre og tilsvarende, der er trængt op i en krog af deres egne løgne og er nødt til at indrømme, at de ’huskede forkert’, ’kom til at fortale sig’, ’var fejlinformerede’, eller hvad det hedder.

Så kaldes det taktik, og det afsluttes usvigeligt sikkert med, at nu må der ses fremad.

Det er næppe taktik, når professor, dr. phil. Claus Bryld, ekspert på det internationale socialdemokratis historie i det 20. århundrede, i en kronik i Politiken under overskriften ’Centrum-venstre er helt død’ erklærer, at ’man må nu kalde regeringen en centrum-højre-regering’.

Før folketingsvalget i 2011 skrev Bryld en anden kronik i samme avis, hvor han i glad forventning om en ny tid  efter Fogh- og Løkke-æraen droppede alle de historiske erfaringer og proklamerede, at en ny regering skulle rette op ved at afskaffe de uligheds-skabende tiltag og gennemføre reformer til gavn for den brede befolkning:

”En ny regering vil være nødt til at tage hensyn til sit bagland, og mange, især ufaglærte, sosu-assistenter m.fl., forventer forbedringer i deres arbejds- og lønvilkår (…)
Den nye dagsorden lægger da også op til en næsten klassisk konfrontation mellem højre og venstre, med en neoliberal udviklingsvej som højrefløjens svar på krisen og en socialdemokratisk som venstrefløjens (…)

De radikale betegnede han som ’et parti, der tenderer mod venstrefløjen’.

Efter halvandet år med Thorning, Vestager og halvt Søvndal, halvt Vilhelmsen har Claus Bryld fået nok. Også af sine egne synspunkter. Nu skriver han:

”Mit essay om forskellen på venstre og højre er i dag lige til papirkurven. Ingen af venstrefløjens mærkesager, heller ikke øget lighed, er blevet gennemført, det er højrefløjens derimod. Centrum-venstre eksisterer ikke længere.

I bedste fald er S og SF blevet centrumpartier og de radikale et højreparti, så man må kalde regeringen en centrum-højre-regering. Og hvad så med de borgerlige partier? Ja, det er jo det samme, så vi har i virkeligheden en S-R-SF-V-K-regering.”

Se

Centrum-Venstre er helt død
Politiken 28.02.2012

Professor Bryld var ikke den eneste, der i lutter forventningsglæde om letvundet adgang til magten og i tiltro til det herskende danske borgerskabs og EU-borgerskabets demokratiske sindelag bildte sosu’erne, de ufaglærte, de arbejdsløse og det store flertal ind, at en S-ledet regering ville betyde en reelt anderledes politik og et opgør med den nyliberale EU-damptromle.

Det gjorde næsten alle venstrefløjens partier, organisationer og mere eller mindre fremtrædende skikkelser. I dag har de fleste af dem travlt med at fordømme SRSF's nyliberale politik og stemple den som højreorienteret. Men uden professorens selvkritiske erkendelse, selvom deres støtte til regeringen også var lige til papirkurven. Den er det endnu. Det er ren bagtropspolitik.

Det eneste argument, der står tilbage for at støtte og holde hånden under Thorning-regeringen og tilbageholde en massiv folkelig mobilisering mod den, er den socialdemokratiske klassiker, som Johanne Schmidt-Nielsen har fremført i den norske avis Klassekampen:

”Vi kan vælte regeringen, når vi vil,” siger hun: ”Men alternativet er ikke noget bedre.
Jeg bytter gerne nogle af de mandater, vi får i meningsmålingerne, mod, at regeringen fører socialdemokratisk politik,” fortæller frontfiguren.

Se

Advarer mot danske tilstander
Klassekampen 6.03. 2013

Virkeligheden har ikke truffet Johanne hjemme. Regeringen fører socialdemokratisk politik. Moderne EU-socialdemokratisk politik. Den adskiller sig ikke fra de øvrige nyliberale socialdemokratier i EU.

Regeringen bekræfter også de historiske erfaringer fra et lille århundrede med socialdemokratierne i regering: De er ikke bare borgerlige kapitalistiske partier – i krisetider er de ofte den herskende klasses foretrukne regeringspartier.

Fordi de og kun de kan gennemføre nedskæringer, som de blå partier ville knække halsen på. Med støtte fra Johanne og ligesindede.

Det er positivt, at Enhedslisten siger fra over for den kommunale minusaftale, som indgår i regeringens og blå bloks Vækstplan.dk. Men det er hele planen, som er reaktionær og asocial.

En klar forståelse af Socialdemokratiets og regeringens virkelige karakter ville hjælpe. Det ville lidt selvkritik også. Støtten til Thorning og Co. er lige til papirkurven.

Netavisen 15. marts 2013