Den globale dødedans

Leder
Kommunistisk Politik 19, 2011

En ny 10-års-dag efter 9/11 nærmer sig hastigt. Mindre end en måned efter angrebene på World Trade Center og Pentagon var USA i krig i Afghanistan. Krigen startede den 7. oktober, og blev kaldt ’Operation Enduring Freedom’. Den varer ved endnu.

Fakkeldemo på Rådhuspladsen i København 8. oktober 2001 i protest mod USA's krig mod Afghanistan

I begyndelsen førtes den hovedsageligt fra luften, med massive bombardementer fra især amerikanske og engelske fly, men også land- og specialtropper blev sat ind. Angiveligt førtes krigen for at pågribe Osama bin Laden og stille ham for en domstol. Det viste sig hurtigt at det vigtigste formål var et regimeskifte. Man ville af med Taleban-regimet og installere sine allierede fra Den nordlige Alliance.

USA påberåbte sig NATO’s musketer-ed, om at et angreb på én var et angreb på alle, og den daværende danske statsminister lovede at stå last og brast med George W. Bush og hans krig. Denne musketer var ikke Anders Fogh Rasmussen, men socialdemokraten Poul Nyrup.

Den danske antikrigsbevægelse gik på gaden fra første dag. Samme aften som det amerikanske angreb startede var der en fakkeldemonstration på Rådhuspladsen i København. Udover at fordømme Afghanistan-krigen, advarede fredsbevægelsen også Nyrup og det officielle Danmark mod at inddrage vort land – uanset musketér-ed og andre påskud.

Tolv dage senere, den 19. oktober, blev det meddelt, at den danske regering havde besluttet at sende fregatten Niels Juel til det østlige middelhav for at understøtte Afghanistan-operationen. Det første skridt til aktiv dansk krigsdeltagelse var taget. Som umiddelbar reaktion tændte nogle fredsaktivister fakler ved Christiansborg samme aften. Det var den første fredsvagt, og den ville holde fakler tændt, indtil Danmark ikke længere var i krig.

Siden da har FredsVagten ved Christiansborg stået der hver eneste dag i protest mod dansk krigsdeltagelse. For fregatten Niels Juel blev snart afløst af danske specialstyrker. Fra januar var jægerkorpset og frømandskorpset i aktion i Helmand-provinsen. 10 år og to andre krige senere (Irak og Libyen) er danske kamptropper der endnu.

Nyrup blev afløst af den krigsgale Anders Fogh, som blev afløst af Lars Løkke som fortsatte krigene og bærer et hovedansvar for den danske deltagelse i Libyen-krigen og dens barbariske bombardementer. Og Løkke bliver afløst af Helle Thorning-Schmidt, som vil fortsætte hvor de andre har trådt.

FredsVagten fortsætter også. Den sejeste og længste antikrigsaktion i Danmark nogensinde. 10 år den 19. oktober. Og den danske antikrigsbevægelse og krigsmodstand lever også. Ikke så markant og ikke så aktiv i gaderne, som ved terrorkrigens start, men den mobiliserer til fortsat protest mod gamle som nye krige.

Men den har til gengæld et flertal af danskerne bag sig, som er dødtrætte af imperialismens krige og hellere vil bruge de enorme krigsudgifter til fredelige velfærdsformål.

Siden 2. verdenskrig har USA med allierede smadret det ene asiatiske, mellemøstlige og arabiske land efter det andet. Der går en ufattelig dødslinje fra Korea over Vietnam, Laos og Cambodja til Irak, Afghanistan, Irak igen, Palæstina, Libanon, Libyen. Millioner og atter millioner af mennesker er ofre for disse krige.

NATO er nu mod syd på vej ned gennem Afrika, og mod øst på vej mod andre lande i Asien, hen imod det store Kina. Når økonomiske og politiske sanktioner ikke virker mod lande, der ikke vil danse efter den amerikanske præsidents pibe, har USA usvigeligt sikkert grebet til bomber. Ikke bare i 10 år, men i 66 siden de store brag mod Hiroshima og Nagasaki.

10 år efter krigsstarten i Afghanistan er USA og NATO længere fra sejr end nogensinde. Realiteten er, at krigen er tabt. Taleban og den øvrige afghanske modstand, som ikke vil tåle en fremmed besættelse, er blevet stadig stærkere og er i stand til at gennemføre opsigtsvækkende aktioner over hele landet, indbefattet i de stærkest befæstede kvarterer i Kabul. Obamas ’surge’ var en fiasko, og udvidelsen af krigen med droneangreb i Pakistan giver ham ikke sejren.

Det krigeriske Danmark er en del af fiaskoen. I de sidste 10 år som aktiv deltager i den amerikanske imperialismes globale dødedans. Og medskyldig i uhyrlige forbrydelser.

Redaktionen 30. september 2011