og regeringsparti. PSOE er medlem af både Socialistisk Internationale og De europæiske socialdemokrater. Leder
Kommunistisk Politik 11, 2011
Hvis Enhedslisten var et spansk venstrefløjsparti, ville det støtte Helle Thorning Schmidts partifælle Jose Luis Rodriguez Zapatero og hans PSOE som premierminister og regeringsparti. PSOE er medlem af både Socialistisk Internationale og De europæiske socialdemokrater.
Ungdom uden fremtid
Uden bolig - uden job - uden pension
UDEN FRYGT (Klik)
Zapatero har været premierminister siden 2004, og spanierne har fået nok af ham. Hundredtusinder, fortrinsvis unge, har været på gaderne i protest mod det borgerlige partisystem og krævet reelt demokrati, jobs, velfærd. Zapatero har efter EU’s diktat leveret nedskæring på nedskæring af den offentlige sektor, forhøjelse af pensionsalderen og barsk fattigdom for en stor del af sin vælgerskare. Ved lokalvalgene fik PSOE en sviende tilbagegang.
Zapatero og hans parti er forhadt af den militante spanske ungdom. Hvis det stod til den alene ville han og det være lige så færdigt som andre gamle partifæller som tunesiske Ben Ali og ægyptiske Hosni Mubarak.
Nu er Enhedslisten jo et dansk parti, folketingets mest venstreorienterede, og det betyder, at partiet støtter det spanske oprør. Det koster ikke noget og kan kun give det det sympati blandt unge, der føler de er i samme båd, eller hurtigt kan komme det, som den spanske ungdom, der ikke gider synke mere.
Men i Danmark støtter Enhedslisten Helle Thorning Schmidt som kommende statsminister, og ser frem til en S/SF-regering uden Vestagers ’Radikale’. Det skal sætte Danmark på en ny kurs med en ny politik. Men man behøver kun at kaste nogle få blikke på de to partiers fælles Fair Plan-2020 for at se, at det er lige så nyliberal politik for at lade det store flertal betale for krisen og lade kapitalen og bankerne trives på en stadig voksende masseelendighed.
I det endelige regnestykke er der ikke den store forskel på blå og ’rød’ 2020-plan. De har et fælles forkert udgangspunkt: at der vil være et statsunderskud på så og så mange milliarder i 2020 og at det er de hårdtarbejdende skatteborgere, som skal betale for at det bliver elimineret, både på den ene og anden måde. Derfor bliver hele regnestykke også forkert. Operation 2020 er simpelthen en klam borgerlig fidus fra starten, en vaskeægte limpind, i både rødt og blåt.
Danmark er ved at være ude af sin periode med kontraktpolitik, siger de kloge politiske kommentatorer. Nu skal der igen forhandles mellem partierne om politiken.
Det ’samarbejdende folkestyre’ er på vej tilbage, Christiansborg-politik vil igen blive ’kompromis’ets kunst’ og blokpolitiken, som er praktiseret med hård hånd af blå blok, vil blive blødt op, når ’de røde’ kommer til. Resultatet af en S/SF-regering – med støtte, mere eller mindre vekslende, fra Radikale og Enhedslisten – vil utvivlsomt blive en grumset blanding af de to 2020-planer.
Det har ingen brug for. Slet ikke den nuværende generation af unge, der tilbydes et længere slidsomt arbejdsliv for kapitalen til en ringere betaling og med dårligere ’velfærd’ end forældregenerationen.
Den spanske ungdom – og den græske med, i øvrigt – har smagt ’rød bloks’ plan, og vil ikke have den. De er ved at skabe massebevægelser, der vender sig imod begge de to kapitalistiske regeringsalternativer og deres planer, der ikke er så forskellige fra land til land. Blåt er blåt og ’rødt’ er falsk over det hele.
Alt det sagde Enhedslisten ikke noget om på det netop afholdte landsmøde, som besluttede, at det havde været rigtigt at starte krigen mod Libyen, men også at afslutte den et par uger senere. Liste Ø øver sig i at støtte og så ikke gøre det alligevel. Hvis de danske unge vender sig mod en S/SF-regerings krisepolitik til gavn for kapitalen og bankerne vil Enhedslisten utvivlsomt støtte det; og så ikke alligevel.
Netavisen 27. maj 2011