Talsmanden for den tyske gren af Climate Justice Action, Tadzio Müller, blev kidnappet fra Bella Centret af civilklædt dansk politi og varetægtsfængslet før demonstrationen Reclaim Power den 16. december. Denne aktion skulle gå til konferencecentret med det formål at afbryde COP15 og få deltagerne dér til at høre, hvad den globale klimabevægelse har at sige gennem et folkemøde i eller ved centret. Tadzio Müller blev løsladt efter aktionen kort før jul. Han erklærede:
"I de sidste to uger har København oplevet en ynkelig fiasko og en bragende succes. Den åbenlyse fiasko er COP15, som ikke leveret de drastiske emissionsreduktioner og den retfærdige klimapolitik, som er nødvendig.
Succes’en er derimod den globale klima-retfærdighedsbevægelse, der organiserede spektakulære, store og inspirerende aktioner, hvor aktivister fra hele verden mødtes og skabte et nyt fælles grundlag for at fortsætte kampen for global retfærdighed. COP-processens endelige svigt fremhæver vigtigheden af de sociale bevægelser, vores pres fra neden og civil ulydighed."
Den brutale politirepression, den globale klimabevægelse blev udsat for i København, chokerede verden. Ikke mindst fordi den især rettede sig mod de ikke-voldelige civile ulydighedsaktioner, som er anvendt i stor skala efter afbrydelsen af Seattle-topmødet i 1999, på en mere disciplineret og kontrolleret måde end dengang.
Men både før og under, og i mindre grad efter, topmødet, har ikke kun politiet bekæmpet sådanne aktioner med magt, men forskellige reformistiske politiske kræfter har taget afstand fra dem.
Den civile ulydighed som praktiseret af den antikapitalistiske klimabevægelse gik længere end de store og små danske socialdemokratier ønskede sig. De var glade for at Helle Thorning Schmidt talte på den store demonstration den 12. december uden at have noget at sige – og hetzede mod Climate Justice Actions forhåndsannoncerede aktioner, ikke mindst Reclaim Power-demonstrationen til Bella Centret:
Et medlem af det revisionistiske ’Kommunistisk Partis’ landsledelse Julie Manning undsagde i en artikel op til topmødet Reclaim Power-aktionen sådan:
”Er det de store brede folkelige demonstrationer hvor vi viser, at vi er tusinder og atter tusinder, som kræver handling nu, der er vejen frem? Eller er det en aktion med civil ulydighed, hvor en gruppe af klimaaktivister vil forsøge at forhindre topmødet, som vil styrke vores kamp? Jeg er tilhænger af første model…”
Nu er der stort set ingen i verden, der er modstander af store folkelige demonstrationer, heller ikke klimademonstrationer som den 12. december. Derfor er alle med i dem, og de har deres egen betydning for at vise massekarakteren af en bevægelse, som netop klimabevægelsen.
Men det er kun legalistiske reformister, som ser en modsætning mellem den bredest mulige demonstration og store civile ulydighedsaktioner, der som Reclaim Power-aktionen havde omkring 3000 deltagere. Disse aktioner organiseres af klimabevægelsens mest aktive og mest bevidste del, dens venstrefløj, hvoraf mange har indset at kun systemændring kan sætte en stopper for klimakrisen.