Klassekampen skærpes mellem det europæiske bourgeoisi og arbejderne i Unionen. Det viste sig også på arbejdernes internationale kampdag, hvor protesterne mod Unionens og dens lokalregeringers reaktionære krisepolitik for at sikre de riges profitter på andres bekostning stod i centrum. Kæmpeprotester fra Athen til Rom, Madrid, Lissabon, Paris og Berlin. Og i København med rekorddeltagelse i Fælledparken.De europæiske magthaveres politik koordineres gennem EU. Mere end 80 pct. af den ’nationale’ lovgivning er diktater fra EU. Hvor nyliberal mikstur fremkaldte den eksplosive blanding af opskruet boom og regulær svindel, fortsætter EU med at dosere nyliberal medicin til at overvinde krisen med gigantiske hjælpepakker til kapitalen og fyringer, lønnedgang og nedskæringer til de arbejdende. Dagens unge kan kun se frem til at få det ringere end deres forældre.
EU-kommissionen tegner et dystert billede af den europæiske økonomi. Den ikke folkevalgte finansminister (eller økonomikommissær) Joaquín Almunia kaldte den nuværende krise for den ’dybeste og mest omfattende recession i efterkrigstiden’, da en ny økonomisk prognose blev præsenteret. Væksten går i minus, og arbejdsløsheden vil fortsætte med at sige. Forventningerne for økonomien nedjusteres for både 2009 og næste år. Dybden af den nuværende recession ses af, at kommissionen forventer en direkte nedgang i år på 4 procent.
I 2008 var der syv procent ledige i EU ifølge de officielle opgørelser. I 2010 forventer kommission at tallet vil være næsten en halv gang højere – nemlig 11 procent af arbejdsstyrken. I de hårdest ramte lande som Spanien vil arbejdsløsheden stige til 20 pct. Kommissionen venter også, at nedturen begynder at vende i 2010, fordi bankpakkerne angiveligt skulle virke.
For Danmark vedkommende forventes økonomien at skrumpe med 3,3 procent i år, og budgetunderskuddet skulle blive på 3,9 procent i 2010. Samtidig fordobles arbejdsløsheden fra 2008 til 2010 – der hvor Fogh, Løkke og Hjort Frederiksen insisterede på at behovet for flere i arbejde, længere arbejdstid og længere livsarbejdstid var det største samfundsoproblem – og afgørende for ’bevarelsen af velfærdssamfundet’.
Alle prognoser er elendige, og der er begyndende social og også politisk uro. Det er nemlig indlysende, at de nyliberale kriserecepter ikke virker, men betyder en drastisk forværring af de arbejdendes, og ikke mindst de snesevis af millioner arbejdsløses situation.
I denne situation har den reformistiske og socialdemokratiske dominerede ’europæiske fagbevægelse’ krævet at der gennemføres vækstpakker og offentlige arbejder, samtidig med at den har kritiseret en række arbejder- og fagforeningsfjendske tiltag og domme, der fremmer den indbyrdes konkurrence på lønnen mellem de arbejdende, så resultatet er lønnedgang, og indskrænker deres kampmuligheder.
Dommene i hvad der kaldes Viking-, Laval-, Rüffert og Luxembourg-sagerne har begrænset aktionsmulighederne så stærkt, at arbejderne i stadig større omfang tyer til ’vilde strejker’, hvad der bekymrer de reformistiske ledere.
Den 7. juni er der valg til EU-parlamentet. Der er prognoserne til gengæld positive for de nyliberale partier, socialdemokraterne indbefattet. Folkebevægelsen og Junibevægelsen vil angiveligt glide ud. Det kan være de vil blive straffet for ikke at have ført nyliberal politik!
Folkebevægelsen lider også under, at dens spidskandidat og eneste EU-parlamentariker i al for vid udstrækning får den til at ligne Enhedslisten og ikke den brede folkelige bevægelse, den faktisk fortsat er. Folkebevægelsen er i Danmark den eneste mulighed ved dette valg for at fremme en politik, der trodser det europæiske bourgoisi.
Derfor støtter APK også Liste N og deltager i dens valgkamp – for at vælte prognoserne.