Kommunistisk Politik 4, 2008
Politiet har i en stort anlagt aktion anholdt tre personer med muslimsk baggrund, angiveligt for planer om at myrde en dansk bladtegner, som i 2005 illustrerede den muslimske Muhammed med dynamit i turbanen for den avis, der i 1930’erne blev kaldt Jyllands Pesten og i 1938 oven på Krystalnatten måtte ’indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder’.
Danske politikere med blod på hænderne var ved at falde over hinandens tæer for at rose PET, mens medierne ubekymret fulgte trop.
PET kaldte aktionen for ’præventiv anholdelse’ i en ’tidlig fase’, udtryk der tillader mange fortolkninger. Den ene er dansk statsborger af marokkansk oprindelse, og stod ifølge PET til noget så alvorligt som løsladelse efter afhøring! To andre anholdte, to mænd fra Tunesien, skulle øjeblikkeligt udvises af landet som ’trusler mod statens sikkerhed’.
Ingen af de forvarede skulle stilles for en dommer. Ingen er anklaget for noget. Ingen er dømt.
Justitsen er helt og aldeles alene i det hemmelige politis hånd.
Det finder det borgerlige samfund betryggende. Besindige spørgsmål betragtes som utidige – f.eks. hvorvidt PET igen har spillet en aktiv rolle i det mislykkede ’mordkomplot’. Endnu værre bliver det, hvis man konstaterer, at ’afsløringer’ af ’terroristkomplotter’ om død og ødelæggelse er en fast følgesvend ikke mindst i krigsførende lande og hos kræfter, der ønsker at styrke en brutal terrorlovgivning med uanede muligheder for tortur – på bekostning af de hårdt tilkæmpede demokratiske rettigheder.
Det er afsløringer, der gør overgrebene langt lettere at gennemføre uden protester.
Angst og frygt i en befolkning hjælper altid de reaktionære – fra Hitler til Bush og Fogh.
Der bliver brug for stærke mænd og masser af hemmeligt politi. Med udstrakte beføjelser.
Peter Skaarup, såkaldt retsordfører for Dansk Folkeparti, der om nogen er eksperter i at appellere til frygt og fejhed på en gang, opfordrer med en borgerlig rygmarvsreaktion til en yderligere skærpelse af ’kampen mod islamismen og for de danske værdier’.
Der er fuld tilslutning fra de kernesunde danske socialdemokrater:
- Vi har stor ros til PET for hurtig indsats mod disse planer. Mordplanerne demonstrerer, at den terrortrussel, vi står overfor, er uhyre alvorlig og findes midt iblandt os, udtalte Helle Thorning-Schmidt på stedet.
Jyllands-Posten kunne anno 2008 ikke drømme om at skrive en leder, der indrømmede Danmark ’Ret til at skille sig af med sine Muslimer’. Tiderne og tonen skifter. Forfølgelse og hetz kaldes nu ’kamp for ytringsfrihed’ og ’forsvar af demokratiet’. Men holdningen er den samme og praksis nærmer sig noget, der er set før – i Danmark især under besættelsen, hvor retsløshed, tortur og mord især gik ud over terroristiske kommunister og modstandsfolk, uønskede tyskere og også nogle værdifremmede jøder. Muslimer blev af gode grunde ikke forfulgt. Der var stort set ingen.
Ingen af disse danske politikere og danske aviser har rettet en alvorlig kritik af Danmarks nære allierede USA og Foghs personlige og politiske ven, den amerikanske præsident, for mord, tortur, CIA–kidnapninger og forsvindinger, eller for at have oprettet et verdensomspændende gulagsystem, et netværk af torturkamre, fængsler og kz–lejre med tusinder af forvarede uden for lands lov og al international ret.
Alle disse reaktionære tier om svineriet, selvom de udmærket kender til det. I flere årtier er de sluppet afsted med deres historieforfalskninger og revisioner – fra den russiske revolution over 2. verdenskrig, modstandskampen og den kolde krig frem til i dag – altid med kommunister i rollen som skurke, det personificerede onde. Danske kommunister, som støttede opbygningen af det socialistiske Sovjetunionen under Lenin og Stalin, blev holdt ansvarlige for angivelige forbrydelser, der fandt sted der. ’De burde have vidst – og protesteret dengang’, hedder det. De selvsamme ved i dag – og de protesterer ikke. Løgn, fortielse og forvanskning er deres metode, dengang som nu, og i dag endnu mere raffineret.
I den konkrete sag om PETs almagt m.h.t. justitsudøvelse roser disse selvudnævnte forkæmpere for demokrati og ytringsfrihed voldtægt af justitsen og demokratiet til skyerne, og denne hyldest til uretten ledsages af en anden borgerlig rygmarvsreaktion: at holde kæft med forbrydelserne og kvæle ethvert kritisk spørgsmål. De er medskyldige. Hvilke torturgryder udvises de to ikke–anklagede og ikke–dømte tunesere mon til? Vil det gå dem som det gik den dansk bosatte Abu Talal, der i 1995 blev CIA–bortført og udleveret til dødsstraf i Egypten ...
Netavisen 13. februar 2008