Fiasko fra Bali til København

Leder
Kommunistisk Politik 25, 2007

Visse mennesker er i naiv troskyldighed begejstrede for, at Danmark skal være værtsland for den næste internationale klimakonference i 2009, hvor der skal vedtages en afløser for Kyoto-traktaten, der udløber i 2012 – uden at den har nået sine beskedne målsætninger til begrænsning af klimakrisen.

Det må være de samme, som tror at Danmark har verdens bedste sundhedsvæsen, og er og altid vil være et foregangsland, på alle områder, rent og grønt.

De må have glemt, at den glade klimavært er den samme Fogh-bande, som opfandt Bjørn Lomborg, der i en årrække gav et betydningsfuldt bidrag til at forhindre international erkendelsen af klimakrisens omfang; den samme Fogh-bande, som har været med til at udløse den største økologiske katastrofe i verden i dette årtusinde: Krigene i Afghanistan og Irak; den samme klike, som har indsat krigsforbryderen Troels Lund-Poulsen som miljøminister og anbragt den løgnagtige Connie Hedegaard i spidsen for et parade-klimaministerium.
Hvor længe kan Fogh-banden egentlig tage fusen på folk?

Den fejlslagne og kæntrede klimakonference på Bali vedtog ikke et eneste af de konkrete mål, som FNs klimapanel har understreget som absolut nødvendige for at reducere CO2 –udslippet og holde den globale opvarmning nede under en stigning på 2 grader – og forhindre stribevis af klimakatastrofer, oversvømmelser, nedsmeltninger og sammenbrud af økosystemer.

Klimapanelets anbefaling af, at de rige lande skal reducere CO2-udledningen med 25-40 procent inden 2020 forsvandt fra Bali-erklæringen. Dets understregning af, at CO2-udledningen skal være toppet  inden for 10-15 år  forsvandt også – sammen med anbefalingen af at den skal være reduceret til halvdelen i 2050.
Alle konkrete måltal var piist væk. Alle konkrete ’forpligtelser’ sev op i atmosfæren.

Det var selvfølgelig USA, som strittede kraftigst imod. Men det fik hjælp af sine trofaste allierede. Ikke mindst fra UK – men såmænd også fra fru Hedegaard, der erklærede sig tilfreds med det miserable ’resultat’ fra Bali, og dermed gør klar til katastrofe i København.

Generelt er  CO2-udledningerne fra vej, fly- og skibstransport (kraftige forureningskilder fra de rige lande)  stærkt voksende. Stigningen i udslippene fra international luftfart er næsten fordoblet siden 1990. Pudsigt nok blev transport-forureningen dårlig nok omtalt på Bali, hvor man havde nok at gøre med at debattere regnskov-fældning.

Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgør trafikudledningerne en vigtig hindring for at EU når målene for Kyoto-aftalen. Rapporten understreger samtidig, at næsten 25 % af befolkningen bor mindre end 500 meter fra en vej, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året. Det betyder, at næsten fire millioner leveår går tabt hvert eneste år på grund af et højt forureningsniveau, siger rapporten.

Anders Fogh og Connie Hedegaard har haft travlt med verden over at rose sig selv for,  at Danmark har haft en stærk økonomisk vækst på 30 % siden 1990, men samtidig har ’holdt CO2-udledningen i ro’. Det passer bare ikke, hvis man medregner udledningen fra skibe og fly, som i den virkelige verden er blandt de helt store CO2-syndere. I så fald er Danmark nemlig EUs miljøsvin nummer 1. Men Fogh og Hedegaard regner efter Kyoto-modellen, som ikke tæller skibe og fly med på grund af de stærke kapitalinteresser i denne sektor.

Hvor Sverige ligger i spidsen for at nedbringe CO2-udledningerne, er Danmark en bundskraber. De danske CO2-udledninger stiger, og energiforbruget er vokset fire år i træk. Andelen af vedvarende energi er faldende.

Fogh og Hedegaard er garanter for, at der ikke vil blive rykket meget ved det. De er også garanter for, at USA som altid får det med Danmark, som det vil have det. Som de lydige imperialistiske og neokolonialistiske lakajer, de er, arbejder de for, at den fattige del af verden ikke bare kommer til at lide mest under den globale opvarmning og dens konsekvenser, men også afpresses for betaling, så de rige landes miljøsvineri kan fortsætte.

Københavnsfiaskoen er garanteret – på et historisk kritisk tidspunkt.

Netavisen 18. december 2007