Valgene og USA's marionetter

Kommunistisk Politik 24, 2007

Valg er alt for vigtig en demokratisk sag til at man kan overlade dem til folkene. Derfor arbejder den amerikanske regering intenst over hele kloden for at undgå, at folkene stemmer forkert. Og når de så alligevel gør det, som da palæstinenserne valgte Hamas i stedet for Abbas og hans amerikansk-støttede fraktion, griber USA til magtforanstaltninger, indbefattet anstiftelse af borgerkrige, for at sikre, at det rigtige demokrati sejrer. 

Den amerikanske strategi er global; den er ikke blot bilateral, et forhold mellem USA og andre lande. Kloden er et skakbræt, hvor de enkelte lande, USA's allierede, dets vaklende støtter og dets fjender har deres egne roller. Ofte lader USA en Blair, en Howard eller en Fogh gå i brechen som stråmænd for dens politik. Den amerikanske hånd, som styrer marionetterne, skal helst skjules. Et grotesk eksempel er netop Israel/Palæstina, hvor USA stadig forsøger at optræde i rollen som ’uvildig mægler’. 

Men stemmeseddelen kan stadig være et våben, og de herskende kan have grund til at frygte det. Selvom det er regelen under kapitalens diktatur er det ikke altid muligt at købe en valgsejr til en regering eller en kandidat. Ikke i længden i al fald. George Bush og hans Hvide Hus  led et føleligt valgnederlag, da australierne gik til valg og satte hans trofaste lakaj den australske premierminister John Howard fra magten efter 11 år som regeringsleder.

Han blev afløst af Labour-lederen Kevin Rudd, der vandt en jordskredssejr ved at love den modsatte politik af Howards, hvis alliance med USA har været ubrydelig. Howard var den sidste tilbageværende af Bushs nære allierede, da han proklamerede sin ’krig mod terror’ og indledte krigene mod Afghanistan og Irak. Nu er der kun Fogh igen af denne personkreds, og han vil snart være uden Bush. 

John Howard nåede at blive så upopulær, at han også mistede sit sæde i parlamentet, som han havde holdt i 33 år. Han blev straffet for nøjagtig den samme politik som Anders Fogh har ført – men Howard havde ikke været smidig nok til at foretage sådanne taktiske manøvrer som at gennemføre en delvis tilbagetrækning fra Irak eller stille sig an som klimafrelser. Han førte krig, han nægtede at underskrive Kyoto-aftalen, han ville ikke forbedre forholdet til den australske urbefolkning, og han faldt med et brag. 

Kevin Rudd har nu underskrevet Kyoto, vil undskylde tyverierne af børn fra aboriginerne i perioden 1869-1969 og reducere den australske deltagelse i Irak-krigen.  
 
I Polen fandt parlamentsvalg sted før tiden, fordi den stærkt moralske Kaczynski-regering blev ramt af en korruptionsskandale. Og dermed sluttede de bizarre tvillingbrødre Lech og Jaroslaw Kaczynski’s æra, da deres fundamentalistisk religiøse ekstreme højreparti Lov- og Retfærdighedsparti tabte til det ’moderate’ Borgerlige Platform.

De énæggede Bush-kloner måtte forlade valpladsen, og Donald Tusk blev premierminister. Han havde under valgkampen lovet at trække de 900 polske soldater ud af Irak næste år.  Som Fogh vil han lade alle 1200 polakker blive i Afghanistan.

Kevin Ruud vil for øvrigt også lade de australske blive dér, hvor de deler kampzone og død med de danske og britiske. Tusk er de europæiske monopolers mand: Han vil sikre godkendelsen af EU’s reformtraktat uden afstemning. Under det kapitalistiske demokrati er de fleste regeringsalternativer den foretrukne kandidat for den ene eller den anden fraktion af borgerskabet og/eller imperialistiske stormagt. 
 
I Kosova har der også været valg. Det blev boykottet af den lille serbiske minoritet og vundet af Hashim Thaci, den tidligere politiske leder for Kosovos Befrielseshær, UCK. Thacis amerikansk-støttede parti Kosovos Demokratiske Parti, PDK, slog det det hidtidige regeringsparti Kosovos Demokratiske Liga, LDK, hvis populære leder Ibrahim Rugova døde siden sidste valg. Nu vil vi se slutspillet i det styrede spil om Kosovas ’selvstændighed’. 

Et kinesisk udenrigspolitisk institut har meddelt, at det franske udenrigsministerium har udarbejdet en hemmelig rapport, som siger at officiel anerkendelse af Kosovo vil finde sted i februar 2008.  
På TV sagde repræsentanten for det kinesiske institut: 

“Ifølge planen vil Kosovo først blive anerkendt af små EU-lande, så vil der blive organiseret en anerkendelse af Kosovo af muslimske lande, og senere af USA, der vil spille rollen som ikke-indblandet observatør før anerkendelsen”. 

Fogh-Danmark vil være på pletten. 

Kina og Rusland er som bekendt imod Kosovos løsrivelse fra Serbien. Men disse lande er jo heller ikke demokratiske som USA og EU-landene. Det kunne man også overbevise sig om ved det russiske parlamentsvalg, som gav en overvældende sejr til Vladimir Putin og hans parti Forenet Rusland, der fik over 64 pct. af stemmerne og langt over halvdelen af Duma-pladserne. Putin er populær. Man håber han kan genskabe det gamle Sovjets styrke. Hans mål er et Rusland som supermagt – kapitalistisk og imperialistisk.

Sjuganovs russiske revisionistparti fik 11,6 pct. af stemmerne og råbte ’Valgsvindel’. Det gjorde amerikanerne også, og de har erfaring med den slags. Det var ikke ’fair’, fortalte de amerikanske medier, og de danske gentog det efter dem.

Valg bliver først fair, når Bush har vundet.

Netavisen 5. december 2007