Den tidligere amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan har som pensionist skrevet en bog, hvor han om motivet for Irak-krigen skriver:”Uanset at de udstillede deres angst over for Saddam Husseins ’masseødelæggelsesvåben’, var de amerikanske og britiske myndigheder også bekymrede for volden i området, der rummer en uerstattelig ressource for verdensøkonomiens funktion. Jeg er bedrøvet over, at det er politisk ubelejligt at erkende, hvad alle ved: Irak-krigen handler i det store hele om olie.”
Det er en skam, at folk venter med sandhederne til de er ufarlige for dem selv og karrieren. Hvad var der sket, om Greenspan havde sagt det, ’alle ved’, da Bush, Blair og Fogh drog i krig?
At dømme efter den furore, hans forsinkede udtalelser har vakt: Det havde været vanskeligere at begynde og fortsætte den kriminelle kolonikrig i Irak – og også Afghanistan, for den sags skyld.
Greenspans udtalelser har fået en anden pensionist, en tidligere dansk udenrigsminister, der aldrig blev til mere, til at fare til computeren for at give den fhv. bankmand et tilintetgørende svar. Uffe Ellemann-Jensen mener i Jyllandsposten, at det er skudt lige ned i ørkensandet at beskylde kolonimagterne for noget så plat som at være på oliejagt:
”Det giver ingen mening at påstå, at krigen blev startet for at få kontrol over Iraks olie. Den kontrol er jo heller ikke etableret. Hvis man skal foretage motivgranskninger, må man skrue tiden tilbage til det tidspunkt, hvor krigen startede: Dengang troede alle, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.
Han dyrkede selv ivrigt myten - for i dag ved vi, at det var en myte … Der var ingen der “løj”, som konspirationsteoretikerne påstår. Man vidste ikke bedre … Det billede, der tegnede sig dengang, var et irakisk styre, der var blevet så uberegneligt og farligt, at hensynet til regionens stabilitet gjorde det nødvendigt at fjerne det. Det var motivet. Alt andet er udenomssnak.”
Så mange velvalgte ord – og flere til – for at dække over, hvad ifølge Greenspan ’alle’ (dvs alle der er noget ved musikken) ’ved’.
Ellemanns og hans statsministerpartifælles problem er, at ’alle’ nu ikke bare er dem, der spiller på instrumenterne, men også dem der er tvunget til at marchere i takt til krigslydene derfra.
Ellemann har rejst rundt og ladet sig hylde nærmest som befrier især i de baltiske lande, han har et intimt forhold til som arvtager til gammel dansk kolonipolitik. Det siges at mange baltiske familier opkalder deres børn efter ham, selvom det er decideret synd, hvis en lille pige skal hedde Uf! De gamle nazister, som igen harv kronede dage, løftede i hvert fald hånden til et begejstret ’Heil!’