Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 17, 2005
Rækken af krigsforbrydelser i Irak, som den danske regering som trofast koalitionspartner med George W. Bush er medansvarlig for, bliver længere og længere. Er selve den ulovlige aggressionskrig, der blev indledt i marts 2003 ’den ultimative forbrydelse mod menneskeheden’, så er forbrydelserne i dens kølvand også af gigantdimensioner. Hundredtusinde dræbte, massakrer, umenneskelig tortur, brugen af ulovlige og langtidsødelæggende våben som forarmet uran (DU), ødelæggelse af hele byer, historiske skatte og infrastrukturen, olie-rov o.s.v.
Nu planlægges med den såkaldte ’forfatning’ nye og ikke mindre forbrydelser mod Irak og det irakiske folk: Opsplitning af landet og anstiftelse af borgerkrig.
Det er den desperate løsning, som et USA i stadig større militære vanskeligheder over for en beslutsom modstand og med en stadig stærkere indre opinion og global antikrigs-bevægelse imod sig, nu tyer til i et forsøg på at undgå et nederlag som i Vietnam.
Om denne barbariske plan lykkes eller ej, vil den være med i anklageskrifterne mod Bush og de øvrige krigsforbryderegeringer som Anders Foghs, når regnestykket endelig gøres op.
Den ’ny irakiske forfatning’ er amerikansk, dikteret og forhåndsgodkendt af USA og forhandlet af dens marionetter. Den sigter på at opløse enhedsstaten og opsplitte Irak i tre mini-stater med amerikansk-kontrollerede magthavere – en kurdisk mod nord, en ’shi’itisk’ mod syd og en ’sunni-muslimsk’ i midten – som derpå sættes op imod hinanden.
Derved vil der ske en opsplitning ikke bare på etnisk, men også religiøst grundlag – nogenlunde som at dele et land efter katolikker og protestanter. En sådan opsplitning vil give amerikanerne nærmest frie hænder til at fortsætte den ulovlige militære besættelse permanent fra de 14 nyanlagte baser, sådan som George Bush lægger op til, når han erklærer at den amerikanske tilstedeværelse i Irak er afgørende for at ’fremme demokratiet i hele Mellemøsten’.
Denne ‘forfatning’ er en opskrift på borgerkrig. Det kan være den bevidste hensigt med den.
USA har i Irak allieret sig med de politisk og socialt mest reaktionære elementer. Alliancen med pro-iranske shi’itter har betydet, at forfatningen er en religiøs forfatning i modsætning til den nuværende fra Saddam Hussein, som er sekulær. Det betyder også, at kvindernes generelle stilling vil blive stærkt forringet. Ligestillingen i Irak var længere fremme end i noget andet arabisk land.
De borgerlige medier lader, som om det ‘kun’ er ‘sunni-muslimerne’, der vender sig imod denne opsplitning af Irak – selv om den shi’itiske leder Muqtada Al-Sadr den 26. august bragte hundredtusinder af sine tilhængere på gaden i en manifestation af protest mod den, som ikke er til at tage fejl af. Forfatningen vil i sidste ende blive forkastet af den irakiske modstand.
Den danske udenrigsminister Per Stig Møller føjer en ny løgn til sine talløse tidligere, der skal besmykke den danske deltagelse i forbrydelserne i Irak, når han om den skandaløse forfatning siger:
- Hvis den irakiske befolkning vedtager det, er den politiske proces dermed bragt endnu et skridt i retningen af skabelsen af et frit, demokratisk og moderne Irak.
- De foreløbige meldinger tyder på, at forfatningsudkastet på vigtige områder kan give den sikring af menneskerettigheder, minoriteter og kvinder, som den danske regering hele tiden har betonet vigtigheden af, tilføjer han.
Per Stig Møller lyver igen, mens danske soldater i Irak rammes af vejsidebomber - som han og regeringen løj om de irakiske masseødelæggelsesvåben og derefter har løjet uafbrudt. Irak er på vej mod endnu mere ruin og ødelæggelse, mod alt andet end demokrati og ’menneskerettigheder’ – og udenrigsministeren, hans statsminister og en håndfuld andre danske politikere, militærfolk mv. er direkte personligt ansvarlige.
Blandt de tyske krigsforbrydere, der blev straffet efter 2. verdenskrig var også nogle fremtrædende industri- og erhvervsfolk. I tilfældet Irak findes der også en del amerikanske firmaer, som skal stilles til regnskab for deres handlinger – vicepræsident Dick Chenyes selskab Haliburton f.eks.
Danmark har en oplagt kandidat til anklagebænken: Mærsk McKinney Møller og hans topchefer.
A. P. Møller-Mærsk er blandt de tre største ikke-amerikanske leverandører til det amerikanske militær. Selskabet har tjent enorme profitter på George W. Bush’s ’krig mod terror’. Siden år 2000 har Mærsk fordoblet værdien af sit partnerskab med Pentagon. I år udgør værdien omkring fire milliarder kroner.
Kun de to britiske selskaber BP (olie) og BAE Systems (våbenteknologi) har større kontrakter med Pentagon end hr. Møllers.
Det er ikke tilfældigt, at der er tale om britiske og et enkelt dansk selskab. Det er et udtryk for de regeringers tætte forbindelser med den amerikanske: det er vennerne og deres selskaber, der får del i krigsprofitterne.
En dag vil de blive stillet til regnskab.