De stjålne satspuljer: Større ulighed og utilstrækkelige lappeløsninger

 


Det nye forlig om satspuljerne på det sociale område giver '607 millioner til udsatte grupper' som det så smukt lyder fra regeringen. I en enhed bestående af alle Folketingets partier minus Enhedslisten har man endnu engang fordelt penge, der er stjålet fra reguleringen af satserne på pensioner og kontanthjælp til de projekter der finder nåde for partiernes øjne. Lappeløsninger på de forudgående nedskæringer.

 


Pengene i satspuljen er siden 1990 taget fra dyrtidsreguleringen af overførselsindkomsterne, der systematisk holdes under lønudviklingen.

Med de stjålne penge kan Folketingets partier hvert år lege julemand og give penge til udvalgte projekter. Udover at gøre mennesker på overførselsindkomster fattigere gør systemet også livet usikkert for de projekter de støtter og medfører et uoverskueligt og privatiseret socialt system.

Projekterne der søger de midlertidige bevillinger ved aldrig om de er købt eller solgt i dette amerikaniserede system. At få næste års bevilling kræver lobbyisme, at man er i kridthuset hos de bevilgende politikere, og at en masse krudt skal brændes af på overbevisende ansøgninger.


Jublende vindere trækkes frem – men hvad med dem der tabte?

Socialarbejdere og andre der bliver ansat indenfor puljerne tvinges til at slås med de andres projekter om overlevelse. Er det nu de sexuelt misbrugte, de udsatte børn eller de demente der skal vinde?

På de områder hvor pengene falder kan regeringen efterfølgende gå ud af bryste sig af deres gode og sociale vilje – og de glade modtagere skal kvittere med en passende jublen.

Der bevilges ikke ud fra en samlet vurdering om projekternes nødvendighed. I stedet skal man slås om pengene på et frit marked, hvor de stærkeste vinder i kampen om bevillinger til de svageste.

Socialt arbejde kan hvert år blive sat tilbage til nul, hvis bevillingen ikke fornys. Samtidig er det beløb der fordeles i år mindre end nogensinde, hvad der undgåeligt vil aflive projekter.

Løntilbagegang giver færre penge til puljen

De mindre midler i puljen skyldes den lave lønudvikling. Pengene udløses nemlig i sammenhæng med den opregulering der oprindeligt skulle have været for pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Pengene udløses når lønstigningen har været på mindst 2 % - og det kniber det med på det danske arbejdsmarked.

De samlede midlertidige satsmidler der uddeles i år er på knap 2 milliarder. De øvrige uddeles på sundheds- og beskæftigelsesområdet. Derudover bliver en stadig større del uddelt som permanente bevillinger.


Rigsrevisionen: Uigennemskueligt system

Tidligere på året kritiserede Rigsrevisionen systemet for at være helt uigennemskueligt. Der findes ikke et samlet overblik over hvad pengene går til og naturligvis derfor heller ikke en samfundsmæssig evaluering.

Generelt bliver der ikke evalueret på de forskellige projekter, kritiserer professor Bjarne Ibsen i en artikel i Altinget. Det bliver til løst og usammenhængende projektmageri, hvor de samme fejl kan gentages igen og igen.

Han ser mest af alt systemet som en måde for politikerne, at rette minimalt op på konsekvenserne af anden lovgivning – og se lækre ud imens.

Forsker angriber satspuljen
Altinget 27. oktober 2015


Kommunerne udsultes – satspuljen bliver lappeløsning

Det sociale arbejde som kommunerne eller staten burde stå for skæres væk på grund af besparelser.

Og hvor kommer initiativerne fra? Satspuljeordningen lægger op til en form for privatisering, hvor ildsjæle eller privat velgørenhed skal gå ind og løse samfundsproblemer.

Der er samtidig generelt en udvikling i retning af at puljepengene bruges til alverdens almene områder og ikke specielt til svage og udsatte, som de efter deres formål skulle gå til. Det var netop det, der var påskuddet for i sin tid at stjæle pengene fra netop de fattigste gruppers indkomst - at de blot blev omfordelt indenfor de samme grupper.

Satsmidlerne bruges også på anden vis til at dække over asociale nedskæringer. F.eks. er penge herfra – der er taget fra bl.a. pensionisterne – siden 2003 gået til at finansiere 'merudgifter til førtidspension'.

Disse penge kommer fra satspuljens permanente bevillinger, som udgør den største del af det samlede beløb på i alt ca 13 milliarder.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, udtaler om den aktuelle uddeling af satspuljen:

- Med den her pakke når vi en bundskraber i satspuljens historie i forhold til socialt udsatte. Man kan dårligt kalde det en pakke til socialt udsatte, for der er godt nok ikke meget at pakke ud.





Dette er en artikel fra kpnet.dk - Nyheder hvor der kæmpes !


Klik på ikonerne øverst på siden og gå til
kpnet, facebook KPnetavisen samt KPnetTV -

Find KPnetBlogs
her og twitter her

Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK


- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !

 

 

KPnet 28. oktober 2015