Af Klaus Riis
Hvor sol- og halvmåneformørkede kan danske 'venstrefløjsere'
blive, når de hyler med på det hysteriske borgerlige terrorismeomkvæd?
Seneste eksempel er Enhedslistens Søren Søndergård, der
synes det er forkert at Ahmed Abu Laban, imam ved Det islamiske Trossamfund,
har opfordret palæstinensere, arabere og muslimer til aktiv solidaritet
med det palæstinensiske folks kamp.
Ifølge det prozionistiske dagblad Politiken, der forklædt som 'frisindet'
og 'liberalt' har ført en årtilang kampagne til støtte for
den israelske undertrykkelse af det palæstinensiske folk, sagde imamen
ved fredagsbønnen i moskeen på Nørrebro bl.a. følgende
om de palæstinenske modstandsfolk, der bekæmper den israelske besættelse:
"I skal ikke tro, at de, der bliver dræbt i kampen, er døde.
De er levende hos Allah, og Allah giver dem gaver. Vi skal tænke på
at være aktive og ikke passive".
Det er blevet udlagt som støtte til terror, som skadeligt for indvandrerne
i det danske samfund, og hele koret fra Dansk Folkeparti til Søren Søndergård
og indvandrersammenslutningen POEM er rykket ud med fordømmelser.
Politiken plantede historien efter de omfattende demonstrationer organiseret
af palæstinensere i en række byer landet over fredag - med henblik
på endnu engang at aflede opmærksomheden fra den fortsatte blodige
massakre på palæstinensere, som den israelske hær gennnemfører
i de besatte områder.
Forleden dag fik den danske presse opmærksomheden fæstnet på
et par smådrenge, der ved en demonstration var udklædt med selvmorderbombebælter.
Det var opdragelse til terrorisme, mente Dansk Folkeparti og de øvrige
totalformørkede reaktionære selvfølgelig.
Lørdag dræbte de israelske fascistiske mordere mindst 30 palæstinensere i Jenin-flygtninge-lejren på Vestbredden. Israelske tanks kørte ind i huse med levende mennesker. Børn og civile, gamle og kvinder bliver dræbt i stor forskelsløs målestok. Mistænkte modstandsfolk likvideres med koldt blod på åben gade, tilfangetagne henrettes eller tortureres - oftest i omvendt rækkefølge. En 13-årig dreng, der kaster med sten mod en israelsk tank, bliver skudt gennem hjertet.
Og så snakker man om børneopdragelse og opdragelse til terrorisme: Israel opdrager hver evig eneste dag unge, der vil give deres liv i kampen mod den fascistiske undertrykkelse. TV-avisen kunne fortælle at forsvarsstyrkerne i en truet flygtningelejr havde fordelt bombebælter til en række unge, der ville bruge dem mod angriberne: Sandheden er at palæstinenserne stort set er berøvet alle andre våben end det at omdanne deres kroppe til levende bomber. Hvor er deres F16-fly, tanks, luftværnsraketter, præcisionsstyrede granater - af den højeste kvalitet, med elektronik fra USA og højteknologi også fra Danmark?
Det er stort set det samme reaktionære kor, der under besættelsen kaldte de danske modstandskæmpere for 'terrorister', der i dag skriger 'terrorister' og 'terroristfare' efter palæstinenserne og imamen på Nørrebro. Det er de samme kræfter, der holdt kæft og samarbejde med Nazityskland, stort set, der i dag holder kæft og samarbejder med USA og Israel i deres forbryderiske 'krig mod terror'.
Hvis de palæstinensiske martyrer ikke får et evigt liv, så lever de i hvert tilfælde evigt i deres lands og folks historie. Og det er heller ikke så dårligt: De rangerer på linje med de dræbte danske modstandsfolk, med alle de dræbte antiimperialister, som i den ene eller den anden tro, eller som gudløse kommunister (og det var ikke de færreste) gav deres liv i kampen mod kolonialisme og besættelse.
Eller er halvmåneformørkelsen hos Søndergård blevet
så påtrængende, at han gør en undtagelse for muslimske
modstandskæmpere?
Har USA og Israel og Fogh og Dansk Folkeparti ret i, at det er 'terrorister'
man er ude efter.
Udgør imamen på Nørrebro eller de udklædte børn
en terrorfare eller demonstrerer de solidaritet med et undertrykt folks kamp
og støtte til dets helte?
Kun reaktionære eller idioter kan tage fejl.
Netavisen 7. april 2002