Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 25, 2002
Det syge initiativ med det syge navn NGO-Forum Stop Volden følte trang til at fejre topmødeprotesternes afslutning ved at forære politiinspektør Kaj Vittrup en lagkage med masser af flødeskum som tak for behageligt samarbejde, hvad man så gjorde i mandags. Det skulle udtrykke at man ved fælles indsats havde forhindret 'vold' i at eksplodere under topmødet, hvor mere end 6000 betjente og et utal af tjenende ånder servicerede og isolerede topmødedeltagerne fra demonstranter og fra folk i almindelighed.
Det gjorde man efter at det var mere end rigeligt dokumenteret, at politiet brød sine aftaler med 'Stop Volden' og sendte maskerede, hætteklædte og svært bevæbnede 'autonome' politiprovokatører ind i demonstrationerne. Det gjorde man på trods af at politiet havde gennemført systematiske arrester af udenlandske ledere og vilkårlige kontroller, kropsvisiteringer og arrestationer i stor skala.
Blandt andet Kommunistisk Politik/Netavisen har kunnet dokumentere provokationer, som de forklædte politifolk gennemførte mod lørdagens internationale demonstration, organiseret af 'For et andet Europa'. Uden på nogen måde at være truet eller i fare fra denne fredelige demonstration - den største under topmødet - trak de våben mod den. Kun demonstrationsdeltagernes disciplin og vilje til at fokusere på den politiske protest forhindrede denne provokation i at lykkes. Hverken politiledelsen, demonstrationsledelsen (uden at denne skal kritiseres) eller Stop Volden-guiderne havde nogen andel i at demontere en sprængfarlig situation. 'Æren' - hvis man kan bruge det ord - tilkommer alene demonstranterne.
Det var de mere end 20.000 demonstranter, der deltog i de mange dages protester, som sikrede at de blev til en stærk politisk markering mod kapitalens EU og dens projekt Europas Forenede Stater, mod imperialistisk globalisering og imperialistisk krigspolitik, mod Bush, Blair, Fogh og Co.
I fredsdemonstrationerne råbte en mand
eller kvinde i megafonen deres navne og fik svar fra et kor af demonstranter:
'George Bush' -'TERRORIST!'
'Tony Blair' - 'TERRORIST!'
'Ariel Sharon'
- 'TERRORIST!'
'Anders Fogh' - 'TERRORIST!'
Fra talerstolene ved de
forskellige demonstrationer blev der ikke blot grædt snot over den afdøde
danske velfærdsmodel og den faglige aftalemodel - der blev også undertiden
propaganderet for et revolutionært svar på imperialismens globale
angreb på det store flertal af klodens befolkning.
Det var disse demonstranter, der sikrede den 'fredelige' protest, som Stop Volden var så bekymret for, at initiativet i mere end et halvt år ikke kunne snakke om andet, og kørte med på politiets dagsorden om 'de voldelige demonstranter' og 'de professionelle omrejsende ballademagere', så enhver diskussion om det politiske indhold druknede. Alle de 'voldelige demonstranter' og 'omrejsende ballademagere' var der - og hverken det enorme politiopbud eller det servile Stop Volden kunne have forhindret det, hvis de havde ønsket gadekamp. Ingen af demonstranterne gjorde det - det var, som dokumenteret, kun politiprovokatører, der lagde op til vold - og demonstranterne forhindrede deres provokationer i at lykkes.
Ingen af demonstrationerne udløste 'vold' - heller ikke dem, som ikke var tilsluttet Stop Volden, så som den antiimperialistiske og antikapitalistiske demonstration mod terrorkrig og kapitalens EU, som initiativet København 2002 gennemførte fredag - et initiativ udelukkende bestående af organisationer, som ikke havde tilsluttet sig Stop Volden.
Politiet tager æren for det fredelige forløb. Havde der været vold havde de sagt: Hvad sagde vi! Det totalitære opbud var berettiget! Blev der ikke vold, var det netop på grund af det massive politiopbud. Stop Volden tager også æren for det: Var der blevet vold, ville det stadig stå sig godt med politi og ministerier, der skæppede millionbeløb i NGO-kassen, og blev der ikke vold, var det selvfølgelig det gode samarbejde med politiet, der havde afgjort det.
Det er fup og fidus det alt sammen - og vi håber, at mange erfarne som uerfarne demonstranter begynder at gennemskue det. Der er ikke brug for et 'tillidsfuldt samarbejde' mellem politi og demonstranter, for politiet er ikke til at stole på, fordi det tjener reaktionære interesser. Og Stop Volden var endnu et af de reformistiske fejlskud, som reformister - fra DKP/ML til Mellemfolkeligt Samvirke - holder så meget af - for at splitte og svække modstanden mod imperialismen og kapitalens EU.
Det var et af topmødeprotesternes
store problemer. Det største var mangelen på en klar politik mod
både imperialismens krige, globalisering og nyliberalisme - og dermed også
mod kapitalens EU og superstaten, som er en repræsentant for det hele. Det
betød også: mindre mobilisering!
Stop Volden er død. Det
glade politisamarbejde bør være det. Og lad os så få
nogle massedemonstrationer, som mener noget!
Kommunstisk
Politik 25, 2002
Netavisen 19. december 2002