Stalin og Oktoberrevolutionen

En forbemærkning til 'Oktoberrevolutionens internationale karakter'

Af Klaus Riis

Stalin: Oktoberrevolutionens internationale karakter
Læs her

'Oktoberrevolutionens internationale karakter' - skrevet af Stalin til dens 10-års-dag - er en vidunderlig artikel. Det en perle af stærk logik og af en dybde, der gør den nærværende, relevant og inspirerende, på tværs af et tidsspand på 75 år, der har dømt de fleste politiske lederes skrifter til at samle støv - eller afsløret dem som oprindeligt skrald. Stalins artikel er en af de korteste i marxismen-leninismens skatkammer, men en af de vægtige.
Stalins eminente evne til at fremdrage historiens kraftlinjer og fremtidsrelevansen af nutidens modsætninger, hans urokkelige proletariske klassestandpunkt, hans ubetingede tro på arbejderklassen og de undertrykte folk og hans tillid til socialismens fremtidige globale sejr - det kommer alt sammen til udtryk på nogle få avissider i Pravda i 1927, mesterligt knapt og præcist formuleret. Artiklen anskueliggør også et andet træk ved Stalin, som var med til at gøre ham til den betydeligste statsmand i det sidste århundrede: hans illusionsløse realisme vedrørende imperialisterne og det herskende borgerskab, revolutionens og socialismens fjender.

At Oktoberrevolutionen var en usædvanlig begivenhed herskede der ingen tvivl om, heller ikke i samtiden. Men det imperialistiske bourgeoisi, som i den første tid sendte sine hære ind for at slå den ned, undervurderede den, da man betragtede revolutionen som et putsch, begået af en flok fanatikere. Da imperialisterne havde opgivet troen på, at den ville bryde sammen af indre modsætninger, eller at den kunne slås ned uden en massiv intervention, opfandt de tesen om, at Sovjetunionen kun overleverede på grund af massiv undertrykkelse, som et sort diktatur over befolkningen.
Det er stadig en gængs officielt forklaring i den borgerlige historieskrivning og propaganda. Men Oktoberrevolutionen var noget helt andet - det første eksempel på fremtidens indretning, på det system, som overalt i verden vil afløse den nuværende krisebefængte og krigshærgede kapitalisme, det første eksempel på arbejderklassens evne til at indrette et samfund og få det til at fungere uden kapitalister og deres opsynsmænd. Det var støtten fra en hel klasse, fra det store flertal af sovjetfolket, som gjorde socialismen under Lenin og Stalin så fremgangsrig og uovervindelig. Hitlers hære - de mest avancerede og veludrustede verden indtil da havde kendt - overfaldt socialismens land og måtte sande dette.

Den lære og de perspektiver, som Stalin uddrager af Oktoberrevolutionen, har stået deres prøve i de 75 år, der er gået, siden han skrev artiklen. Hans konklusioner var simpelthen rigtige. Videnskab på politikkens område, hvor den meste officielle videnskab - den borgerlige - er både løgn og propaganda.
Stalin siger, at Oktoberrevolutionens sejr betød et radikalt vendepunkt i menneskehedens historie, et vendepunkt for kapitalismen, et vendepunkt for de revolutionære bevægelser. Det er historisk bevist, og det er fortsat en levende kendsgerning: Oktoberrevolutionen betød faktisk indledningen på en ny epoke, de proletariske revolutioners epoke i de imperialistiske lande. Den socialistiske revolution står i dag på dagsordenen i hvert eneste imperialistisk land, i hvert eneste udviklet kapitalistisk land. Oktoberrevolutionen betød faktisk indledningen på de antikoloniale, antiimperialistiske revolutioners epoke, 'hvor revolutionerne gennemføres i de undertrykte lande i hele verden i forbund med proletariatet og under proletariatets ledelse.' Allerede i Stalins sidste år, efter 2. verdenskrig og sejren over Hitlerfascismen, brød kolonisystemet sammen, og der skabtes en større blok, der havde løsrevet sig fra den globale kapitalisme: den folkedemokratiske og socialistiske lejr.
Og Stalin påviser, hvordan Oktoberrevolutionen bevirkede, at der blev sat spørgsmålstegn ved selve kapitalismens eksistens, at det kapitalistiske system overgik til en fase af almen krise, hvor det rystes ikke bare af de tilbagevendende økonomiske kriser, men af revolutioner og kampe i de imperialistiske kernelande og i 'periferien' af undertrykte nationer: Med Oktoberrevolutionen var den 'stabile' kapitalismes æra for altid forbi. 'For kapitalismen er sammenbruddets æra begyndt', konkluderer Stalin - og ingen har kunnet imødegå det! Heller ikke en hel borgerlig verdens propaganda.

Det er dybe strategiske principper og retninger, leninisten Stalin uddrager som læren af socialismens første verdenshistoriske gennembrud - konklusioner, som er holdbare endnu, og som enhver marxist-leninist og ethvert marxistisk-leninistisk parti må basere sig på.
Lenins og Stalins Sovjetunion var en base for verdensrevolutionen. Efter Stalins død blev den socialistiske Sovjetunion tilintetgjort i denne rolle af de revisionistiske kliker, som kom efter ham. Og verden blev, som han forudså, 'for lange tider nedsænket i en hæmningsløst rasende reaktions mørke' - i dag betegnet som 'Den ny Verdensorden' og anført af den amerikanske imperialisme. Krigens og barbariets, den aggressive imperialismes, kontrarevolutionens og nykolonialismens nytid - som kun kan overvindes og besejres af 'den revolutionære enhedsfront af alle landes proletarer og undertrykte folk imod imperialismen', anført af virkelige leninistiske partier i Stalins ånd.

Arbejderpartiet Kommunisterne
November 2002

Stalins artikel 'Oktoberrevolutionens internationale karakter'
genudgives over hele verden ved revolutionens 85-års-dag
efter beslutning af
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer.

Se også:
Stalin og 'den kolde krig'
Kommunistisk Politik 4, 2001