Venstrefløjen og medierne

Af Klaus Riis

Enhedslistens årsmøde forrige weekend markerede endnu nogle skridt i opbygningen af listen som parti. Generationsskiftet af folketingskandidater og hovedbestyrelsesmedlemmer er i fuld gang, der skal profilere liste Ø som parti. Og man besluttede at oprette sit eget ungdomsforbund ved at opsluge Rebel - og i øvrigt invitere Rød Ungdom til at blive en del af Enhedslistens ungdomsorganisation!
Den blev stiftet i påsken, hvor man navngav barnet Socialistisk Ungdomsfront.
Og årsmødet traf beslutning om at nedlægge Socialisten Weekend, hvis overlevelse har været helt afhængig af de økonomiske tilskud fra partiet. Nu blev kassen lukket i, og Enhedslisten står uden udadvendt organ.

Da Socialisten Weekend blev oprettet, kom det til en stridt med LOs og Socialdemokratiets dagblad Aktuelt om navnet Socialisten. Aktuelt gjorde krav på fødselsretten til landets første arbejderavis, som Louis Pio og Harald Brix grundlagde. Men Aktuelt blev lukket i samme uge som Socialisten Weekend. Der var for meget Socialdemokrati, og for lidt arbejder i Aktuelt, som en tillidsmand sagde. Politiken vil nu udgive et ugentligt tillæg, skrevet af en del af de fyrede journalister.
Hvem har så 'retten' til navnet Socialisten?
Socialisten Weekend havde en relativ redaktionel frihed - og det kom til udtryk i, at bladet faktisk var det eneste tværpolitiske debatforum på den danske venstrefløj. Enhedslistens beslutning om at lukke bladet har vakt en del bitterhed - den ses som en indtørring af partiets forbindelser til 'bevægelserne' og som udtryk for, at det er blevet et almindeligt parlamentarisk parti.

Disse bladlukninger har tyndet ud i medier med en vis tilknytning til arbejderbevægelsen, og har udløst en diskussion om fremtiden for venstrefløjens medier.
Man har ikke været sene om at opdage, at de er en 'stor chance' for DKP/MLs Dagbladet Arbejderen, det eneste dagblad, der er tilbage med tilknytning til arbejderbevægelsen og venstrefløjen. Heller ikke DKP/ML selv. Formand Jørgen Petersen meddeler, at man står til rådighed for at udvikle et 'samarbejde': 'I Dagbladet Arbejderen er der generelt fri meningsudveksling', skriver han. Det er en åben løgn. Avisen har generelt og systematisk censureret samtlige indlæg fra Arbejderpartiet Kommunisterne og fra folk, som står partiet nært, bort.
Som formand for DKP/ML i den periode, Dagbladet Arbejderen blev opbygget til sin nuværende størrelse, er undertegnede selvfølgelig interesseret i dets udvikling i dag. Avisens svagheder og forfaldssymptomer gennem de sidste år er blevet stadig mere iøjenfaldende, og kendskabet til det nuværende DKP/ML 'generelt' fortæller, at avisen for at udnytte sin nye chance (som er opstået p.g.a. den socialdemokratiske politiks krise og Enhedslistens partigørelse) vil fortsætte den højregallop, det har gennemført, og i endnu mere udtalt grad.
Der er ingen tvivl om, at venstrekræfternes medievirksomhed i stadig højere grad vil blive koncentreret ind mod brugen af Internettet. Kommunistisk Politik har med Netavisen og dens dagligt opdaterede nyheder skabt en ny form for formidling af nyheder og kommentarer på den danske venstrefløj. Det er hurtigt blevet opdaget af mange, der har brug for at få udviklingerne serveret med en klasseholdning. Nettet er én af vejene frem.

KP 8, 2001