Af Klaus Riis
Karakteren af den 'terrorkrig', USA og dens krigskoalition med Danmark som aktiv deltager, bliver stadig klarere. Det er en reel krig, og det bliver en langvarig krig, men den handler ikke om terrorbekæmpelse. Det er en krig mod Afghanistan - og mod hele Mellemøsten.
Den endeløse jagt på Osama bin Laden og Al Qaeda er mest et påskud
for en krig, der skal sikre amerikansk militær og politisk globalt herredømme
langt ind i det 21. århundrede. Den skal sikre USA med de fattige oliereserver
et solidt greb om Mellemøstens og Kaukasus' enorme olierigdomme. Dens
militære kontrol skal udstrække sig over hele dette område,
indbefattet Centralasien, hvor den amerikanske troppetilstedeværelse hidtil
har været svag. Og den skal gælde hele verdensrummet med gennemførelsen
af missilskjoldsprojektet, det ny stjernekrigsprojekt, som skal sikre supermagten
militærstrategisk overlegenhed over for alle mulige og tænkbare
konkurrenter. At USA nu officielt har meddelt, at det trækker sig fra
ABM-traktaten fra 1972 om et halvt år er den endelige bekræftelse
på satsningen på stjernekrigsprojektet. Gennem krig og oprustning
søger USA en udvej af den krise, som har ramt imperialismens førsteland
og kapitalismens og markedsøkonomiens succespropagandahistorie nr. 1.
Krigen i Afghanistan er tilsyneladende inde i en afsluttende fase - og krigseksplosionerne
på vej mod andre fokus. To større krige er i gang lige nu - i Afghanistan
og den israelsk-amerikanske krig mod palæstinenserne. Og flere er på
vej.
Krig 1: Afghanistan
Verdens fattigste muslimske land er efter 2 ½ måneds krigsførelse
sønderbombet som aldrig før. USA betegner krigen som en kolossal
militær succes. Det har været en demonstration af supermagtens i
forvejen indiskutable militære overlegenhed - højteknologiens sejr
over lavteknologien!
Det har hele vejen igennem været en forbryderisk krig - illegitim og i
strid med folkeretten. Alene antallet af civile dræbte direkte ved de
amerikanske bombardementer - som hævdes kun at have ramt militære
mål - er ved forsigtige beregninger anslået til at udgøre
omkring 4000 mennesker, flere end der omkom i World Trade Center. Dertil kommer
tusinder af andre civile ofre for krigshandlingerne, og titusinder for sult
og sygdomme, hele den humanitære katastrofe, der er eksploderet i Afghanistan
som følge af krigen og forhindringen af nødhjælp i at komme
frem. Til det skal lægges ikke bare afghanske og arabiske soldater, der
er dræbt i kamphandlinger - men tusinder der er blevet massakreret efter
tilfangetagelse i en lang serie af krigsforbrydelser. Princippet har været
ikke at tage fanger - og slå de fleste af dem ihjel, man har taget.
USA's og krigskoalitionens militære sejr ser ud til at være så
massiv, at Taliban-styrkerne og Al Qaeda ikke er i stand til at gennemføre
den guerillakrig, de proklamerede. Fra den 22. december vil den amerikansk lydregering
under Karzai være på plads i Kabul, en såkaldt FN-styrke på
5000 mand under britisk ledelse på vej - og den afghanske befolkning overladt
til krigsherrenes og klanhøvdingenes terror og vilkårlighed.
Bag kulisserne er olieaftalerne og de andre politiske og økonomiske aftaler
til USA's og imperialismens fordel også kommet på plads. Fremtiden
for det afghanske folk tegner alt andet end lys.
Krig nr. 2: Israel/USA versus Palæstina
Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne
fra begyndelsen af december op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat og
de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre
deres del-og-hersk-politik. Arafat - den demokratisk, lovligt valgte og internationalt
anerkendte 'præsident' for den palæstinensiske nation - er blevet
'irrelevant', siger Israel.
Med massive militæraktioner mod det palæstinensiske selvstyre, smadringen
af den palæstinensiske infrastruktur, dødspatruljer mod militante
kræfter og terror mod hele den palæstinensiske befolkning har Israel
understeget, at det aldrig vil acceptere en levedygtig palæstinensisk
stat eller opgive sin illegale bo- og besættelsespolitik. Det sker med
utilsløret støtte fra USA og accept fra den 'moralske supermagt'
EU.
Men uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne,
så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid
ret - og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim
sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder
og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken
er Israels nederlag garanteret.
Krig 3, 4, 5 . . .
Navnene er ved at være på plads: Irak, Somalia, Yemen, Sudan . .
.
Kommunistisk Politik 26, 2001