Et absurd drama er gået over scenen i byretten i Fredericia: en injuriesag,
anlagt af Enhedslistens Frank Aaen mod den gamle koldkriger Jørgen Røjel,
der i et læserbrev i Jyllands-Posten har kaldt Aaen for en ‘landsforræder’,
som arbejdede for fremmede magter - Sovjetunionen og DDR . Ifølge Røjel
burde Aaen og andre ledende danske DKPere være sigtet og dømt som
spioner.
Aaen har krævet en berigtigelse og en erstatning på 25.000 kr.
Den første dag viste Røjel i rollen som eventyrkejser - han havde
ikke noget på. Intet konkret, ikke antydningen af beviser mod Aaen. Ifølge
dagbladet Politiken var han på hastigt tilbagetog.
- Min vurdering er ikke skudsikker. Der er ikke nogen konkret sag, sagde han:
- Jeg har haft en fornemmelse af, at Frank Aaen har haft en forbindelse til
disse kredse. Han havde i hvert fald muligheden for det. Men jeg har været
så fornuftig at skrive, at han var en potentiel landsforræder.
Derpå meddelte Røjel, at de ’største landsforrædere’
var tidligere statsminister Anker Jørgensen og S-udenrigsordfører
Lasse Budtz på grund af Socialdemokratiets kritiske holdning til NATO
i 1980erne! Senere stak den gamle mand Anker Jørgensen en undskyldning
helt ude fra tovene.
Røjels sponsor - dagbladet Jyllands-Posten og dens flok af NATO-tro
koldkrigere - har længe drømt om et ‘retsopgør mod
kommunismen’ i håbet om at kriminalisere kommunister og kommunistisk
virksomhed. Derfor - og i mangel på noget konkret at hænge beskyldningerne
om landsforræderi op på - forsøgte den sorte flok at gøre
injuriesagen i Fredericia til et sådant ‘retsopgør’.
Det lykkedes ikke, selvom Røjel og Co. fik lov til at fremlægge
alenlange dossierer om DKP.
Det er grotesk at koldkrigeravisen og NATO-flokken fik lov til at udbrede sig
generelt i en sag, som bygger på en stor konkret løgn om Aaen.
Vinder de retssagen vil det være legitimt at stemple alle erklærede
kommunister som landsforrædere. Taber de den konkrete sag, har banden
alligevel fået gennemført et nyt fremstød i deres antikommunistiske
korstog.
For dem var Sovjetunionen ‘kommunistisk’ - det vil sige ‘ondskabens
imperium’ - og ikke bare under Stalin, da det var et ægte socialistisk
land og en hovedkraft i kampen mod imperialisme og kapitalisme, men også
under antistalinisterne Hrustjov, Bresjnev og Gorbatjov, da det forvandledes
til en socialimperialistisk supermagt. Og for dem var Aaens DKP et ‘kommunistisk
parti’.
Men Aaens DKP var kun kommunistisk af navn - det var ikke et revolutionært
parti, men revisionistisk og solidariserede sig med den ene af de to imperialistiske
supermagter, som dominerede verden fra 60erne og frem til Sovjets sammenbrud
- nøjagtig som Jyllands-Postens flok af koldkrigere solidariserede sig
med den anden supermagt USA og dens globale forbrydelser.
På sidstedagen i sagen var det Forsvarets Efterretningstjeneste og militæret,
som havnede på anklagebænken: Det danske militær gennemførte
et konsekvent berufsverbot mod ‘kommunister’ under hele den såkaldte
kolde krig: Det oplyste den tdl. generalløjtnant og chef for Hærens
Operative Kommando K.G.H. Hillingsøe, da han optrådte som vidne
for Røjel. Ifølge Hillingsøe blev ‘danske kommunister’
til langt op i 80erne anset som en sikkerhedsrisiko af sådanne dimensioner,
at de ikke kunne være noget som helst i hæren - andet end værnepligtig
kanonføde. Militæret regnede med, at ‘kommunisterne ville
viderebringe alle interessante informationer som de fik fingrene i til Warschawapagten’,
sagde Hillingsøe, der med andre ord indrømmede, at militæret
har bedrevet systematisk registringsvirksomhed og berufsverbot over for medlemmer
af lovlige politiske partier. Derfor blev hans udtalelser også straks
dementeret af den nuværende forsvarsminister. Nogen lyver – og det
behøver ikke her være Hillingsøe!
Den danske hær begyndte allerede i forbindelse med NATO-medlemsskabet
i 49 en systematisk udrensning af kommunister fra officerskorpset. Siden har
det ikke være muligt at finde så meget som en enkelt kommunistisk
sergent.
Med Hillingsøes udtalelser er der sat fornyet fokus på den ulovlige
overvågning og registrering som de danske efterretningstjenester har bedrevet
gennem årtier. I den igangværende undersøgelse af PETs aktiviteter
er Forsvarets Efterretningstjeneste FET holdt helt uden for. Hillingsøes
bemærkninger afslører det tætte samarbejde mellem efterretningstjenesterne
- og hvor absurd det er kun at ville ‘kulegrave’ halvdelen af møgbunken.
Alene det er nok til at nedtone forventningerne til den igangværende undersøgelse
- men også til at kræve også FETs virksomhed inddraget.
Frank Aaens sagfører Søren Søltoft Madsen føler
sig overbevist om, at Aaen vil vinde injuriesagen:
- Man kan ikke bare beskylde andre mennesker for at have begået noget
kriminelt. Heller ikke i ytringsfrihedens navn. Jeg føler mig meget sikker
på at vinde. Hvis Røjel ikke bliver dømt, forsvinder min
sidste tillid til retssystemet, siger han.
Der er ingen grund til at nære illusioner om de reaktionære danske
klassedomstole - men hvis Røjel frifindes, vil det være en dumhed
af format, en sensationel afsløring af deres politiske karakter.
Det er ikke første gang, Røjel og Aaen står over for hinanden:
de stod også på hver sin side i supermagtskrigen i Afghanistan,
hvis folk har måttet betale en ufattelig pris frem til i dag for ‘hjælpen’.
Nu lader disse supermagtstilhængerne den borgerlige ret fælde dom.
Den forventes at komme i september.
-ko
KP17, 2001