Det er israelsk sprogbrug og verdensopfattelse, som præger de internationale medier: Aggression kaldes ’gengældelsesangreb’, systematiske mord på palæstinensiske ledere kaldes ’målrettede aktioner mod terrorister’, tortur kaldes ’mild fysisk pression’ af f.eks. Carmi Gillon, den af det danske folk uønskede ny israelske ambassadør – som er mødt af protester og vil blive mødt af demonstrationer, så længe han er her. Når den danske regering ikke vil forhindre en torturbøddel i at blive ambassadør, og ikke vil tage skridt til at retsforfølge ham, må andre tage affære!
Et massivt israelsk terrorangreb med fly, raketter og tanks på de palæstinensiske
områder i sidste uge slog til mod centrer for den palæstinensiske
administration og etablerede med eet slag fuld israelsk kontrol over Østjerusalem.
Det kaldtes overalt et ‘gengældelsesangreb’ oven på en
palæstinensisk selvmordsbombe – men indholdet var en israelsk optrapning,
en forstærket besættelse.
I de internationale medier fremhæver ingen den kendsgerning, at antallet
af dræbte civile israelere i de sidste syv år er mindre end antallet
af dræbte palæstinensiske børn under den nuværende
intifada. Og ingen taler om sanktioner mod Israel.
Fredag morgen hang et israelsk flag over Orient House i Østjerusalem
- den bygning, som symboliserer den palæstinensiske magt i Jerusalem som
kommende regeringsbygning for den palæstinensiske stat. De palæstinensiske
vagter var afvæbnet, bygningen og dens papirer gennemsøgt og besat
- og lukket. Med fordrivelsen af PLO og den palæstinensiske repræsentation
i Østjerusalem har Sharon-regeringen vist, at den går efter et
rent israelsk Jerusalem.
Den amerikansk-israelske ‘våbenhvile’, som blev arrangeret
med CIA som ‘mægler’, har fra starten været en farce.
Et propagandanummer. Israel har krænket den hver eneste dag. Og har konsekvent
lagt op til en militær optrapning af konflikten i ly af amerikansk ‘passivitet’.
Det er denne længe planlagte militære eskalation, som nu er i gang.
Den har bl.a. som mål at ødelægge det palæstinenensiske
stats- og regeringsapparat, de har været under opbygning, og måske
i sidste ende fordrive de palæstinensiske myndigheder, indbefattet Yassir
Arafat.
Arafat på sin side har forgæves appelleret til FN, det internationale
samfund og til George W.Bush’ USA om indgriben, mægling og inspektion.
Det har alt sammen været forgæves - Israel har været i stand
til at fremture med sin forbryderiske og aggressive politik, som er den virkeligt
ansvarlige for de palæstinensiske terrorangreb fra Hamas og Islamisk Jihad.
Det ‘internationale samfund’ ser passivt til over for den israelske
terrormagt - og placerer ensidigt med George W. Bush i spidsen og de øvrige
vestlige regeringer, indbefattet den danske, som lydige ekkoer, ansvaret for
den eskalerende terror på Arafat og de palæstinensiske myndigheder,
som skal arrestere og afvæbne disse grupper - uden at de israelske terrorister
i og uden uniform stilles overfor tilsvarende krav. De israelske myndigheder
har i stedet ophævet begrænsningerne for sine soldater i brugen
af skarpe våben i de besatte områder. Stenkastende børn skal
systematisk mødes med dræbende skud.
’CIA-våbenhvilen’ døde uden nogensinde at være
der – og fredsprocessen, som indledtes i Oslo, blev begravet med den israelske
terror og den reelle annektion af Østjerusalem.
Den stadig eskalerende spiral af terror har Israel som den militært overlegne
part. Med dens systematiske likvideringer af palæstinensiske ledere, terror
mod civile, besættelse af palæstinensisk territorium og økonomisk
strangulering af det palæstinensiske samfund og med fastholdelsen af den
forbryderiske bosættelsespolitik viser Israel sig som terrormagten frem
for nogen.
Palæstinenserne har intet andet valg end at optrappe intifadaen og inddrage
israelsk territorium i krigen. Kun Israels tilbagetrækning og stop for
aggressionen kan føre til en proces mod fred.
Det er nu, der er brug for, at den øgede sympati med palæstinensernes
kamp og den voksende afsky overfor den israelske folkemordspolitik – som
har gennemført den største etniske udrensning verden har set siden
2. verdenskrig – manifesterer sig i aktiv handling til forsvar for palæstinenserne:
Ikke bare i forhold til torturbødlen Gillon – men som en aktiv afstandtagen
fra det zionistiske Israel, som søger at udrydde et helt folk og en hel
nation.
Israel har myrdet fredsprocessen: Et vigtigt svar er boykot af Israel,
af turisme, af varer, af diplomatisk repræsentation ved bødler,
af en stat, som opbygger sig på aggression og forbrydelse.
-lv
KP17, 2001