Af Klaus Riis
Karl Marx mente at spørgsmålet om adelen tilhørte naturhistorien, nærmere bestemt zoologien. I den seneste tid har denne uddøende arts 'fornemmeste' repræsentanter - de europæiske kongehuse - oplevet et for få år siden utænkeligt come-back. 60 år efter deres flugt har den jugoslaviske kongefamilie atter genindtaget deres paladser i Beograd. Det Hvide Palads og Det Gamle Palads er overdraget til 'kronprins' Aleksandar Karadjordjevic, 55, af 'Serbiens og Jugoslaviens kongehus', der nu igen kan leve standsmæssigt blandt kommende undersåtter. Imens er Hans Kongelige Højhed Zar Simeon II af Bulgarien vendt hjem i triumf som valgt regeringschef, efter at han har henslæbt årtier i en anonym eksistens under det borgerlige navn Simeon Sakskoburggotski. Det italienske kongehus aner også lys forude, og ekskong Konstantin og hans danske kone er også på vej til at få 'besiddelser' tilbage, fordi der er vederfaret dem stor uretfærdighed i fortiden - da konger drev politik mod deres befolkninger, som afsatte dem. I Nepal er man så glade for konger, at man tilmed tog en hjernedød - og selv efterkommere af de russiske zarer, der ikke blev helt udryddede, rør igen på sig.
Middelalderen er i bevægelse - og i mere end en retning. Den sorte middelalderlige reaktions dystreste spydspids er fascismen. Og samtidig med de kongeliges tilbagevenden kryber også fascister ind i regeringerne i de europæiske lande. I Italien med ikke mindre end fire ministre i Berlusconis regering. Fascismens opstigen i graderne har også gjort folkene på grundplan mere dristige. I England f.eks. har Den Nationale Front ført sin racekrig ud i gaderne, hvor den ene by efter den anden er eksploderet i sommervarmen i det, som beskrives som 'raceoptøjer' eller 'unge indvandrere som går amok'. Navne som Bradford, Leeds, Oldham og Burnley er blevet kendt som scener for voldsomme sammenstød i gaderne, nedbrændinger af biler og butikker, massearrestationer og gigantiske politiopbud.
Byen Bradford slikker endnu sårene efter, hvad der er blevet kaldt de
værste uroligheder i England i de sidste 20 år. Hundredvis af arresterede,
især unge pakistanske indvandrere, sårede politibetjente og ødelæggelser
for millioner efter slagsmål mellem politi, højreorienterede 'hvide'
og indvandrere.
15 pct. af Bradfords indbyggere har en ikke-britisk etnisk baggrund mod 5 pct.
på landsplan. Halvdelen af disse er sorte fra de gamle britiske koloniområder
i Caraibien og Afrika. Desuden er der store indvandrergrupper fra Indien, Bangladesh
og Pakistan.
Før Bradford var det Oldham, Burnley og Leeds - og overalt har den nyfascistiske
National Front været aktiv. I Bradford havde den bebudet en march, der
imidlertid blev forbudt af den britiske indenrigsminister. Fascisterne kom alligevel,
og resultatet var det samme: de antændte lunten til en social eksplosion
med racemæssige undertoner.
Ved det britiske valg den 7. juni fik en aflægger af Den Nationale Front
i Burnley - kaldet BNP, British National Party - 11.3 procent af stemmerne.
Byen har 92.000 indbyggere, deraf omkring 7000 med indvandrerbaggrund. BNPs
hovedpunkt er et England eksklusivt for 'hvide'. Lokale beboere i Burnley siger,
at det derpå begyndte at virkeliggøre sin parole om, at 'hvide
skal slås for deres arv'.
Partiet vil have 'det multietniske samfund opløst' og give ikke-hvide
en klat penge for at vende tilbage deres oprindelige land. 'Frihed-sikkerhed-identitet-demokrati'
er BNPs slagord i den lidt mere stuerene parlamentariske form end Den Nationale
Front. Blandt dets 'Holger Danske-symboler' er middelalderkongen Alfred den
Store!
Det opgives at have under 10.000 medlemmer på landsplan, men i Oldham
West fik det 16.4 pct. af stemmerne, 11.2 pct. i Oldham East og lidt mere i
Burnley. I de øvrige kredse, hvor det opstillede, fik det mellem 2 og
5 pct. af stemmerne. Det er repræsenteret i fem byråd, men ikke
i det engelske parlament. Også urolighederne i Burnley og Oldham brød
ud efter demonstrationer, arrangeret af Den Nationale Front. Fascisterne har
tidligere 'øvet sig' med fodboldvold - nu er de rykket ud i gaderne i
de store indvandrerbyer.
Der er endnu et element i urolighederne og i den eksplosive sociale cocktail,
fascisterne bringer til udløsning: den sociale elendighed, der anbringer
indvandrerungdommen i sociale ghettoer som 'bunden af bunden' med manglende
fremtidsperspektiver - og den, som også rammer fattige unge briter, som
Den Nationale Front bevidst går efter som rekrutteringsgrundlag og indsatstropper.
Man kan spørge sig selv: Hvem tjener disse uroligheder? Hvem organiserer
dem? Hvem puster til ilden og beskytter fascisterne? Svaret er: de samme kræfter,
som er ved at geninstallere næsten uddøde arter og som vil aflede
massernes revolte splittelse, kongerøgelse og undertrykkelse. Kapitalen!
KP15, 2001