Indbyggerne på Krim skal nu stemme om de vil løsrive halvøen fra Ukraine og slutte sig til Rusland.
Af Klaus Riis
I vesten er alle koldkrigsreflekser helt oppe at ringe over det russiske militær på Krim. Propagandaen buldrer løs om, at ’Krim er besat af Rusland’, og ’Rusland truer med at besætte hele Ukraine’.
Nutidens gale koldkrigere – som den danske Søren Pind, nogle amerikanske republikanere af den ekstreme højrefløj i Tyskland og EU – har signaleret deres villighed til at føre krig for at drive russerne uf af Krim.
NATO rasler krigerisk med raketterne.
Et nyt kapitel er ved at blive skrevet i Krim-halvøens lange og dramatiske historie.
Krim er lidt mere end halvt så stort som Danmark og med en befolkning på næsten 2 millioner. Cirka 60 procent er etniske russere, cirka en fjerdedel er etniske ukrainere, mens godt 12 procent er tatarer.
I Vesten er halvøen først og fremmest kendt som et fantastisk feriested og havnebyen Sevastopol som hjemsted for den russiske Sortehavsflåde.
Krim er også berømt som vært for Jalta-mødet i februar 1945 mellem ’de tre store’ i den antifascistiske koalition under 2. verdenskrig, som knuste Hitlertyskland og aksemagterne: Churchill, Roosevelt og Stalin. Jaltamødet lagde grundlaget for efterkrigstidens verdensorden.
Det oprindeligt tyrkiske mindretal – krimtatarerne – har en historie tilbage som herskerne i det osmanniske rige ukrainere indtil slutningen af 1700-tallet., hvor Krim blev en del af Rusland.
I perioden med store folkeflytninger efter 2. verdenskrig blev hovedparten af tatarerne tvangsflyttet til centralasien på grund af deres samarbejde som mindretal med den nazistiske besættelsesmagt. Det drejede sig ifølge kilder om ca. 200.000 personer.
I dag er Krim en ’selvstændig autonom republik’ i det Ukraine, der opstod efter og i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991. Men Krim har historisk kun i en relativ kort periode været en del af Ukraine.
Khrustjovs gave til Ukraine
Folk på 60 år eller derover, som er født på Krim, blev ikke født som ukrainere. Hovedparten af befolkningen er russisk, og de blev født i den daværende russiske socialistiske sovjetrepublik, der ligesom Ukraine dengang var et af landene i Sovjetunionen (USSR).
Der var ingen tvivl om dets nationale status som russisk.
Den 5. marts 1953 døde Josef Stalin. Det er nu veldokumenteret, at han blev myrdet. Hans efterfølger var Nikita Khrustjov, en skjult modstander af Stalin og hans politik.
Den 27. februar 1954 bragte avisen Pravda, talerøret for den sovjetiske ledelse, en kort notits om, at det højeste statsorgan – præsidiet for den øverste sovjet otte dage tidligere havde dekreteret, at Krim skulle overføres fra den russiske sovjetrepublik til den ukrainske ditto Angiveligt som en ’gave’ for at understrege de styrkede bånd mellem Ukraine og Rusland i anledning af 300-året for en traktat mellem de to lande.
Det var en absurd farce, som fandt sted helt uden forudgående diskussion og med kun 13 af de 27 medlemmer af den øverste sovjet tilstede. De tilstedeværende vedtog enstemmigt Khrustjovs forslag.
Dengang blev det hele opfattet som en symbolsk gestus. De to lande var begge med i Sovjetunionen, og oplevede et økonomisk opsving oven på Hitlers ødelæggende angrebskrig. Sovjet var efter krigen for alvor blevet en politisk verdensmagt. Ingen forestillede sig at kapitalismen ville blive genoprettet og Sovjetunionen opløst.
I 1992 afgjorde det kapitalistiske Ruslands Øverste Råd, at Krim-regionen var overdraget illegitimt til Ukraine. Spørgsmålet har aldrig været behandlet i internationale forummer.
Der gættes stadig på motiverne bag ’gaven’. Khrustjov havde været partileder i Ukraine fra 1938-47. Det er den fremherskede opfattelse blandt russiske historikere af i dag, at han med den ville sikre sig en ellers tvivlsom støtte fra den ukrainske partiledelse.
Se mere
USSR's Nikita Khrushchev gave Russia’s Crimea away to Ukraine in only 15 minutes
Pravda 19.02.2009
Under alle omstændigheder var det absurd teater, som så meget under Khrustjov. gjorde op med Stalins politik og påbegyndte i løbet af en kort årrække den genopretning af kapitalismen, som forvandlede de tidligere socialistiske lande til oligarkernes paradiser.
Stalin i Sevastopol 6. marts 2014
Den 5. marts - på 61 årsdagen for Stalins død – blev han hyldet mange steder i Rusland og det tidligere Sovjetunionen - som, en manifestation mod den genoprettede kapitalisme . I Sevastopol bar man hans portræt i demonstration.
Se
Stalin hedrades i Sevastopol
SVT (sv)
Krims parlament: Folkeafstemning om tilhørsforholdet
Krim fik efter Sovjetunionens opløsning status af en autonom republik i Ukraine med eget parlament og regering. Rusland har ifølge den seneste traktat med Ukraine lejet flådebasen Sevastopol frem til 2042.
Den voldelige opstand i Ukraine, anført af højreekstremister, som har indsat en EU- og NATO-anerkendt pro-vestlige regering i Kiev, førte også til en stilspidset konflikt omkring Krim.
Den ukrainske hær på Krim ser ud til at være gået i opløsning. Ikke bare skiftede den nyudnævnte chef for flådestyrkerne side og gik over til Rusland. Mange ukrainske soldater vil ikke følge kupregeringen, der har udstedt arrestordrer på de lokale Krim-ledere. Rusland opfattes af befolkningen på Krim som et værn mod fascistiske overgreb.
Den 6. marts har Krims lokalparlament i Simferopol enstemmigt stemt for og ansøgt om, at den autonome ukrainske halvø bliver en del af Rusland. Det skriver det russiske nyhedsbureau RIA, som også oplyser, at der er en lov på vej gennem parlamentet i Moskva, som vil gøre det muligt.
I vedtagelsen fra lokalparlamentet hedder det, at det har besluttet "at træde ind i den russiske føderation med en enheds rettigheder som en del af den russiske føderation".
Krims politiske ledere har besluttet, at spørgsmålet om Krims fremtidige tilhørsforhold skal sendes til folkeafstemning blandt Krimboerne søndag den 16. marts.
Hele situationen som har udviklet sig i Ukraine minder meget om situationen i Georgien i 2008, hvor en amerikansk-støttet regering gik i krig med Rusland om Sydøstossetien – og led et markant nederlag.
Oprørslederne i den nyindsatte regering i Ukraine brød selv den aftale, de indgik med den nu fordrevne præsident Janukovitz, EU og Rusland om en fredelig og diplomatisk løsning på krisen. USA, EU og NATO har støttet dem – og tilsyneladende glemt, hvad der skete for deres venner i Georgien.
Rusland og Putin har handlet beslutsomt og ser ud til at gennemføre en tilbagevenden af Krim til Rusland.
Et flertal ved en folkeafstemning, der vil løsrive Krim fra Ukraine og gøre det til en del af Rusland, vil være svært for USA og EU at ændre. Det er en kendsgerning, at Krim er under faktisk russisk kontrol – og vil blive ved med at være det, uanset hvad EU og Vesten skrider til at sanktioner og hvor meget de larmer. Også selvom de ikke vil anerkende en sådan løsrivelse.
Der er fortsat ikke løsnet et skud på Krim. Og legitimiteten afgøres af de internationale styrkeforhold.
Det gælder også i forhold til det øvrige Ukraine, hvortil vestlige diplomater valfarter med euro og dollars og løfter om bistand af enhver art. EU og NATO er ved at indlemme et nyt medlemsland.
Der forlyder ikke noget om, at ukrainerne vil blive spurgt ved folkeafstemninger.
Og hundeslagsmålet mellem imperialisterne indbyrdes vil fortsætte non-stop.
Se også
Hænderne væk fra Ukraine
Stop Terrorkrigen
Krig Georgien: Den ny aktive brik i det store skakspil
Netavisen 12. august 2008
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube).
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 6. marts 2014