Frede Klitgård- Foto fra 4. maj 2005
Af Klaus Riis
Arbejderpartiet Kommunisterne
Frede Klitgård- Foto fra 4. maj 2005
At overleve og blive 90 år på vores klode er i sig selv en præstation. Ikke mindst for et liv, som var truet med at blive afkortet af nazistisk deportation og tysk tugthus. Men at blive 90 år med flyvende faner, fortsat fuld aktivitet, med kampviljen og drømmene intakte – det er enestående.
Kære Frede – Du sætter og har sat et inspirerende eksempel for os alle – fra de unge der lige er trådt ind i kampen til os andre, der har været med i nogle år. Et eksempel af ukuelighed, ’Født af stormen’, af ’Stål der blev hærdet’, som den sovjetiske kommunist og forfatter Nikolai Ostrofski, som du oversatte, kaldte sine bøger.
Du forsatte kampen, da du blev deporteret til Tyskland, bistået af et alt for hjælpsomt dansk politi. Du var et hjul i det gigantiske progressive maskineri, der besejrede nazismen og fascismens dødelige trussel mod menneskeheden – i den største massefrihedskamp historien endnu har set.
Det må aldrig glemmes, og du har utrætteligt advaret mod at nazismen og fascismen vender tilbage, i nye forklædninger eller i de gamle dragter, fordi de sociale betingelser, de magtforhold og den herskende klasse, der slap fascismen løs, er der endnu. Den må væltes. Et samfund uden klasser og klasseundertrykkelse må skabes, før kampen mod fascisme og nazisme endelig kan afblæses.
Bevæbnet med den viden og hærdet i kamp som ganske ung tilsluttede du dig vores lokale afdeling af den kommunistiske verdensbevægelse , der var og er rygraden i menneskehedens fortsatte march fremad, som når det kommer til stykket er ustoppelig. Det socialistiske Sovjetunionen, som blev bygget under Lenins og Stalins ledelse, var ankeret i den antifascistiske kamp og i de nye perspektiver, der åbnede sig efter krigen.
Du var i ledelsen af DKU, mens verdenshistoriske omvæltninger tog fart med folkedemokratierne i Østeuropa, med befrielsen af Kina. Pludselig levede flertallet af menneskene befriet for kapitalisme, med uendeligt lyse fremtidsperspektiver. I dag – efter kontrarevolution ovenpå og indeni kontrarevolutionen– er det ukendt og svært at forestille sig for de fleste. Men det var en realitet.
Du blev journalist på Land & Folk, da det var et revolutionært dagblad – med den lysende Hans Kirk som fyrtårnet, som du har udtrykt det. Du var Moskva-korrespondent og blev vidne til den 20. partikongres, der markerede begyndelsen til enden for denne strålende periode og for socialismen i Sovjet med Hrustjovs og hans klikes magtovertagelse.
Stalin sagde ved 10-året for Oktoberrevolutionen, at blev socialismen i Sovjet ødelagt,’ ville "de fremskredne landes" sociale og politiske liv for lange tider blive nedsænket i en hæmningsløst rasende reaktions mørke.’ Det er det mørke vi nu lever i.
Du nåede at gøre dig upopulær hos de nye magthavere, og vendte tilbage til Danmark og et parti i krise. Reformismen, socialdemokratiseringen, havde bidt sig godt fast. SF blev udskilt. Men du valgte side med den revolutionære kommunisme, dengang med Kina og Albanien, og forlod sammen med andre revolutionære kommunister DKP og Land&Folk i 1962 efter bruddet mellem Kina og Sovjet.
Dette brud var også et første skridt til genopbygningen af den marxistisk-leninistiske, kommunistiske bevægelse i vort land. Du har været med i alle de forskellige faser i den nødvendige kamp, der langt fra er afsluttet, i sejre og fremgange, i tilbageslag og nederlag. Ledt af dit sikre revolutionære instinkt, af din urokkelige klasseholdning, af vores revolutionære teori – den bedste vejleder i et revolutionært liv.
Og du kom til at yde en ny kæmpeindsats i fortsættelsen af den aktive modstandskamp, med Aktive Modstandsfolk, med tidsskriftet Håndslag som redaktør og ildsjæl, med Folkebevægelsen mod Nazisme. Uden tilbageskuende sentimentalitet. Ikke som en nostalgisk klub for veteraner, men bevæget af en livsvigtig viden og erfaring.
Vi er dybt taknemmelige for det, Frede!
Vi er glade for at få lejlighed til at lykønske dig på 90 års-dagen og takke dig, for dit eksempel, for din livsindsats, for inspiration, for kammeratskab.
Ved Frede Klitgårds 80 års-dag sendte Annisette og Thomas Koppel f'ølgende hilsen
Den store længsel
Netavisen 7. januar 2012