Leder
Kommunistisk Politik 6, 2012
En sergent i den amerikanske hær (der ikke vil oplyse hans navn, men han må være en fætter til den norske fascistiske massemorder) sneg sig ubemærket i nattens mulm og mørke ud fra sin militærbase, gik til den nærmeste landsby, hvor han trængte ind i et hus og dræbte dets beboere.
Amerikanske soldater pisser på dræbte afghanere
Den 38-årige professionelle sioldat fortsatte massakren på samme vis i en anden nærliggende landsby. I alt blev 16 civile afghanere dræbt, heraf var de ni børn. Det var baby-afbrændingsdag.
Derpå, siger mediefortællingen, vendte han tilbage til sin base og meldte sig selv for forbrydelsen. Han fik straks sin diagnose: (uden undersøgelser) ’Sindssyg i gerningsøjeblikket’.
Da Afghanistan eksploderede i vrede mod de udenlandske soldater og det afghanske kollaboratørparlament forlangte forbrydelsen klarlagt og dømt efter afghansk lov, meddelte den amerikanske krigsminister, at sergenten ville blive retsforfulgt med krav om dødsstraf.
Han fastholdt dermed amerikansk politik om, at ingen uniformerede US-statsborgere kan retsforfølges i de lande, hvor de begår deres forbrydelser. Til gengæld kan alle andre landes statsborgere retsforfølges i USA.
Er der ikke dermed ligefrem lagt låg på den beskæmmende sag, så skulle den være bragt under kontrol. Massakren kan beklages, forbrydelsen forklares som galmandsværk og forbryderen straffes (for i USA henretter man sindssyge).
Sergenten er bag lås og slå og afventer sin straf. Retfærdigheden vil ske fyldest, og universets og besættelsesmagternes harmoni blive genoprettet.
De amerikansk kontrollerede medier har effektivt spredt denne fortælling ud over verden, og utvivlsomt overbevist sin egen befolkning og sine allierede om, at det at der var tale om et forfærdeligt ’uheld’.
Problemet med den er bare, at den afghanske befolkning, der kender besættelsestropperne fra USA og NATO, ikke tror på den. Det starter allerede med selve historien: Afghanske øjenvidner fortæller, at massakren ikke var en enkelt mands værk. Der var adskillige soldater involveret, og de ’var fulde og grinende’.
Breivik er ikke i Afghanistan; NATO-hærene er der.
Samme dag massakren blev kendt, var NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i TV-studiet hos DR1 med bænkede tilhørere, parat til bifald eller pift. ’NATO fører ikke krig mod civile’, sagde generalsekretæren. ’Det gør Taleban derimod’. Han havde ingen forklaring på, hvorfor Taleban og den afghanske modstand får større og større opbakning i befolkningen.
Afghanerne husker en lang stribe af grusomheder og massakrer så længe besættelsesstyrkerne har været i landet, og slet ikke alene rettet mod modstanden. Bryllupsselskaber er nærmest rutinemål for angreb; talløse raids fra amerikanske specialstyrker har gjort dem dybt forhadte.
Og den racistiske herremandsarrogance, der kom til udtryk i billederne af amerikanske soldater, der pissede på dræbte talebankrigere, og af de militære koranafbrændinger har kun bekræftet afghanernes opfattelse af besættelsestropperne som barbarer, der gennemfører et korstog.
Men ifølge den trætte danske krigsforbryder var Taleban nærmest slået; det går tilbage for modstanden, og fremad for krigsalliancen: ’Vi kommer jo ikke som besættere’, sagde manden, der for elleve år siden sendte danske soldater i krig, først i Afghanistan, senere i Irak.
Problemet for NATO og de udenlandske tropper er, at afghanerne ser dem som besættere. Landets historie er fyldt med besættelses-soldater. Forrige gang var de sovjetiske; de blev fordrevet. Nu er det USA og NATO, der står til nederlag.
Året 2014 har været proklameret som det år, hvor udenlandske kampstyrker skulle trækkes ud. I Danmark er det med et stort folketingsflertal. Obama har gennemført et ’surge’ i Afghaqnistan med 30.000 ekstra soldater, som nu står til at trækkes ud. Efter massakren erklærer både præsidenten og generalsekretæren, at det kan være nødvendigt med tropper også efter 2014.
Afghanerne vil ikke have dem. De ser hellere deres hæl end deres tå. Og de kan tage deres marionetpræsident Karzai og hans medbragte slæng med sig. Da Karzais brødre i spidsen for en regeringsdelegation besøgte åstedet for den seneste massakre, blev de beskudt.
Obama lyver; Fogh lyver igen: Besætterne er ved at tabe deres krig.
Netavisen 14. marts 2012