Den 19. september vågnede danskerne op til terror. Efter arrestationen og fængslingen af 8 dansk-kurdere, sigtet for solidaritet med PKK, var det venstrefløjens tur: Ikke mindre end 14 aktivister – syv mænd og syv kvinder – var arresteret. Et større terrorangreb påtænkt om natten var derved ifølge PET blevet forhindret.
Senere på dagen var de alle løsladt. ’Terrorangrebet bestod tilsyneladende i graffiti og maling mod en række statslige institutioner med symbolværdi; de repræsenterer undertrykkelsesmagten.
Terroristerne vil blive forelagt et bødekrav.
Før anholdelserne nåede nogle at spraye en graffiti med det samfundsomvæltende budskab ’ Fuck kapitalisme!’ på facaden til en Nordea-bank. Tilmed i Gormsgade på Nørrebro.
Og det er terror! De blå blink blev tændt.
PET fik demonstreret, at væsenet holder et vågent øje med venstreorienterede – især hvis de har rød maling på hænderne.
Faktisk er den danske venstrefløj som altid PETs mål nr.1 – uanset snakken om islamisk terror eller den faktiske højreterror, den nynazistiske terror, som har manifesteret sig med massakrer som Breiviks i Norge, Kebab-mord som i Tyskland og dræbende skyderier mod indvandrerkvarterer som i Malmø.
Der er indlysende ingen grund til skarp overvågning af danske højreekstremister. At de eksisterer og er aktive kommer tilsyneladende altid bag på PET.
Men grafitti og maling på offentlige bygninger eller banker – det ved man hvad er. Det er alvorligt. Det er kriminelt. Det er faktisk terror.
De arresterede og senere løsladte aktivister har udsendt en pressemeddelelse, hvori de forklarer sig:
Aktionserklæring til nattens aktion
Vi har i nat angrebet mål i hele Storkøbenhavn, som repræsenterer systemets angreb på venstreradikales modstand. Hærværket er gået udover repressive institutioner, der står for bl.a. at lovgive om, administrere og udføre den kriminalisering, som venstrefløjens aktivister bliver udsat for.
Gennem de seneste år er repressionen optrappet markant. Terrorloven blev indført, og med den er bl.a. solidaritetsarbejde med frihedskæmpere i nogle af verdens brændpunkter blevet kriminaliseret. Folk som kæmper imod politisk undertrykkelse og uretfærdighed bliver kaldt »terrorister«.
Lømmelpakken er et andet eksempel på optrapningen imod politisk aktivisme. Folk som laver legitimt og nødvendigt politisk arbejde inden for bl.a. klimakamp, antifascisme, asylpolitik, kønskamp og boligkamp oplever at demonstrationsfriheden er blevet begrænset, at blive straffet kollektivt og straffene fordoblet.
Der har efter vores mening i lang tid været foruroligende stille i det venstreradikale miljø. Vi oplever at aktivister bliver skræmte og pacificerede af den massive repression – præcis som systemet ønsker os, og som er meningen med de hårde straffe. kontrollen og overvågningen.
Vi ser repressionen som en uundgåelig faktor, som politisk aktive må forholde sig til, på samme måde som de andre forhold vi ønsker at forandre.
Vi bliver nødt til udvikle en praksis for, hvordan vi kan blive stærkere, når vi konfronteres med sigtelser, domme og fængsling. Dette både på det personlige plan som på det kollektive.
Derfor opfordrer vi alle til at reagere aktivt hver gang systemet får held til at fængsle kammerater eller sigte folk, til at lave solidaritetsaktioner til støtte for kammerater – lokal og antinationalt.
Bryd isolationen indenfor og udenfor fængslerne!
Repression er deres våben – solidaritet er vores styrke
Terrorlove, repression og parlamentarisme
PETs terroralarm i forbindelse med anholdelsen af de anarkistiske venstrefløjsaktivister er selvfølgelig et udtryk for netop den øgede repression, pressemeddelelsen beskriver.
Terrorlovene har til formål at undertrykke og kriminalisere politisk protest og modstand. Al udenoms-parlamentarisk aktivisme skal være forbudt. At 'hærværk' er idiotisk, er så en anden sag.
Med sine præventive anholdelser understreger PET at den aktivistiske og langtfra-terroristiske danske venstrefløj bliver intenst overvåget og tæt opdækket. Det skal splitte og skabe en situation med paranoia, hvor ingen tør se sig over skulderen.
Forskellige kommentatorer har udtrykt, at baggrunden for aktivisternes aktion angiveligt er frustration over, at aktivismen er blevet mindre i det seneste årti.
Det er en sandhed med meget store modifikationer. Under Fogh-Løkke sås et opsving i masseaktioner, demonstrationer og masseaktivisme, som i sidste ende er af langt større betydning end nok så opsigtsvækkende medieaktioner, gennemført at mindre grupper.
Terrorlovgivningen – indbefattet lømmelpakken, der fik mere end 1000 fredelige demonstranter anholdt under barske forhold undser klimatopmødet i København – og forsøgene på kriminalisering af den politiske (og faglige) protest lægger selvfølgelig et stadig større pres på venstgrekræfterne og deres aktionsformer. Den søger at skræmme folk fra at gå på gaden til fredelige protester og demonstrationer.
Men også den parlamentariske fiksering, som er blevet stadig mere udpræget på venstrefløjen med Fogh og Løkke-regeringernes miskreditering og udsigten til ’rød’ regeringsmagt og kommunalposter, har betydet at fokus i høj grad er flyttet fra gaderne til stemmesedlen, fra Rådhuspladsen til rådhuskorridorerne.
Enhedslistens parlamentariske ’succes’ er ikke den mindste faktor i så henseende. Den har haft en stærkt afdæmpende virkning på masseaktivismen – på den udenomsparlamentariske virksomhed, der i sidste ende er afgørende for modstanden mod kapitalens og EU's nyliberale angreb og for al virkelig forandring.
Netavisen 20. september 2012