Det virkelige alternativ: Ægte rødt!

Klaus Riis
APKs 1. maj tale 2012 på Den røde Plads, Fælledparken

Det er arbejderklassens internationale kampdag og  1. maj udstikker retningen for kampen.

Der er nok at tage fat på. Vi har fået en socialdemokratisk ledt regering, men den fører nyliberal og EU-dikteret nedskæringspolitik. Angrebene på tilkæmpede goder bliver ved med at hagle ned. Efter pension, efterløn og dagpenge er det nu førtidspensionernes, fleksjobbenes og bistandshjælpens tur.

Og efter eet stort minus ved OK2012 fortsætter festen: Nu går tre-parts-forhandlingerne i gang, og formålet er at få danskerne til at arbejde længere. Alle parter siges at være indstillet på at droppe Store Bededag som fridag.

LO og fagtoppen kæmper ikke får højere løn, bedre arbejdsforhold og kortere arbejdstid. De slutter aftaler om reallønsfald og længere arbejdstid.

Med en sådan regering og en sådan fagtop kan der ikke være samlede og fælles krav og samlede og fælles manifestationer 1. maj.

At Thorning-regeringen fører en reaktionær og borgerlig politik på alle områder er ikke De radikales skyld. Det er ikke fordi S svigter sine værdier. Det er fordi socialdemokratiet er et borgerligt parti med kapitalistiske værdier.  Det samme gælder den socialdemokratiske fagtop. Og Socialistisk Folkeparti er gået samme vej …

Vi kan fortælle dem herfra, at kreditten er opbrugt. Nu ved alle, at der er kommet en ny regering, som går i VKO’s fodspor med samme nyliberale politik, de  samme EU-dikterede nedskæringer, den samme krigspolitik.

De skal ikke have flere chancer. I stedet må vi formulere vores  krav. Og de skal ikke være beskedne og rent defensive. Der er ikke bare brug for at stadse nye angreb, men rette op efter den velfærdsmassakre, vi har set i flere årtier.

Vi skal selvfølgelig siger Nej til længere arbejdstid, lavere løn og ’reformer’ af fleksjob-, førtidspension- og kontanthjælps. I VKO’s og SRSF’s verden er reformer lig med nedskæringer.

Men vi skal ikke bare sige nej. Vi skal også stille konkrete krav til social genopretning. Vi må forlange

- 35 timers arbejdsuge!!
- Fordobling af dagpengeperioden! Halvering af optjeningstiden!
- En pensionsalder fra de 60!
- En SU til at leve af!

Vi må kræve øjeblikkelig stop for dansk deltagelse i USA’s og NATO’s ulovlige krige og besættelser. De danske tropper skal ud af Afghanistan – og ikke nu, men NU!
Der skal sættes en stopper for samfundets militarisering – vi kræver stop for krigene og start på velfærd for alle!

Vi skal stoppe Thorning-regeringens og folketingsflertallets tilslutning til EU’s finanspagt. Det er en økonomisk håndfæstning til evig tid, som dikterer nedskæring på nedskæring også i de kommende år.

Den europæiske union er ikke folkenes eller fredens eller fremgangens projekt. Det er de europæiske monopolers projekt. Euro’er en fejlkonstruktion. Den har forværret den økonomiske krise og fører hele nationer og deres arbejdere og ungdom ned i lort og fattigdom.

Danskerne har to gange stemt Nej til den økonomiske og monetære union. I 1992 og i 2000, da vi sagde Nej til euro’en. Derfor vil de ikke give os lov til at stemme tredje gang.

Men Folkebevægelsen mod EU har samlet tusinder af underskrifter med krav om en folkeafstemning om finanspagten, og her fra Fælledparken lyder kravet klart til SRSF og VK:
Ret jer efter folkeflertallet – Send finanspagten til folkeafstemning!

Der har været store forhåbninger til Thorning-regeringen. Hverken de eller dens løfter om fremjgang og arbejdspladser er indfriet. 1. maj sidste år var der udsigt til folketingsvej, og APK understregede herfra, at VKO-skulle ud, men at vi ikke ville anbefale at stemme på en Thorning-regering.

I år står det klare end nogensinde. Hverken blå blok eller ’rød’ blok duer. Vi sætter ’rød’ i gpåseøjne, fordi Thorning-regeringens faktiske politik har samme farve som forgængerens.

Men hvis hverken ’rød’ eller blå duer, hvad så?

Svaret er, at der må opbygges en tredje mulighed end de to parlamentariske blokke, der fører næsten samme politik.
Der må opbygges et folkeligt  alternativ, der må opbygges et revolutionært alternativ, hvis man skal undgå at blive ved med at vælge mellem nedskæringer og arbejd-mere -  mellem pest og kolera – og tilmed få begge dele.

Massekampen mod den nyliberale EU- og krigspolitik må udvikles, den må organiseres og gøres virkelig slagkraftig.

De faglige organisationer må styrkes. Fyr LO-toppen!  I stedet for refomister – det vil sige nedskæringsfolk - må. Der være ledere og fagforeninger, som  kæmper for højere løn, nedsat arbejdstid og bedre arbejdsforhold. Og alle folkelige bevægelser og initiativer - fra EU-modstand og antikrigsinitiativer til klimabevægelser må trække samme vej, indgå i en fælles kamp.

På sigt må der også skabes nye parlamentariske alternativer – som Folkebevægelsen mod EU allerede er det, når det fælder valg til EU-parlamentet.

APK opfordrer alle venstrekræfter, alle progressive og revolutionære kræfter, i og udenfor organisationerne, til at sætte sig i bevægelse for at opbygge et sådant alternativ til farveblandingen.

Det er det virkelige alternativ! Ægte rødt!

God kamp!
Fortsat god 1. maj!

Netavisen 2. maj 2012