Leder
Kommunistisk Politik 25, 2010
I den sidste tid har der udfoldet sig en nærmest permanent debat i, hvad der kalder sig ’de seriøse medier’: Efter klapjagten på røde lejesvende er nu jagten på venstrefløjen gået ind. Den findes simpelthen ikke, den er i al fald ikke synlig, erklærer autoriserede snakkehoveder endrægtigt. Og ganske særligt er der ingen venstrefløjsintellektuelle.
Det er selvfølgelig borgerlige orakler, der diskuterer med sig selv. Det beklager de, men der findes altså ingen til venstre, de kan diskutere med. De skal nok vogte sig for at fortælle sandheden om sagen: At venstrefløjen og venstrefløjsintellektuelle systematisk er holdt ude af medierne – ikke mindst TV2, men også DR1,2 og radioen, og selvfølgelig den borgerlige presse.
I årevis har DF diskuteret med V eller K. En sjælden gang har S, og endnu sjældnere SF, været inviteret med. Venstrefløjen har helt konsekvent været holdt helt udenfor.
Til gengæld er borgerlige tænketanke med en klar politisk dagsorden som CEPOS blevet fremstillet som objektive videnskabsfolk, og en patetisk netavis som 180 grader, der er et talerør for Liberal Alliance, blev straks ved sin fremkomst promoveret som nogen med et bud på Danmarks fremtid, som måtte høres. At det var Saxo Bank, som talte, var der ingen som sagde højt.
Venstrefløjen eksisterer selvfølgelig, og den styrkes med fiaskoen for den borgerlige regering og dens krisepolitik. Stadig flere bevæger sig ifølge meningsmålingerne væk fra S og SF og til venstre, i holdninger og sympatier. Enhedslisten står til mandatmæssig fordobling.
Og der er masser af videnskabsfolk og debattører på venstrefløjen, nogle kunne f.eks. hentes i tidsskrifterne Det ny Clarté eller Kritisk Debat, andre i partierne eller fra blogs. Når de borgerlige medier og deres håndplukkede ikke kan se dem, er det fordi de har en dagsorden: venstrefløjen og den fremgang skal marginaliseres og usynliggøres.
VKO og deres medier har udøvet et barsk diktatur mod en fri meningsdannelse, og har ikke gået af vejen for at intimidere og tilmed kriminalisere deres ideologiske modstandere. Hårdest er det gået ud over marxister og kommunister, de mest konsekvente modstandere af det nyliberale felttog, der har kørt Danmark i sænk.
Nu vil DF med støtte fra regeringen oprette et såkaldt marxisme-center, mod marxisme i almindelighed, og med særlig fokus på Stalins ’forbrydelser’.
- Jeg vil stærkt advare mod endnu et ensidigt ideologisk felttog forklædt som forskning, siger SF'eren Pernille Frahm. Hendes partifælle, den tidligere DKP-formand Ole Sohn, støtter det.
Hans kendskab til marxismen er under begynderstadiet, hvad der fremgår af hans fremstilling af Karl Marx:
- Karl Marx var blot en filosof, hvis bøger man kan studere på universitetet, så jeg formoder, at det er Sovjet-kommunismens forbrydelser, de vil fokusere på, siger han.
Men Marx var sin tids betydeligste arbejderfører, stifteren af Internationale og organiseringen af den internationale arbejderbevægelse til fælles kamp.
Pernille Frahm fremhæver, at ’marxisme-centret’ er tredje fase i et felttog, som startede med en stor bevillig til forskning i Gulag og fulgtes op af Centret for koldkrigsforskning, der slet og ret skulle bruges til at kriminalisere modstandere. Det fik journalisten Jørgen Dragsdal at mærke.
Dansk Folkeparti handler som altid i tæt forbindelse med det yderste højre i EU. Seks øst- og mellemeuropæiske lande, der alle deltog i Hitlers forbryderiske felttog mod det socialistiske Sovjetunionen vil have indført et forbud i EU, der gør det strafbart at benægte, at Lenin, Stalin eller andre ledere begik forbrydelser.
Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien tilhørte aksemagterne og de baltiske lande var opmarchområde for uhyrlige krigsforbrydelser. Det siger noget om deres nuværende magthavere, at de vil have omstødt historiens dom.
Aktiv modstand mod VKO-regeringen i form af aktivisme og civil ulydighed på gaderne er for længst blevet kriminaliseret med terrorlove og lømmelpakker. Nu skal også ideologisk modstand kriminaliseres.
En styrket venstrefløj har en helt central opgave i at sætter en stopper for forbrydernes domstole, hvad enten de er forklædt som jura eller videnskab.
Netavisen 31. december 2010