Kommunistisik Politik 13, 2010
De første ti år i dette århundrede var ikke bare nyliberalismens ødelæggende orkan henover kloden med dens terrorkrig og finansbobler, der endte med en global økonomisk krise, der igen har sat spørgsmålstegn ved selve kapitalismens eksistens som et fremtidsdygtigt socialt og økonomisk system.
Det var også et årti, hvor stort set alle i de udviklede lande fik adgang til internettet, til den digitale revolution, som på godt (mest godt) og ondt har medført store ændringer i både arbejdsdagen og dagligdagen.
Tiden før internettet og de tusinder af gadgets, der er fulgt med, er allerede ved at være et udvisket minde hos en ældre generation.
Store opdagelser, geniale opfindelser og teknologiske revolutioner kommer, når samfundet har brug for dem. I det kapitalistiske klassesamfund alt for ofte, når militæret har behov for nye måder at underlægge sig fremmede lande og folk og slå mennesker ihjel på. Internettets dunkle forhistorie findes i den amerikanske krigsmaskine. Men civilsamfundet havde også brug for den digitale revolution, og ikke til økonomiens ’globalisering’.
De enorme muligheder for at udvikle nye metoder til kommunikation og omgang mellem mennesker og ting i varesamfundet blev straks udforsket af virksomheder til rationalisering og producenter til at dække hidtil ukendte behov – for computere, mobiltelefoner, digitaliseret hjemme-elektronik osv. Profitten er størst når nyt smides på markedet, før strømmen af kopiprodukter følger efter og jævner merprofitten til det gennemsnitlige.
Den herskende klasse udnytter ikke bare den digitale revolution til at sikre sig profitter og føre krig. Den forsøger også at anvende striben af nye medier, der er opstået, til øget kontrol – både i form af overvågning og registrering af folks brug af internettet, elektroniske post, sociale medier som facebook osv. – men også til at øge den ideologiske og politiske kontrol med folks tanker og handlinger, kort sagt den borgerlige propaganda.
Betalt journalistik og massive reklamer gør de transnationale monopoler og ikke mindst de imperialistiske stater til ret så suveræne beherskere af ’massernes adfærd’. Dag ud og dag ind bombarderes menneskeheden med den gode krig, der føres mod terror, med kapitalismens ’velsignelser’ og lette vejledninger til indkøb af de kinesisk eller andet lavtlønslands-producerede multinationale mærkevarer. Ikke underligt, at nogle bliver lette ofre for den sociale manipulation.
Den digitale revolution har også medført en voldsom kamp mellem gammelt og nyt – ikke mindst inden for medieverdenen. Den trykte avis og det trykte blad er hårdt trængt af internettet. Annoncepengene søger nye veje. Som filmen og radioen blev trængt af fjernsynet, bliver fjernsynets og de faste TV-stationers rolle anderledes med internettet og video-on-demand. Mediekoncernerne søger derfor som blæksprutter at strække deres fangarme over alle medieudbud.
Fusioner og samarbejdsaftaler blender gamle bladhuse, der har været konkurrenter i årtier, og VKO-regeringen hjælper dem med f.eks. skattefinansierede radiokanaler, hvor pengene hugges fra ’monopolet’ DR og foræres til de privatejede monopoler. Det seneste medieforlig mellem regeringen og dens støtteparti fører nu til nedlæggelse af P2, den populære nicheradio for klassisk musik. Det egentlige mål er en relativt uafhængig journalistik som P1.
For VKO vil have FoxNews og reklamer over det hele. De hyler op, når der undtagelsesvis kommer glimt af sandhed og kapitalistisk virkelighed gennem den filtrerende censur og selvcensur. For nogle år siden fik VKO fjernet portoreduktion for foreningsblade. Det førte til en ren massakre på de små trykte blade – men desto større andel reklamer i postkassen.
Det overvældende borgerlige propagandaapparat er imidlertid ikke usårligt, så lidt som de imperialistiske hære er det i Afghanistan og Irak. Staternes og militærets censur kan ikke skjule hele sandheden. Selvom israelsk militær indfangede alle aktivisterne på Frihedsflotiljen og ’Mavi Marmara’, hvor nødhjælpsaktivisterne som planlagt blev myrdet med koldt blod, og deres optagelser blev beslaglagt, er der alligevel kommet afslørende billeder og videoer fra massakren.
Levende billeder på nettet uden kapitalens censur kan være eksplosive.
Venstrekræfterne må udnytte den digitale revolution – herunder den billige, decentraliserede produktion – til at opbygge en mere effektiv modgift mod den borgerlige og militaristiske indoktrinering. Alle der har et digikamera, evt. bare en mobiltelefon, er en potentiel aktivist, der i givne situationer kan hamre hul igennem den borgerlige mediemur.
Det er det, APK og DKU forsøger at gøre med bladet Kommunistisk Politik, kpnet og de andre hjemmesider, med KPnetTV o.s.v. Udviklingerne er ikke slut.
Se også
KPnetTV og vores udsendte
Netavisen 24. juni 2010