Socialdemokraterne og SF har lanceret en plan for at ”redde velfærden”, som de kalder en fair løsning. Det er både et valgoplæg og en central del af et regeringsgrundlag for deres måske kommende regering.Et hovedelement i deres ”fair løsning” er, som alle i landet nu har hørt, at alle lønmodtagere skal arbejde en time mere om ugen. Udbytningsgraden skal øges. Kapitalisterne, den kapitalistiske stat og den kapitalistiske kommune skal presse mere arbejde ud af de ansatte, og dermed ekstra profit.
Dette attentat på arbejderne og de øvrige ansatte i den private og offentlige sektor er en nyliberal svinestreg, der modtages med ublandet glæde i Den europæiske Union.
Det er et åbent forræderi mod arbejdernes og alle socialisters historiske kamp for kortere arbejdstid, der startede som en kamp for 8-timers-dagen i det 19. århundrede. Den fortsatte gennem det 20. for at imødegå det stadig mere intensive og udmattende arbejde, der kræver konstant maksimal mental koncentration og fysisk præcision.
Det lykkedes de franske arbejdere at få gennemført en arbejdsuge på 35 timer. I Danmark stoppede det ved 37 timer og i årevis har LO-fagbevægelsen ikke rejst krav om kortere arbejdstid. Det på trods af, at arbejdsintensiviteten konstant er øget, den permanente massearbejdsløshed kalder på en bedre fordeling af arbejdet og de øgede samfundsmæssige krav til familierne og deres ansvar gør en bedre fordeling mellem arbejdstid og fritid til en påtrængende nødvendighed – også for at kunne undgå stress og andre samfundsskabte sygdomme.
Kravet om en 35 timers arbejdsuge – med fuld lønkompensation – som et skridt hen imod 30 timers ugen for både mænd og kvinder har længe været på stand by. Og nu vil Thorning Scmidt og hendes ’røde makker’ forlænge arbejdsdagen, arbejdsugen og arbejdslivet, og dermed øge stresset og presset på familierne.
Det kalder de at ’redde velfærden’. Spørgsmålet er for hvem? Og svaret er simpelt: For kapitalen, unionen, skibsrederen, monopolerne, spekulanterne.
Forslaget er et slag i ansigtet også på de franske arbejdere, hvis store bedrift 35-timers-ugen er under stærkt pres fra den reaktionære Sarkozy-regering, og det er vand på den mølle, der nu kværner de græske arbejdere med unionsdiktater om at arbejde mere til lavere løn.
Det er ren fup, når S og SF foregøgler, at en times merarbejde om ugen vil ’redde velfærden’ i almindelighed. Det vil det ikke, fordi velfærd og kapitalisme og velfærd og den nyliberale europæiske union er to uforenelige og antagonistiske størrelser.
Den såkaldte nordiske velfærdsmodel har været under afvikling, næsten siden den blev gennemført, og lige så længe som, Danmark har været med i det nyliberale EU. Det er det kapitalistiske samfunds institutioner, nationale som internationale, som undergraver alle forsøg på at skabe holdbare velfærdsystemer under kapitalismen uden at gøre op med dette snyltersystem.
Og det er Thorning-Schmidts og Søvndals politiske mission at redde dette system, ikke at gøre op med det.
Der er yderligere en stribe foranstaltninger i S og SFs ’fair løsning’, mange fra det almindelige nyliberale katalog, såsom at jage de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Selvfølgelig så de bliver dobbelt så dygtige på den halve tid, som VK plejer at sige. Der er også et keynesiansk islæt med fremrykning af offentlige investeringer og renoveringer.
For et syns skyld og for at give indtryk af fairness vil man indføre en ’millionærskat’ på 5 pct. udover den først tjente million om året. Der er allerede gode anvisninger på nettet til hvordan denne millionærafgift kan undgås – og det ser nemt ud. Der er også tale om at ekstrabeskatte de ekstremt skattebegunstigede banker og finanssektoren.
Og der er ingen tvivl om, at en S-SF-regering vil øge skatter og afgifte - også på den brede befolkning. Men længere arbejdstid og højere skatter er ikke ligefrem et program, der får begejstrede vælgere til at flokkes om at sætte kryds ved A eller F. Så skattedelen er lige nu eksklusivt forbeholdt millionærerne.
Ideen om at sætte arbejdstiden i vejret er blevet positivt modtaget af hele det borgerlige Danmark. Medierne har som venteligt stået parat med åbne mikrofoner og fået folk på gader og arbejdspladser til at erklære deres store forkærlighed for 38-timers-ugen.
Og rigtigt vigtigt havde de to partier forhåndssikret sig støtte fra LO-toppen. Formanden for HK mener, at hans medlemmer vil blive rigtig glade for at arbejde en time mere om dagen, hvis det kan sikre deres børn og børnebørn et liv i velfærd.
Det kan det bare ikke. Det sikrer kun udbytternes.