Sult og klima

Leder
Kommunistisk Poltiik 23, 2009

Det officielle tal på verdens sultende er oppe på over en milliard. Over en milliard mennesker af klodens 6,8 milliarder – ca. hver sjette - lever i en situation, som Karl Marx betegnede som ’absolut forarmelse’, uden at have nok midler til at være garanteret bare sin egen overlevelse, endsige en families.

Langt hovedparten af de sultende findes selvfølgelig i de afhængige lande, som udplyndres af nye kolonimagter og multinationale monopoler, på det afrikanske, det asiatiske og latinamerikanske kontinent. Men også fattige på de øvrige kontinenter sulter. Selv i imperialismens hjertelande, som USA, er sult et massefænomen.

En rapport fra det amerikanske landbrugsministerium fastslår at 50 millioner amerikanere – dvs. hver sjette – sidste år på et tidspunkt ikke havde råd til at købe mad nok til at forblive sunde. Over en million amerikanske børn går jævnligt sultne i seng. 17 millioner børn lever i familier, der af og til savner mad.

Marx påviste, at væksten i både absolut og relativ forarmelse var en absolut lov for kapitalismen – og han har haft skræmmende ret.

Under den nuværende økonomiske verdenskrise – som også er et uundgåeligt kapitalistisk fænomen - er antallet af sultende for første gang nogensinde i verdenshistorien nået op på dette uhyrlige tal en milliard.

I de sidste årtier har politiske topledere solet sig med løfter fra FN-forummer om at afskaffe sult og underernæring – men tidsgrænserne er blevet rykket fra 2015, og 2020 til at forslag om 2025 tages helt ud af teksten – som det var tilfældet ved FNs landbrugsorganisation FAO’s såkaldte ’hungertopmøde’ i Rom i sidste uge. Silvio Berlusconi deltog som den eneste statsleder fra G8-landene, fordi han kunne sole sig i værtskabet. Ingen andre statsledere fra de rige lande var til stede. Og ingen i de imperialistiske lande har hørt om topmødet. Det har ikke den store interesse.

FAO havde håbet, at de rige landes ledere ville hæve bistandsandelen til landbrug til lidt mere end det tredobbelte – hvad der ikke er imponerende, men ville svare til en tilbagevenden til niveauet i 1980. Det er der ikke kommet noget af. Løfterne fra G8-topmøder i Italien i sommer om 20 milliarder dollars over tre år er det rene fatamorgana, kan det konstateres.

’Læger uden grænser’ appellerede om, at de rige lande gør noget for at redde de fem millioner børn, der hvert år dør af underernæring. I dag giver verdens rigeste lande 350 millioner dollars til at forbygge og behandle underernæring blandt børn under fem år. Det svarer til kun 3 procent af de 12,5 milliarder dollars, som anslås som nødvendigt for at bekæmpe underernæring.

FNs generalsekretær Ban Ki-moon åbnede topmødet med at fortælle de ca. 60 statsledere fra sultende lande, der deltog, at der måtte skabes ‘en sammenhængende global vision ... der kunne producere resultater for folk i virkelig nød’.

”I 2050 vil vores planet være hjem for 9.1 milliarder ... og vi ved vi da skal producere 70 pct. mere mad, men vejret bliver stadig mere uforudsigeligt’, sagde FNs generalsekretær, der også sammen med FAOs chef deltog i en endags faste i solidaritet med de rigtig sultende.

Men det er ikke klimaændringer, der får folk til at sulte. Det er en bekvem bortforklaring, ligesom FN-toppens øvrige illusionsskabende manøvrer, der ikke tager fat på roden til sult og fattigdom, men giver luft for brød.

Ban Ki-moon afslører derimod hvad klimaretorikken kan bruges til: afledning fra de virkelige problemer, samtidig med at der absolut intet bliver gjort ved hverken den globale opvarmning eller miljøødelæggelse eller sulten, der plager verden:

Det står nu klart at klimatopmødet i København, som alle snakker om i modsætning til hungertopmødet i Rom, ikke vil føre til en juridisk bindende aftale, men endnu en politisk hensigtserklæring. Det vil både den amerikanske og kinesiske præsident godt være med til. Ikke mindst den første er specialist i – øregas. Nu prises den danske statsminister af sine mediestøtter for statsmandskunst, da han opgav en bindende aftale og opfandt en ’ny strategi’.

Topmøderne er paradeforestillinger. Hele cirkus’et må afsløres. Den kapitalistiske profitjagt forhindrer en løsning på fattigdom og sult og er ude af stand til at stoppe ødelæggelserne af klima og miljø. Den selvudnævnt 'progressive' politiker eller organisation, der skjuler dette, deltager i massebedraget.

Netavisen 20. november 2009