Kommunistisk Politik 12, 2009
Af Danmarks riges grundlov:
§ 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Der er to standarder, når det gælder den danske grundlov. Den ene ligger i selve navnet: Danmarks riges grundlov. Socialistiske ballademagere tager det bogstaveligt og påstår, at det er en forfatning for overklassen. Alle andre ved jo godt, at det er en helt igennem demokratisk forfatning, faktisk en af de mest avancerede, der findes, for et af de mest socialt avancerede samfund i verden.
Det står der, sort på hvidt, i paragraf 87:
”Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.”
Demokratiets adelsmærke, så at sige.
Det gælder bare ikke for kongen og kongehuset, eller dronningen og hendes hus. Ikke mindre end de tre første kapitler i grundloven, 25 af 27 paragraffer, handler om kongens og kongehusets medfødte forret (som altså bliver afskaffet i paragraf 87, på papiret).
Socialistiske ballademagere vil sige, at det ikke bare er selvmodsigende, men hykleri og demokratisk bedrag. At det er en typisk kapitalistisk forfatning, der forsvarer rangens og ejendomsrettens privilegier. At den er fuld af feudale levn – og at kongehuset, landets største jordbesiddere, er det største.
Nu vil det borgerlige Danmark have tronfølgerloven ’demokratiseret’. Det skal sikres, at førstefødte uanset køn, har førsteret til tronen. At prinser og prinsesser ligestilles. Samtlige partier i folketinget med undtagelse af Enhedslisten skamroser det som et stort fremskridt for kønnenes ligestilling. Nærmest som kronen på værket i hele kvindekampen, så at sige.
Enhedslisten mener man skal stemme blankt. Til Politiken begrunder partiet i en rundspørge blandt alle folketingspartier hvofor:
”Uanset, det er en forbedring med mere ligestilling i samfundet, så har ændringsforslaget stadig så feudale træk, der betyder, at børn uden for ægteskabet ikke kan bestige tronen, ligesom det også spiller en afgørende rolle, hvilken religion man tilhører. Og det bryder Enhedslisten sig ikke om, ligesom partiet gerne havde set tronfølgeloven kædet sammen med en større revision af grundloven.” (Se her)
Det er kvikt. Lad os få en uægte muslim som dronning. Ellers er det ren feudalisme!
Valget mellem den nuværende tronfølgelov og den foreslåede er ikke et reelt valg. Det er som at bede en ateist om at foretrække gud eller allah. Der er ikke noget at stemme på, eller om. Det er feudale levn hele molevitten – og selve den danske grundlov er et kompromis mellem feudalismer og borgerligt demokrati, progressivt for 1849, allerede dybt forældet og reaktionært i 1953 – lige til historiens skraldespand i 2009.
Den eneste mulighed for aktiv protest er at stemme republik. At ugyldiggøre stemmesedlen at skrive Republik, Republik Nu, Rød republik, Afskaf monarkiet eller lignende henover den. Den frække variant ’Anders And som dronning’ vil bevirke samme resultat. Stemmesedlen vil blive talt med blandt de blanke og ugyldige stemmer. Dem føres der statistik over.
Det er muligt at der ikke vil være ja-stemmer nok til, at ændringen af tronfølgerloven vedtages – på trods af at statsministeriet har ført en megadyr propagandakampagne for at få folk til at stemme i det hele taget, og desuden til at stemme ja.
Det er nemlig ikke så ligetil at få ændret tronfølgeloven. Det kræver at 40 pct. af de stemmeberettigede siger ja dertil. Det er særdeles muligt at der ikke kan skrabes så mange ja-sigere sammen. Og dermed ville det stadig være landets lov, at en kønsdel afgør, hvem der sider på tronen. Men det er ikke delen, der er absurd – det er kongehuset som helhed.
Meget mod hensigten har den absurde tronfølgelov udløst en slags debat om det absurde i at opretholde et nedarvet kongerige med kostbare Frederik’er og Joachim’er og borgerlige Mary’er og Marier, der producerer fødte blåblodede tronfølgere, på stribe.
Debatten i det mindste er positiv. Den har fået rigtig mange til at indse, at de i virkeligheden ikke er royalister, men republikanere – og gerne vil lægge feudalismen bag sig. Det kan godt være, det først vil ske i Danmark med socialismen. Noget kunne tyde på det. Men det vil ske, selvfølgelig.
Netavisen 4. juni 2009