Amerikansk geopolitik benytter sig undertiden af begrebet ’a failed state’, en forfejlet stat, en kikset stat, en stat der ikke fungerer, til at legitimere sine imperialistiske aggressionsplaner. Hvis der er nogen eksisterende stat, der kan kaldes forfejlet, er det den amerikanske klientstat Israel.Siden dens oprettelse i 1948 på det eksistende Palæstinas bekostning har staten Israel ligget i uafbrudt krig med palæstinenserne og med sine naboer, som et evigt urocentrum i Mellemøsten. Den grundlæggende årsag er Israels ekspansionstrang. I mere eller mindre tilsløret form har etnisk fordrivelse været en fast bestanddel af den zionistiske stats politik. Stadige massakrer på palæstinensere og arabere har trukket et blodspor op gennem historien frem til den hitler-agtige massakre på Gazas befolkning, som har chokeret verden.
Ingen anden stat i historien har bevidst og systematisk overtrådt så mange FN-resolutioner som Israel – uden at der af den grund er indført sanktioner eller andre straffeforanstaltninger. Geneve-konventionerne og international lov tilsidesættes lige så systemtisk.
Indadtil har Israel, der roser sig selv som ’Mellemøstens eneste demokrati’, skabt et apartheidsystem, der tåler sammenligning med det sydafrikanske, og på mange punkter er værre endnu. ’Demokratiet’ gælder ikke landets arabiske befolkning. Det politiske flertal søger at forbyde palæstinensiske partier. Den parlamentariske fernis kan ikke skjule, at Israel er en militærstat, tilmed en religiøs og nationalistisk hærstat, som i midelalderligt vanvid ikke giver et eneste af de ultrarektionære muslimske regimer (som det saudiske) noget efter. Der er tilmed udstedet trusler om at atombombe Gaza – og Israel har tidligere gjort opmærksom på, at dets fly kan nå de europæiske hovedstæder.
Under det kriminelle felttog mod Gazas befolkning opfordrede den øverste rabbinergeneral og andre rabbinere i felten til ’hellig krig’ og til ’ikke at vise nåde mod fjenden’ – hverken palæstinensiske civile, kvinder eller børn. De fascistoide Kadima- og Likudpartier stod sammen med det ultrahøjreorienterede arbejderparti om det 23 dage lange slagteri, der til sidst blev tvunget til standsning uden at den palæstinenske modstand eller Gazas befolkning var knækket, og uden at Israel havde opnået sine militær mål. Gaza-invasionen er et kæmpemæssigt politisk og moralsk nederlag for Israel, der fører krig under parolen om ’Ret til selvforsvar’ – men som nægter Palæstina retten til at eksistere.
Israel blev fra oprettelsen fulgt af mange venstreorienteredes gode ønsker om at kunne være et tilflugtssted for jøder, der havde undsluppet de nazistiske forfølgelser og udryddelser, og som ville leve i fred med sine naboer, netop baseret på de forfærdelige erfaringer fra Hitlers krig. Kibbutz’erne blev fremstillet som en slags praktisk socialisme. Dette var selvbedrag, illusioner og fup. Venstrekræfterne har lidt nederlag. Den israelske befolkning er opdraget i en militaristisk og racistisk ånd, hvor arabere betragtes arabere som laverestående væsener.
Gaza-massakren har nydt massiv opbakning. Og Israel er en atommagt, som alle er farlige. Atomvåben i hænderne på religiøse fanatikere som zionisterne er en global trussel.
Det er på tide at se sandheden i øjnene: Der er med dette Israel skabt en monsterstat, som ikke har nogen eksistensberettigelse, og i sidste ende ingen overlevelsesmulighed, fordi den er baseret på undertrykkelse af andre og fornægtelse af deres rettigheder.
Der er også en anden sandhed, der må ses i øjnene: Den såkaldte ’to-stats-løsning’ med et levedygtigt Palæstina ved siden af et zionistisk Israel vil aldrig blive til noget, fordi Israel ikke vil tillade det. ’To-stats-løsningen’ er både imperialismens gulerod til palæstinenserne og dens påskud for ikke at gribe ind mod Israels krigsforbrydelser og forsvare palæstinensernes rettigheder.
I sidste ende er der kun een mulighed for at bringe vanviddet, massakrerne og de etniske udrensninger til ophør og skabe fred og positiv sameksistens mellem mellemøstens folk: Skabelsen af en fælles, verdslig og reelt demokratisk stat på Israels og de palæstinensiske områders teritorium, i det gamle Palæstina, hvor de forskellige nationale og etniske grupper kan sameksistere i harmoni. Hvor jøder, muslimer, kristne, andre trosretninger og ikke-troende kan samvirke om at skabe en bedre fremtid end mareridtet af i dag.