Leder
Kommunistisk Politik 21, 2008
Den reaktionære franske præsident og svorne nyliberalist Nicolas Sarkozy er pludselig sprunget ud som verdens fremmeste tilhænger af ’kontrolleret kapitalisme’ og har under den eksploderende krise arbejdet ihærdigt for at få indkaldt til et topmøde for de største økonomien for ’at lægge grundstenen for et nyt internationalt finanssystem’. Indgreb i økonomíen fra den kapitalistiske stats side, eller koordinerede indgreb fra mange staters side, er nu ikke et fy-ord, men påtrængende nødvendigt – og derfor godt.
Lovprisningerne af det nuværende system var ikke engang forstummet blandt de tungnemmeste af de borgerlige propagandister, som den reaktionære ’tænketank’ CEPOS, før Sarkozy vil have et helt nyt. Den endnu siddende amerikanske præsident Bush, EU-kommissionsformand (eller president, som det hedder på engelsk) José Barroso samt Sarkozy, der p.t. er formand for det europæiske råd, er blevet enige om at indkalde til en række topmøder for regeringsledere om finanskrisen. Det første skal afholdes i USA kort efter det amerikanske præsidentvalg.
I en fælles erklæring fra mødet mellem de tre politiske hovedrepræsentanter for amerikansk og europæisk kapitalisme og imperialisme, der har drevet verden ud i den nuværende globale krise, hedder det, at de vil søge ’enighed om principperne for en nødvendig reform for at undgå en gentagelse og sikre global velstand i fremtiden’. Senere topmøder skal ’sikre enighed om konkrete skridt for at iværksætte disse principper’.
Bush erklærede i en særlig udtalelse, at det første topmødes dagsorden skulle behandle ideer, om hvordan fremtidige krise undgås på en måde, der bevarer det fri markeds-system: ’Det er helt grundlæggende, at vi bevarer grundlaget for den demokratiske kapitalisme’, sagde han.
Sarkozy meddelte: ’Vi ønsker at arbejde hånd i hånd med amerikanerne om at skabe det 21. århundredes kapitalisme’.
I en tale til parlamentet i Quebec erklærede den franske præsident på EU’s vegne:
’Vi må reformere kapitalismen, sådan at det mest effektive system, der nogensinde er skabt, ikke ødelægger sit eget fundament”.
De samme ’ledere’ som i går og i forgårs svor på, at en dereguleret nyliberalisme garanterede velstand og global fremgang, indbefattet Fogh Rasmussen, som kaldte den en ’social revolution’, sværger nu til kontrolleret og reguleret kapitalisme som vejen til ’global velstand’.
Hvor mange vil lægge æggene i deres kurv? Der vil blive stort mandefald blandt de nyliberale ledere på den politiske arena i den kommende tid.
Sandheden er, at hverken dereguleret og ukontrrollet kapitalisme eller ’reformeret og kontrolleret’ kapitalisme kan undgå kriserne eller sikre globale fremgang for flertallet af jordens befolkning. Det er hvad marxismen videnskabeligt har påvist.
En skummel skikkelse som den tidligere amerikanske centralbankchef Alan Greenspan, der er en af dereguleringens hovedarkitekter, konstaterer i sine erindringer, aldeles uvidenskabeligt, men baseret på intim erfaring med kapitalismen:
“Ingen kan stoppe spekulationsbobler.Markeder består af mennesker. De taber nu og da fodfæstet og gribes af økonomisk eufori. Det er en del af den menneskelige natur.”
Der er panik på blandt de gavmilde politiske ledere, der fyrer milliarder og atter milliarder af i krisehjælp til kapitalen. Der handles hurtigt for at redde kapitalismen ud af den nuværende akutte krise og for at prøve at genskabe den svindende tillid til systemet.
De nyomvendte tilhængere af kontrolleret kapitalisme søger nu at danne en fælles front og imødekommer tilsyneladende nogle af kritikerne af den tøjlesløse nyliberalisme, som ikke mindst har været at finde på den reformistiske fløj. Bl.a. den tidligere danske statsminister Poul Nyrup, der vil begrænse investeringsfondenes operationer, og den i 2002 afdøde amerikanske økonom James Tobin, der foreslog en skat på valutahandelen for at begrænse den voldsomme vækst i spekulation. Nu kaldes reformisterne på banen, for kapitalen har brug for dem for at redde skindet.
Men der findes ingen krisefri kapitalisme, en kapitalisme der fører til almen velstand, endsige en ’demokratisk’ kapitalisme. Kun en rådnende og døende katastrofe. Alternativet hedder socialisme.
Netavisen 24. oktober 2008