Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 18, 2008
Fotos fra mindemanifestationen 7. september: indymedia.dk
Så kom langt om længe meddelelsen om at Benjamin fysisk er død, natten til fredag den 5. september, på et plejehjem i København. Først dér holdt hans hjerte op med at slå, men han blev myrdet af civilklædt uropoliti for snart 17 år siden, da han kort efter midnat den 1. januar 1992 blev anholdt på Rådhuspladsen i København, hvor han sammen med tusinder andre fejrede nytåret.
Mødet med politiet betød afslutningen på hans liv. Han blev uopretteligt hjerneskadet. Benjamin Christian Schou var da 18 år.
Ved anholdelsen blev han, som ved mange andre anholdelser, anbragt i benlås. Tre betjente lagde sig oven på ham. Den ene satte et knæ hårdt i ryggen, en anden hev i hans halstørklæde. Han mistede bevidstheden, blev kvalt, fik hjertestop.
Betjentene reagerede ikke. Da han endelig blev genoplivet fysisk var det for sent. Han havde været klinisk død, blev aldrig bevidst igen, kom aldrig til at kommunikere.
Jeg har et billede af Benjamin siddende et sted på nethinden. Af Benjamin og hans mor Marianne. Fra et forældremøde for 10. klasse på Sølvgade Skole, hvor min datter også gik. En lille dame og en stor, hvalpet pubertetsdreng, der diskuterede, hvordan det gik, og rettede hinanden og ikke var helt enige.
Det var en knægt, der ville og snart skulle til at leve sit eget liv, ligesom hans kammerater.
Bortset fra at Benjamin aldrig fik sit eget liv, fordi det blev stjålet fra ham et års tid senere. Hver gang jeg har hørt hans navn, står det billede fra klasseværelset for mig. Jeg tænker på hans mor, der mistede sin dreng på grund af morderisk, stupid og straffri politivold.
Marianne Schou kæmpede for at få placeret ansvaret, men de tre ansvarlige politifolk er aldrig blevet straffet. I Østre Landsret blev Københavns politi i 1995 dømt til at betale et erstatningsbeløb på 1,4 millioner kr. til Benjamin og hans familie, men morderne gik fri. Pengene blev brugt til plejehjem og ekstra træning. Benjamins forældre besøgte ham på skift hver dag.
Benjamin blev et symbol. For den københavnske ungdom som et offer for blind politibrutalitet, der ikke er forsvundet, men blev gentaget i større skala under politiets krig mod den i forbindelse med kampen om Ungdomshuset. Af politifolk blev hans navn anvendt som en trussel: ’Husk hvordan det gik Benjamin!”.
Om kort tid starter en retssag mod brutale betjente, der pryglede anholdte unge i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, blandt andet den daværende efterskoleelev Henrik Poulsen, der på hans 17 års fødselsdag 1. marts 2007 blev gennempryglet af civilt politi og truet med det, der var endnu værre.
Forældre mod politibrutalitet arrangerede et mindemøde for Benjamin søndag den 7. septembe rpå Rådhuspladsen i København, det sted hvor hans liv endte.
I en pressemeddelelse skriver de:
"Desværre har Benjaminsagen ikke sat en stopper for politiets voldsomme adfærd over for f.eks. politisk aktive unge og mange andre marginaliserede grupper. Der har siden været dødsfald i forbindelse med anholdelser og der verserer flere sager om politibrutalitet. Det kan ikke være rimeligt, at vi som forældre skal frygte for vores egne og andres børns liv og helbred, hvis de kommer i kontakt med politiet."
Vi glemmer ikke Benjamin!
Netavisen 11. september 2008