Kommunistisk Politik 18, 2008
I den kapitalistiske økonomi opgangstider er der ingen ende på dens velsignelser. Den prises for sin dynamik og lover at skabe bred økonomisk og social fremgang, velfærd til alle. Alt skal privatiseres, for privatkapital og privatprofit er fremskridtes bedste tjenere. Kapitalisme uden lænker er Guds og neoliberalismens gave til den lidende menneskehed, den kvælende og pr. definition ’bureaukratiske’ socialisme uendeligt overlegen.
I nedgangs- og krisetider tones dne massive propaganda om kapitalismens fortrin en smule ned. Bestræbelserne går mest ud på at bortforklare katastroferne, der kommer væltende. Det er ikke kapitalismens skyld, der er akut og global sult over store dele af verden. De højlydte krav om at slippe alt over til det private initiativ dæmpes ned, hvad der ikke betyder, at privatiserings- eller udliciteringstempoet sættes ned, hverken i Danmark eller de øvrige syge nyliberale samfund. Det betyder bare, at det også kan gå den anden vej.
Og først og fremmest undgår man at nævne ordet ’socialisme’, for folk skal helst glemme, at der eksisterer en anden måde at indrette samfundsøkonomien på – uden kriser og sociale katastrofer, uden krige, uden udbytning og uden profit.
I krisetiderne vrimler det med syndebukke. Finansgenierne af i går bliver detroniserede i dag. Succesrige bankfolk og direktører bliver pludselig til sorte får, onde profitjægere, luskede kriminelle.
Der er brug for bortforklaringer og der er brug for syndebukke, for kapitalismen gennemlever lige nu sin dybeste krise i de sidste 80 år – siden slutningen af 20erne og Den Store Depression i forrige århundrede, som først afsluttedes 2. verdenskrig.
- Vi har ikke set lignende kriser siden 30'erne. Man kunne have håbet på, at finansielle aktører havde lært af fortiden. Man kan kun undre sig over, at det kunne komme så vidt med kontrol og veluddannede folk i finansverdenen, siger Jacob Graven, cheføkonomi i Sydbank, til Ritzau.
Hans kollega i Nordes Helge J. Pedersen supplerer med henvisning til den amerikanske statsovertagelse af de to realkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae:
- Det viser, i hvor dyb, dyb krise boligmarkedet er i USA. Den internationale finansverden er rystet, og det er den mest alvorlige krise siden 1930'erne store depression.
Den internationale finansverden har i de sidste årtiers nyliberale mareridt fået alle de hæmmende bånd på kapitalens frie manøvrerum til gigantprofitter, spekulation og svindel kastet af sig, som blev indført for at imødegå og undgå en gentagelse af 30ernes store krise. Kontrollerne blev slækket til ingenting, og ’de veluddannede folk’ brugte deres ekspertise til at regne nye og usikre, men givtige fiduser ud.
Statsovertagelsen af de to kriseramte amerikanske kreditkæmper, der tilsammen sidder på omkring 50 pct. af det kolossale amerikanske boligmarked, er det største indgreb i den kapitalistiske økonomi i USA siden slutningen af 20erne, ligesom statsovertagelsen af Roskilde Bank er den største statslige redningsaktion i Danmark siden dette årti. Statsovertagelsen er et udtryk for, at de to giganter er gået fallit og kun indgrebet redder fra en konkurs med dybe umiddelbare rystelser som konsekvens. I 1980’erne var den også gal: Dengang kostede statsstøtten til Lån- og Sparbankerne 300 milliader dollars. i nutidens valuta.
Ingen har kritiseret ’statsovertagelsen’ af kreditselskaberne. Tværtimod viste børskurserne alle tegn på tilfredshed. Men det kommer til at blive rigtig dyrt for de amerikanske skatteborgere (dvs almindelige amerikanere), for det varer ikke længe, før tabene kommer. Og den amerikanske stat er i forvejen en forgældet underskudsforretning.
Hos Freddie og Fannie er der udestående boliglån på 5.2 billioner dollars – mere end 13 gange det norske bruttonationalprodukt. Og den økomiske krise, prisstigninger, inflation og arbejdsløshed vil øge antallet af tvangsauktioner og folk, der ikke kan betale deres uhyre renter og afdrag.
Kapitalismen fungerer med andre ord kun, når det drøner derudad. Privatiseringerne skal følgelig kun finde sted, når der er profit at hente. De kriseramte og underskudsgivende forretninger finder kun én køber – den kapitalistiske stat – som søger at bringe dem på fode for skattepenge, indtil de igen kan privatiseres.
Det er på sin plads at nævne, at der faktisk findes et alternativ.
Netavisen 14. september 2008