Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 17, 2008
Det er en af Danmarks største kunstnere, der den 29. august bliver 60 år, elsket af alle andre end de mest forstokkede danskere for hendes hudløse sang, hendes skaberkraft, hendes integritet. Hendes magiske sang bevæger hjerter og rører sjæle.
For hendes kunst er det rene hjertes magi og Annisette Koppel er af verdensformat.
Det er i år 40 år siden, at Savage Rose i det vigtige år 1968 debuterede med en plade af samme navn. Den danske musikscene har ikke været den samme siden. Annisettes stemme og måde at synge på med brug af hele registret var ny. Den vakte international interesse og talrige sangerinder, som fulgte efter, har lært af hende. Hele gruppens sound var ny, med fusionen af elementer af rock, psykedelisk musik, folkemusik og klassiske klange.
Det var indledningen til et fortættet samarbejde mellem to geniale kunstnere, Annisette og hendes livskammerat Thomas Koppel, der fortsatte intenst og i stadig udvikling indtil Thomas’ død i februar 2006, gennem musikalske, sociale og politiske udviklinger, og gennem forskellige livsperioder.
Det hele kom til udtryk i en række uovertruffent originale albummer, som både udvidede grænserne for musikalsk realisme og søgte mod en stadig forenkling af udtrykket i en fuldendt sammensmeltning af tekst, musik, sang og band. Det er også det, der har gjort Savage Rose til det enestående liveband, som det var og stadig er, med skiftende musikere, i dag med en helt ung besætning.
Spændvidden i Savage Rose’s musikalske univers er enorm. Thomas’ musik erobrede bestandigt nyt land, men det var det fælles hjertes magi, der har gjort gruppen til folkeejendom. Det er håbet, drømmen, smerten, kærligheden og kampen, folkenes, arbejderklassens, der kommer til udtryk. Det er fremtidens stemme. Børnenes.
Da Thomas døde måtte Annisette bære deres brændende hjerte videre. Med en imponerende mobilisering af alle ressourcer fortsatte hun Savage Rose, nu også som bandleder, og skrev alle sangene (bortset fra musikken til to af dem, som datteren Naja komponerede) til albummet Universal Daughter, der er et nyt højdepunkt blandt mange perler. Sorgen blev til stor, livsbekræftende, revolutionær kunst.
Annisette skal ikke bare hyldes, fordi hun er en stor kunstner. Hun skal hyldes, fordi hun er en stor revolutionær kunstner.
Annisette som murmaleri på Ground 69 med citat fra Thomas Koppels 'Vi kæmper for at sejre'-
Klik og forstør
Netavisen 28. august 2008