Der er fødevarekrise. Der er energikrise. Der er klimakrise. Der er dot.com-kriser og subprime-kriser. Der er boligkriser, økonomiske kriser og politiske kriser. Kapitalismen og imperialismen er de mest kriseskabende og kriseplagede sociale systemer, der kendes. Kriserne er indbyggede og uundgåelige. Af det kapitalistiske systems kriser er den tilbagevendende økonomiske krise – overproduktionskrisen – den mest grundlæggende, som den mest dramatiske fase i dens cyklus af opsving, boom, krise, og mere eller mindre langvarig depresssion. Efter boomet kommer nedturen, og de ’blinde’ markedsøkomiske kræfter slår hårdt. De stærkeste overlever; talrige går under, fordi de f.eks. har købt hus eller lejlighed på det gale tidspunkt, eller må sælge, når markedet er stopfodret.
Tag nu boligkrisen: Efter friværdifesten venter de magre år. Mange vil blive mast i den kapitalistiske kværn. Danske ejendomspriser er overvurderede og ligger 15 pct. højere end de burde, siger IMF (Den internationale Valutafond) i en analyse. Sjovt nok kommer sådanne analyser ikke, og hvis de kommer får de ingen konsekvenser, når det hele går derudaf og opaf. IMF anbringer Danmark sammen med Spanien og Frankrig, hvor der også har været byggeboom og rekordpriser på fast ejendom, som de mest sårbare økonomier i Europa.
Fogh har fulgt George Bush og USA i neoliberalt tykt og tyndt, og desværre har danskerne måtte følge med. Nu er det kommet til den tynde ende, og der er ingen vej ud af kriserne, der bliver dybere og dybere.
Den 29. maj skrev The Economist om den amerikanske boligkrise:
”Uheldigvis afslører nye tal i denne uge, at boligprisernellerede er faldet mere i løbet af de seneste 12 måneder end i noget år under Den Store Depression i 1930’erne. (...) det seneste fald i pålydende priser er allerede er meget større end de 10,5 % fald i 1932 på depressionen´s værste tidspunkt. Og situationen ser om muligt endnu værre ud, end den forekommer. I de deflationære 1930’ere var Amerika´s prisniveau faldende, så i faste priser faldt boligpriserne meget mindre end de gjorde nominelt. I dag kører inflationen for fulde omdrejninger, så ejendomspriser er faldet med rystende 18% i faste priser i løbet af det forudgående år. I faste priser er gennemsnitsboligen nu 16% mindre værd end på toppen i 2006, og det store overskud af usolgte huse antyder, at priserne vil falde yderligere. Hvis det er tilfældet, så kan den bristende boligboble føre til et større samlet prisfald end det 26% store fald i faste priser over fem år i 1933.
De fleste vil kalde dette en temmelig destabiliserende kontraktion.”