Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 11, 2008
På tærsklen til afholdelsen af det gigantiske prestigeprojekt, som værtsskab for de olympiske lege er, ramtes Kina af et kraftigt jordskælv i Sichuan-provinsen i landets sydvestlige del. De officielle tal på omkomne er nu på over 40.000 mennesker, men mere end 30.000 savnes stadig. Næsten en kvart million er blevet såret, og henved 5 millioner – omtrent hele den danske befolkning – er blevet hjemløse.
Det ville være mere end forståeligt, om den kinesiske regering aflyste olympiaden for at koncnterere fokus og kræfter på at overvinde denne enorme tragedie så hurtigt som muligt.
Men det vil næppe ske. Muligheden har end ikke været luftet. Og som følge af katastrofen er kritikken af Kina som værtsland og opfordringerne til boykot af OL i medierne blevet tonet ned.
De var ellers højlydte og ikke til at overse – og ikke mindst orkestreret af USA og Dalia Lamas
eksilkoloni i et usædvanligt selskab med ofte velmenende vestlige liberale.
Lige nu tales ikke længere højt om de ’kinesiske massakrer i Tibet’ – som i øvrigt slet ikke var kinesiske massakrer, men morderiske optøjer organiseret af Dalia Lamas politiske ungdomsforbund, som gik til angreb på etniske kinesere, som de myrdede og slog, mens de nedbrændte deres forretninger og ejendom.
Det virker som om de vestlige politikere og medier endnu ikke har fundet deres ben i forhold til det kinesiske skælv – d.v.s. regnet ud hvordan tragedien kan udnyttes politisk og økonomisk, og ikke mindst i den løbende anti-kinesiske propaganda fra amerikansk side.
Naturkatastrofer undre kapitalismen bliver altid forstærkede af det økonomiske og sociale udbytningssystem, og rammer altid de fattige ofre særlig hårdt. Bortset fra den akutte nødhjælp (som oftest gives med politiske formål) foregår ingen hurtig eller systematisk genopbygning efter ødelæggelserne, hvad enten det er jordskælv eller en tropisk cyklon som den, der ramte Burma i begyndelsen af maj, en tsunami som i det indiske ocean i 2004 eller en oversvømmelse som den, der fulgte orkanen Katrina i New Orleans, USA, 2005.
For de to sidstnævnte, der er langt forbi stadiet for akut nødhjælp, er der hverken sikret boliger eller en tilbagevenden til en normal tilværelse for hovedparten af de fattige overlevende ofre.
I Burma er det officielle dødstal nu på 78.000, mens 56.000 mennesker fortsat savnes. FNs vurdering er, at 2,4 mio. mennesker har behov for nødhjælp, over halvdelen akut. Omkring 150.000 mennesker er grundet oversvømmelser blevet fordrevet fra deres hjem og opholder sig i 120 forskellige lejre. Med hensyn til dødsofre en tragedie af større omfang end jordskælvet i Kina, men betydelig mindre med hensyn til antallet af direkte ramte.
Sympatien med de burmesiske ofre har udløst omfattende nødhjælpsbidrag fra almindelige danskere og andre almindelige folk verden over. Det private initiativ blomstrer: Kunder i Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen og Irma kan i disse dage få scannet en stregkode til 50 kroner sammen med de øvrige varer. Pengene går til Coop’s to samarbejdspartnere Unicef Danmark og Folkekirkens Nødhjælp, som begge yder nødhjælp i Burma.
Kina er et kapitalistisk land, som regeres af et såkaldt kommunistisk parti, der er revisionistisk og kapitalistisk til marven -, det vil sige et redskab til kontrarevolution for det herskende kinesiske bourgeoisi, som har oplevet en sand guldalder efter Mao Zedongs død og Deng Xiao-pings kapitalistiske reformpolitik.
Derfor er udsigterne for de jordskælvsramte kinesere heller ikke lyse, selvom den kinesiske statsmagt kan være yderst effektiv i organiseringen af nødforanstaltninger, fordi hæren træder til.
Mange af jordskælvsofrene var tilmed også ofre for det kapitalistiske reformjordskælv: Mange børn blev dræbt i sammenstyrtede skoler, en endnu større katastrofe p.g.a. den nymalthusianske etbarns-politik. De kinesiske myndigheder har nu startet en udredning af, hvorfor netop skolebygninger brasede sammen i så stor udstrækning under jordskælvet. Alle som findes ansvarlige for byggesjusket vil blive straffet, skriver nyhedsbureauet Nye Kina. Efter at svindelen og fusket og berigelsen og katastrofen har fundet sted...
På længere sigt vil denne katastrofe være med til at øge den sociale uro, som den kapitalistiske syndflod over Kina allerede har vakt til live, og som i øjeblikket blot holdes tilbage af den patriotiske stolthed, som har grebet nationen som olympisk vært, og også af den vestlige imperialismes og USAs voldomme angreb og hetz mod landet.
Den kinesiske kapitalisme skjuler sig stadig under en socialistisk maske, som ingen i verden længere tror på. Den har gjort kinesiske entreprenører ofte med rødder i det falske kommunistiske parti tordnende rige, mens de kinesiske arbejdere er blevet grovudnyttet af imperialistiske monopoler og de sociale forskelle i verdens mest folkerige land er øget enormt.
Naturkatastrofer og kapitalisme er en dødelig blanding.
Se også
Hvad sker der i Tibet – og hvorfor nu?
Netavisen 21. maj 2008