Hungerrevolterne er her igen

Leder
Kommunistisk Politik 8, 2008

Hungerrevolte: Hosni Mubarak rives ned i Ægypten

De enorme prisstigninger på fødevarer (i gennemsnit 40 % siden midten af 2007) og på energi (især olie og benzin) har udløst stormbølger af protester på de fattige kontinenter. Adskillige demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med politi.
Hungerrevolterne er her igen - som man har kendt dem i den europæiske historie mellem 1650 og 1850, og igen under de store kriser i 1920erne og 30erne. De er børn af imperialismen og nyliberalismen, der forgylder et fåtal af rige, og dømmer de brede masser til liv i endeløs elendighed.

Verdens fattige sulter, og de befinder sig i en stadig mere desperat situation. Når folk, der skal leve for 1 eller 2 dollars om dagen (og det er en meget stor del af klodens befolkning) og som i forvejen betaler hen ved 80 % af deres midler for mad, nu skal betale næsten det dobbelte, bliver nøden uudholdelig.

I Haiti har sultne demonstranter angrebet en FN-militærbase og den amerikansk indsatte Rene Prevals præsidentpalads under råbene ’Vi er sultne! Præsidenten må gå af!’ . Haiti blev for nogle år siden besat af amerikanske, franske og andre tropper. Her er mindst fem mennesker blevet dræbt af politiet, der også har brugt tåregas og knipler mod de sultne.

I Ægypten kræver rasende masser den amerikanske præsidentlakaj Hosni Mubaraks afgang. Her er priserne steget med 50 % siden januar, og selv regeringsansatte har deltaget i demonstrationer og protester. Indenrigsministeriet har advaret mod strejker og manifestationer: ’Ethvert forsøg på at demonstrere vil blive mødt med øjeblikkelige og faste modforholdsregler.”

Der har ligeledes været protester og uroligheder i Burkina Faso (hvor en landsdækkende generalstrejke mod fødevareprisernes himmelflugt startede den 8. april) Cambodja, Cameroun (hvor fyrre døde under madoptøjer i februar) Indonesien, Elfenbenskysten, Filippinerne, Mauretanien, Mozambique og Senegal og mange andre steder. Listen udvides dagligt.

Lederen af FNs Verdens Fødevareprogram har advaret om, at prisstigningerne kan føre til social uro i  mange områder og sprede sig yderligere.
- Vi ser at sulten er ved at få et nyt ansigt. Selv hvor der ligger madvarer på hylderne, er der nu flere og flere mennesker, som simpelthen ikke har råd, sagde direktøren Josette Sheeran i en udtalelse. Men det er ikke noget nyt: Det er en beskrivelse af den kapitalistiske ’overproduktionskrise’: Der er varer nok, men folk har ikke råd til at købe dem.

FNs vicegeneralsekretær for humanitære anliggender John Holmes erklærede:
- Konsekvenserne (af fødevarekrisen) for sikkerheden må heller ikke undervurderes, nu hvor der allerede foreligger beretninger om hungeroptøjer over hele kloden.

33 lande skal være særligt udsatte, især de fattige lande, der ikke er i stand til at brødføde sig selv, men må importere fødevarer. Mange steder ligger inflationen på mange hundrede procent.

Hungerprotest: Elfenbenskysten

For at dæmpe virkningerne af krisen har nogle regeringer ophævet madmomsen og i nogle tilfælde øget tilskud til basisvarer. Den nyliberale politik har systematisk undergravet landenes evne til selvforsyning og gjort dem mere afhængige af import af fødevarer og energi. En strategi for selvforsyning, som imperialismen ikke tillader, er ubetinget nødvendig for disse lande.

De basale fødevarer som ris og kornprodukter er bogstavelig talt grundstofferne i den globale fødekæde. De er afgørende for mennesker og dyr. Stigende priser lader sulten gnave i de fattige, og forhindrer fattige bønder i at købe foderstoffer til deres dyr.
Forbundet med olie- og energiprisernes himmelflugt (som delvis skyldes dollarens fald i værdi som følge af den amerikanske krigspolitik) og med miljøkrisen (hvor den globale opvarmning har medført tørke og misvækst i mange udsatte lande) er der skabt en eksplosiv cocktail, der vil accelerere i nye kriser og enorm social uro.

I første omgang kræver de sultende masser simpelthen mad og deres regeringers afgang, fordi de ikke får stoppet krisen. Protesterne ser allerede ud til at ville overgå de såkaldte Verdensbankoptøjer - den store bølge af protester mod Verdensbankens diktat om nedskæringer i de sociale budgetter i slutningen af 70erne – der ramte over fyrre lande.

Det er med god grund, FN advarer mod social uro, mod revolution. Fødevarekrisen understreger nødvendigheden af at gøre op med det kapitalistiske og imperialistiske system, dets krige og dets globale nød.

Netavisen 9. april 2008