Tillykke med et Nej der fortsat lever

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 12, 2007

I år afholdt Folkebevægelsen mod EU sine traditionelle 5. juni-arrangementer 8 steder i landet. I sin tale i Silkeborg tog bevægelsens tidligere medlem af Europaparlamentet Ole Krarup bladet fra munden. Han sagde blandt andet:

- I dag fejrer vi Danmarks Grundlov, som er meget mere end de tekniske rammer om vores politiske system. Vi fejrer det danske folkestyre, som for 150 - 158 for at være helt præcis - år siden blev født sammen med Junigrundloven.
- 150 år er lang tid. Jeg vil påstå, at folkestyret i dag lider af alderdomssvækkelse, som er blevet forstærket af den antidemokratiske bacille der hver dag når os fra EU - som er alt for tæt knyttet til dagens største krigsforbryder: USA. Folkestyret savner både vitaminer og ilt. På afgørende punkter er det ægte folkestyre ganske enkelt ude af funktion. Anders Fogh Rasmussen øvede sig i sin tid som skatteminister i kreativ bogføring. I dag er der kreativ bogføring på alle afgørende punkter: FOLKE-STYRE er blevet til, at regeringen STYRER FOLKET.

Det nyliberale imperialistiske EU hånd i hånd med det imperialistiske nyliberale USA – det er en cocktail, der har og har haft katastrofale følger for verdens folk. Det er opskriften på krig, udplyndring og global fattigdom.

Imperialistmagterne støder på folkelig modstand, men respekterer ikke deres egne så højt priste 'demokratiske spilleregler'. Et Nej kan altid blive til et Ja. Nu måtte Folkebevægelsen mod EU på grundlovsmøderne advare kraftigt mod forsøgene på at udarbejde en ny EU-forfatning. Merkel, Sarkozy, Fogh og Co. forsøger at sælge den ny skumle plan som en 'slankekur', som en reduktion af de mange traktattekster. Men den er meget mere end det – der er stadig tale om en forfatning for unionsstaten, nyliberalismens perverse grundlov, som franskmænd og hollændere allerede har sagt nej til.

Den danske regering har ikke engang villet love at sende et nyt traktatgrundlag til folkeafstemning – under påskud af, at der ikke er politiske ændringer, som omfattes af grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse og folkeafstemninger.

For 15 år siden - den 2. juni 1992 - stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. En traktat, der gjorde EF til EU. Det er en dag, som de EU-glade medier ikke bryder sig om at mindes. 15 årsdagen er blevet forbigået i tavshed.

- Det var meget værdifuldt, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten for 15-år siden. Folkeafstemning viste, at danskerne ikke ønsker nogen EU-stat med militær, valuta og et EU-politikorps. Vi ønsker et samarbejde med de andre lande, men ikke en union, der svækker det danske folkestyre og som på mange andre måder er skadelig f.eks. for ulandene og miljøet, udtaler Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Men et Nej er blot en udfordring for de herskende. I 1993 blev der som bekendt gennemført en ny folkeafstemning om den samme traktat, men Danmark fik undtagelser angående euroen, EU's militær, EU's politi og retspolitik og unionsborgerskabet. I år 2000 blev danskernes nej til euroen endnu en gang bekræftet.

- På trods af EU-tilhængernes manipulerende afstemning i 1993 er der dog god grund til at ønske hinanden tillykke med resultatet for 15 år siden. Det var et vendepunkt i dansk EU-historie, og den afstemning har sikret Danmark væsentlig selvbestemmelse inden for områder, der er meget afgørende for Danmark. Med planerne om en ny EU-traktat er spørgsmålet ikke blevet mindre aktuelt end for 15 år siden. Men afstemningen den gang viste, at folket tænker selvstændigt, og det giver håb for fremtiden, siger Ditte Staun.

Det danske Nej var historisk, og ikke blot for danskerne. Det var første gang. Befolkningen i et EU-land sagde fra over for unionsudviklingen. Det blev en katalysator for den folkelige protest i alle de daværende medlemslande og i dem, der stod på spring. Det åbnede op for et Nej på mange flere sprog. Også det er værd at erindre og værd at fejre.

Det danske Nej afslørede også, at virkeligt demokrati, reelt folkestyre, flertalsstyre (eller hvad man vil) er uforeneligt med Unionen. Det danske Nej sendte chokbølger gennem EU-systemet. Man er ikke siden holdt op med at tale om, at Unionen skal tættere på folket og at demokratiet skal udvikles – men det er lutter tomme ord. Det er ikke folkene, men rigmændene, monopolklubberne, som hersker i EU-landene og i EU.
Det danske Nej til Maastricht blev omstødt. Nu forsøger man ihærdigt at finde den formel, der kan omstøde det franske og hollandske folks Nej til unionsforfatningen.
Ole Krarups kritik af et dansk demokrati med åndenød gælder også i forhold til de andre EU-lande og i EU som sådan.

Imperialisme betyder reaktion over hele linjen, sagde Lenin. Det bekræftes igen og igen. Også i Silkeborg på en festlig grundlovsdag. Og Nej'et på de mange sprog må blive en del af en revolutionær strategi til at overvinde imperialisme og nyliberalisme.

Netavisen 6. juni 2007