Atomkrig mod Nordkorea – eller Iran?

Leder
Kommunistisk Politik 19, 2006



Anti-amerikansk nordkoreansk plakat

Hvor kommer atomtruslerne og krigsfaren fra? Spørgsmålet er dumt: USA er verdens største atommagt, og brugen af atomvåben indgår i dens militærdoktriner. USA er den eneste nation, der har brugt atomvåben. USA har fyldt ikke bare sit eget territorium, men havene, rummet og baserne overalt i verden med a-våben. F.eks. i Sydkorea.

USA siger, at det er imod spredning af masseødelæggelsesvåben. Hvorfor har det så ikke forhindret Israel i at have atomvåben – et land, som notorisk er en trussel for hver eneste af dets naboer og hele regionen? USA's nære allierede Musharraf i Pakistan besidder også atomvåben, ligesom imperiets gode venner i New Delhi. USA fører krige verden rundt – i Mellemøsten og Centralasien, men også i Afrika, Latinamerika, Sydøstasien og i Europa (Kosovo, Serbien). USAhar tabt i Irak og Afghanistan – men planlægger alligevel nye krige, og ganske snart.

Krigsfaren kommer fra det militariserede og supermilitaristiske USA, som har tiltaget sig suveræn ret til at bestemme verdens og landenes indretning ved hjælp af våbenmagt.

Man skal vist tilbage til 50'ernes koldkrigspropaganda for at finde historiebøger, som hævder, at det var Korea, som angreb USA, og ikke omvendt. Faktisk er det sådan, at nordkoreanerne lever på deres eget territorium, mens amerikanerne befinder sig umiddelbart syd for den kunstige grænse, i det reelt besatte Sydkorea, som det har kontrolleret i mere end et halvt århundrede, hvor USA 'formelt' stadig har været i krig med Nord.

Og alligevel påstår George W. Bush og hans kloner verden over, indbefattet den danske stats- og udenrigsminister, at det er det 'uberegnelige' Nordkorea under Kim Jong-Il, som udgør en atomtrussel og en fare for naboerne og menneskeheden.

USA har ikke villet indgå en fredsaftale eller give en fredsgaranti til landet. Det har heller ikke villet forlade Sydkorea og dermed skabe mulighed for en fredelig genforening mellem syd og nord på koreanernes egne betingelser.

Nordkorea har længe annonceret, at det ville gennemføre en atomprøvesprængning – og har tilsyneladende nu også gennemført den. Det har udløst fordømmelse overalt. FN's sikkerhedsråd har fordømt enstemmigt – med den danske udenrigsminister som en særdeles ivrig medstemme. Og de danske parlamentariske partier, fra Venstre over Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne og Enhedslisten, har 'fordømt'.

Dermed banes der vej for sanktioner. USA har allerede foreslået en hel stribe. Japan taler om 'præventive' angreb på Nordkoreas atomanlæg. Netop disse to nationer – Japan og USA – er ansvarlige for millioner af koreaneres død under 2. verdenskrig og Korea-krigen.

Arbejderpartiet Kommunisterne vil ikke hyle med i det imperialistiske kor af krigsmagere og ‘fordømme' den nordkoreanske prøvesprængning. Vi mener ikke, at den øger faren for krig. Den kan i bedste fald virke afskrækkende på amerikanske planer om mer Korea-krig

Vi har den principielle holdning, at alle atomvåben er forbryderiske våben, massemordets våben nr. 1, og at de alle bør forbydes, ødelægges og skrottes. Det har kommunisterne ment, lige siden disse kriminelle våben kom til verden som et megafarligt pressions- og brugsmiddel i den amerikanske imperialismes hænder. USA har konsekvent har nægtet at opgive sit faktiske a-våbenmonopol, også i den periode, hvor der herskede en 'terrorbalance' mellem supermagterne USA og Sovjetunionen.

Det er svært for USA at angribe Nordkorea. Fordi det militært er stærkt, fordi det grænser op til Kina, og fordi det ville skabe alvorlige vanskeligheder for USA også i syd. Det er ikke videre sandsynligt, det bliver i denne situation.

Til gengæld kan situationen bruges til at 'retfærdiggøre' en aggressionskrig, som længe har været på tegnebrættet: Krigen mod Iran, som beskyldes for at ville lave atomvåben. Nu må 'iranske atomvåben' forhindres – for enhver pris, om det så er med anvendelse af dommedagsvåbenet imod Iran!

Den tidligere amerikanske vicefinansminister (i Reaganregeringen) Paul Craig Roberts skriver:

”Der har længe været lagt planer om at angribe Iran. Problemet er, at Iran kan svare på effektive måder over for et konventionelt angreb. Desuden kunne et amerikansk angreb på et andet muslimsk land resultere i kaos og oprør i hele Mellemøsten. Det er grunden til, at de neokonservative har ændret deres krigsdoktrin til at tillade kernevåben-angreb på Iran.”

Netavisen 11. oktober 2006