Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 18, 2005
Ung mand i New Orleans, offer for orkanen:
'Alle disse forrædere i vores regering bør virkelig bringes for retten! Når sorte tager mad fra en forretning for at kunne leve, kalder de det 'plyndring'. Når hvide gør det, kalder de det 'overlevelse'. Jeg hørte, at militæret ikke kunne hjælpe, fordi de er i Irak for at skyde mennesker. Nu lærer jeg, at de er her for at skyde os … '
Det var ikke orkanen Katrina, nedgraderet til en skala 4-orkan, som dræbte tusinder af (især) fattige amerikanere, ødelagde en historisk by og gjorde hundredtusinder hjemløse.
Amerikansk soldat i New Orleans, USA
De store tabstal kunne være undgået. Digebruddet og oversvømmelsen af New Orleans kunne have været undgået. Den store ødelæggelse er et resultat af nyliberalistisk privatiseringspolitik, manglende civilt beredskab og den amerikanske regerings vane med at sætte profitten og militæret og ikke menneskene i centrum. Orkanen Katrina og dens manglende håndtering fra de amerikanske myndigheders side var et lærestykke i barbarisk kapitalisme for en hel verden.
Bush-regeringens fraser om 'frihed, demokrati, menneskerettigheder' blev sat på prøve i USA selv – ikke af ondskabsfulde terrorister. Bush kunne ikke erklære krig mod den Gud, han tror på. Men han kunne som efter 11. september efter mange dages passivitet ikke finde på andet end at sætte militæret ind.
Det gjorde han så. Tropper fra Irak kom til New Orleans, der blev sat under veritabel militær nødret. Nu blev der beordret 'Shoot to kill' – og det var ikke i det irakiske Fallujah, det var i New Orleans, USA.
Før massakren i Fallujah sidste år gav det amerikanske militær en slags frit lejde til indbyggerne om at forlade byen i løbet af et døgns tid. Siden har det hævdet, at der kun var 'oprørere' tilbage, som man skød for at dræbe. Men titusinder af gamle, syge og svage blev selvfølgelig tilbage i Fallujah, fordi de ikke kunne flytte. De blev til levende mål.
New Orleans: Soldat og sort mand
Listen over Bush-regeringens barbari i forhold til det, der ikke behøvede at blive en større katastrofe, er endeløs.
Den spænder fra den generelle ideologiske og politiske fornægtelse af truslen fra den globale opvarmning over prioritering af midler til krigen mod terror i stedet for beskyttelse af borgerne til at overlade New Orleans' fattige sorte til at klare sig selv, da de havde brug for omfattende nødhjælp.
For en undrende verdensoffentlighed, der så supermagten USA's magtesløshed og Bush-regeringens evneløshed og ligegyldighed over for sine egne borgere udstillet, rejste katastrofeberetningerne masser af spørgsmål. Desværre er svarene simple og brutale.
Hvorfor troede man, at det lavtliggende New Orleans ikke var i fare på grund af den globale opvarmnings hyppigere orkaner? Fordi den globale opvarmning ikke eksisterer, ifølge Bush, som afviser at underskrive internationale konventioner til reduktion af CO2-udledningen.
Hvorfor havde man ikke forstærket digerne? På trods af talrige anbefalinger fra specialister og lokalpolitikere reducerede man investeringer og vedligeholdelse – man privatiserede og investerede i terrorkrig og Homeland Security, forstået som terrorkrig.
Hvorfor var der ingen beredskabs- og evakueringsplan? Fordi nød er privatiseret, og der investeres i 'sikkerhed mod terror', dvs. fængsler, overvågningsudstyr, våben.
Hvorfor blev de fattige sorte ikke bragt ud af byen? Fordi man ikke prioriterede de fattige sorte og undlod at sende chauffører og busser.
Hvordan blev ofrene pludselig til en flok kriminelle? Fordi Bush-regeringen kontrollerer de amerikanske (og til en vis grad de internationale) medier.
Hvorfor afvistes internationale tilbud om nødhjlælp, f.eks. fra Cuba, som har stor erfaring i at mindske konsekvenserne af orkaner og tropiske uvejr? Ja, gæt engang …
Der er kun uhyggelige svar!
Netavisen 13. september 2005