Ebbe Kløvedal Reich er død

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 9, 2005

Det er begyndt at tynde ud i rækkerne af 68-generationens ungdomsoprørere. Studenterlederen Finn Ejnar Madsen; billedkunstneren og forfatteren Dea Trier Mørch, som ikke mindst gennem Røde Mor gav oprøret et billedsprog; forfatterne og journalisterne Hans-Jørgen Nielsen og Erik Thygesen som var med til at sætte ord på det; arbejderforfatteren og kommunisten John Max Pedersen, som i 68 og årene efter søgte at føre arbejdspladserne ind i oprøret og forankre oprøret i arbejderklassen; generationspioneren Carl Scharnberg.

I sidste uge døde det største dansk jazz-navn Niels Henning Ørsted-Petersen. Og i lørdags tog kræften Ebbe Kløvedal Reich - ungdomsoprører, samfundsdebattør og forfatter af format.

De satte alle hver deres personlige stempel på sider af et oprør, der ikke blev ført igennem, men dog fik langtidsvirkninger - og døde for tidligt. Navnene siger noget om bredden og spændvidden i oprøret, men også om dets modsætningsfyldte karakter, og hvorfor det ikke kom længere …

Ebbe Kløvedal Reich, født i marts 1940, var blandt de ældste af 68'erne – generationen fra lige før, under og efter besættelsen. Som medredaktør af politisk revy var han én af frontfigurerne for 'det nye venstre', som udkrystalliserede sig i protest mod den amerikanske imperialisme under Vietnam-krigen, men også som reaktion på Sovjetunionens revisionistiske forfald, som fik et plastisk udtryk med invasionen af Tjekkoslovakiet netop i 68. Ebbe Reichs artikelsamlinger om svampen –Svampenes tid, Til forsvar for masselinjen og den rette tro, Du danske svamp, Mediesvampen – er en vigtig krønike fra et vigtigt 10-år. Rummede generationen en masse uforenelige modsætninger gjorde personen Ebbe Kløvedal Reich det også. Hans antennefølsomhed fik ham et stykke med af alle veje og blindveje.

Den borgerlige kontrarevolution i Tjekkoslovakiet – det såkaldte Prag-forår – blev en forløber og noget af en model for den bølge af kontrarevolution, som i sidste ende førte til 'murens fald' og Sovjetunionens, Warschawapagtens og Comecons opløsning. Den blev slået ned militært af den revisionistiske kontrarevolution. For den unge oprørsgeneration slukkedes 'den amerikanske drøm', mens 'den sovjetiske vej' blev fyldt af tank-afspærringer.

En del af generationen søgte mod Mao Zedongs Kina og Enver Hoxhas Albanien. Den grænseoverskridende Ebbe Reich, sværmede en overgang for Mao Zedong – og faldt så tilbage til sine højskolerødder, kulturradikalismen og grundtvigianismen.

Egentlig blev hans projekt dybt konservativt: tilpasning og fornyelse af en radikal tradition med alendybe rødder i dansk muld. Modstanden mod Danmarks medlemskab af det, der nu hedder EU, blev katalysatoren. Han var med til at starte Folkebevægelsen mod EU og bladet Notat.

Og hans skønlitterære forfatterskab fik retning: En stribe romaner og krøniker, der skulle tilbageerobre historien og den nationale identitet og fremtidssikre den. Ebbe Kløvedal Reich var en krønikeskriver af sin guds nåde, vidende, iderig, underholdende. Folkebogen om Grundtvig, Rejsen til Messias , Fæ og frænde, Festen for Cæcilie, den store serie Danmarksfortællinger, flere romaner: nutidsromaner, den nære fortid, middelalderen og En engels vinger. Ikke mange kan have nået at læse de næsten 75 bøger, han er optegnet for. Men rigtig mange har læst nogle af dem – og har endnu flere til gode.

Kristendommen fulgte med. Ebbe Kløvedal Reich døde som han levede – som antiautoritær kristen, med en kristen syndsbevidsthed. Man må håbe og gå ud fra, at hans gud har tilgivet ham.
Vi andre gudsfornægtende og irreligøse sjæle har i al fald.
Vi siger ham tak for det, han var, og det, han gjorde.

Netavisen 25. april 2005