CEPOS hedder foretagendet, og det står for Center for politiske studier. Formand for bestyrelsen er den forhenværende konservative forsvarsminister Bernt Johan Collet. Posten som dens første direktør er tiltænkt et af det borgerligt-liberale (hvilket under dagens forhold står for det neokonservative) Danmarks største lys: den USA-tossede professor David Gress, som hører til de flittigste aftagere af de større amerikanske tankprodukter. Blandt hans seneste præstationer er, som forfatteren Arne Herløv Petersen siger, at få danskerne til at forstå, at "de fattige i USA ikke er fattige, og hvis de er det alligevel, er det deres egen skyld."
Det er cremen af det borgerligt-liberale hold, der sejler af sted på den neokonservative bølge. Der er både fhv. statsminister Paul Schlüter og fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der ikke blev generalsekretær i NATO, men må nøjes med at glæde sig over alliancens udvidelse med syv nye USA-kloner og skrive artikler om, at det af hensyn til kampen mod terrorisme vil være smart at indskrænke de demokratiske rettigheder.
Men
det er langt fra kun de afdankedes klub. Den nuværende statsminister har
sendt sin ghostwriter Christopher Arzrouni, cand. pol. og erhvervsjuridisk chef
i Dansk Industri, så der kan lades op til flere nytårstaler.Den politisk aktive akademiske verden repræsenteres med trumfer som profesorerne Bent Jensen og Ditlev Tamm, og kulturlivet af skønånder som forfatterne Rolf Bagger, Ulrik Høy og Helle Stangerup og teaterchef Morten Grunwald. Musikken leveres af Bent Fabricius-Bjerre, mens den hovedrige eksfodboldspiller Michael Laudrup er ene om at repræsentere sporten. Der er ingen malermillionærer på holdet. Til gengæld deltager auktionsleder Jesper Bruun Rasmussen.
Den zionistiske lobby er bl.a. repræsenteret af Bent Blüdnikow og Samuel Rachlin.
Hæren har sendt generalløjtnant Kjeld Hillingsø, landets mest kamptrænede koldkriger.
Og så er der endnu flere af mediernes, politikkens og erhvervslivets tunge drenge, skønsomt og velovervejet sammensat, efter det amerikanske forbillede. Som direktørerne Sven Blomberg, Nils Foss, Henrik Bach Mortensen , Jan Duckert og Frederik Wiedemann, advokaterne Herman Federspiel og Karoly Nemeth, pressefolk som Annelise Bidstrup, Henning Fonsmark, Kastholm Hansen og forlagsdirektør Morten Hesseldahl. Søren Pind er den eneste aktive karrierepolitiker. Han er der til gengæld.
Stifterkredsen er såmænd større endnu, flere ordensprydede samfundsstøtter, men dette er rigeligt til at give et indtryk af foretagendets utvivlsomme hensigt - og tvivlsomme karakter.
Den sorte tænketank er de to regeringspartiers fælles projekt - og den er ladet med olie.
Det er et af den neokonservative reaktions særlige træk, at den søger at fremstille sig som værende 'i opposition' til en gal samfundsudvikling, som den vil rette op på.
Den vil gøre verden skævere endnu. For er der fattige i verden, har de såmænd også fortjent at være det. Og er der milliardærer ved egen drift og initiativ har de fortjent mere endnu.