Leder
Kommunistisk Politik 2, 2004
Danske helte -
nå ja: Willemoes, Niels Juel, Tordenskjold - det er længe siden. Modstandsfolkene
under 2. verdenskrig har ikke opnået heltestatus i den officielle mytologi.
Men der er håb forude: Det 21. århundrede er i gang med at producere
dem, godt hjulpet på vej af DR og TV2 og deres udsendte: De danske soldater
i Irak.
De har gjort nogle sensationelle fund, begravet i sandet i Sydirak
- fund, der i de danske medier retfærdiggør den ulovlige krig og
besættelse: Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Intet
mindre.
Indtil videre har de danske militære succes'er været
beklageligt begrænsede.
Først sendte man en u-båd af sted
for at føre ørkenkrig. Den kom ikke i kamp, og strandede i øvrigt
på vejen tilbage og måtte slæbes hjem. Der kom ingen søhelte
ud af den ekspedition.
I krigens begyndelse var der logistiske problemer:
man havde sørget for at medbringe en del polarudstyr til soldaterne, der
til gengæld ikke fik nogen nattesøvn, fordi deres senge fra Jysk
(eller hvor det nu var fra) var beregnet til børnestørrelser.
Og
da de endelig kom i kamp nedskød de ubevæbnede og fredsommelige irakere,
der prøvede at passe deres arbejde - og ombragte samtidig en enkelt af
deres egne, krigens hidtil eneste danske dødsoffer.
Det er fortid
og bedst tjent med at blive glemt. Nutiden er derimod anderledes glansfuld: Store
mængder af giftgasgranater, nok til at udslette samtlige invasionsstyrker
og det meste af den irakiske befolkning og nogle af nabolandene med viste sig
at ligge begravet i ørkenen uden for den danske lejr. En opmærksom
dansk helt fik øje på noget, som stak op - og fundet var gjort.
Tydeligvis
var de nedgravet eller anbragt der i al hast af en flygtende hær, men de
udgjorde stadig en akut trussel mod civilbefolkningen i området, som de
danske jens'er er sat til at beskytte. En lokal irakisk kollaboratør beskrev
på dansk TV lokalbefolkningens uhyre lettelse over at være sluppet
af med truslen fra granaterne, som omhyggeligt blev uskadeliggjort ved at blive
anbragt i plastikposer . . .
Det var her historien ligesom begyndte at slingre
fuldemandsagtigt. Det blev ikke bedre af at man begyndte at vise billeder af de
frygtindgydende våben, der helt åbenbart var forvitrede og ubrugelige,
og kun farlige for nogen, der måtte forsøge at affyre dem.
Hvad
var det? Blistergas …
Langsomt dæmrede det, at der var tale
om arkæologiske fund, sandsynligvis fra krigen mellem Irak og Iran, hvor
Irak anvendte forskellige nervegasser, produceret med udenlandsk assistance og
under rådgivning af amerikanske officerer. Det er fra den periode, hvor
man har billeder fra Donald Rumsfelds høflighedsvisit hos Saddam Hussein,
og hvor USA fik hjulpet Saddam ud af FNs anklage om giftgas-mord på iranere
og kurdere.
De blev destrueret efter denne krig og den næste, Bush
Sr.s Golfkrig. De danske fund er af våben, der er nedgravet med nogenlunde
samme formål og på nogenlunde samme måde som danske kemivirksomheder
tidligere nedgravede giftaffald.
Nogle få uafhængige journalister
foretog en videre selvstændig udgravning. Sporene fra ørkensandet
pegede tilbage på hovedsponsoren af de danske soldater: A.P. Møller.
Det A.P. Møller-ejede danske firma Dansk Industri Syndikat, DISA i Herlev,
leverede i 1986 et nøglefærdigt produktionsanlæg til fremstilling
af granater som dem, de danske styrker i Irak netop har gravet frem. Anlægget
- til en værdi omkring i 200 millioner kroner - blev installeret af danske
teknikere uden for Bagdad.
Masseødelæggelsesvåben
- fremstillet på dansk anlæg. Afsløringen var så
rammende, at de danske heltes Over-Jens - Super-Anders - måtte erklære,
at hans regering straks vil gennemføre en undersøgelse af sagen.
Den
store sensation er endt som en lille, men pinlig afsløring. Ikke af Saddams
angivelige masseødelæggelsesvåben, som ikke eksisterede, da
Anders Fog, Bush og Blair gik i krig - men af krigskoalitionens (og ikke mindst
Danmarks) hykleri og dobbeltmoral. Med den danske dødens købmand
nr. 1 - Maersk McMøller - i centrum …
Og så var der
ingen kemi i skidtet. Det var FALSK ALARM!
Se også
Danmark
oprustede Irak
Af Tom Vilmer Paamand
fred.dk
Netavisen 15. januar 2004