Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik
12, 2004
De
seneste dage har de borgerlige medier genlydt af et jubelbudskab: En ny - suveræn
- irakisk regering er blevet dannet. En
ny FN-resolution er på vej gennem sikkerhedsrådet. Det første
amerikansk-britiske udkast er trukket tilbage og afløst af en ny, der hurtigt
vil kunne skabes enighed om. Og ikke mindst: Der er sat en slags dato på
tilbagetrækningen af besættelsesstyrkerne fra Irak - til begyndelsen
af 2006. Det siger propagandaen i al fald.
Man kan nærmest mærke
en følelse af lettelse brede sig: Krigsfronten er samlet som ingensinde
før - det er som om freden er brudt ud.
Irak-krigen er en forbandelse,
som har kastet lange skygger ind over de reaktionæres 'reformprojekter'
overalt i verden - for irakerne gik til modstand mod den ulovlige besættelse,
og krigskoalitionen har længe befundet sig i dybe politiske og militære
vanskeligheder. Antikrigsbevægelsen er på banen med krav om besættelsens
ophør og tilbagetrækning af tropperne.
Derfor har der vist
sig store sprækker i krigstilhængernes rækker. Krigspåskuddet
om masseødelæggelsesvåbnene er blevet afsløret som en
gigantisk fabrikation. Aviser som New York Times har aflagt 'selvkritik' for ikke
at være kritiske nok. Over hele verden har ihærdige krigspropagandister
stået i kø for at erklære sig som ofre.
Også en
hel stribe af Danmarks mest reaktionære hoveder føler sig bedraget.
Afsløringerne af USA's krigsforbrydelser - og systematiske
tortur og mishandling af fanger, der er beordret af toppen i det amerikanske
hierarki: krigsminister Donald Rumsfeld - har fået disse forhærdede
borgerlige propagandister til at få kolde fødder.
En af dem,
kritikeren og kommentatoren Claes
Kastholm Hansen, siger til Berlingske Tidende:
- Man er vred. Man føler
sig bedraget. Med torturskandalen har Rumsfeld og hans folk kriminaliseret USA,
dets allierede og hele operationen i Irak. Også de mennesker herhjemme,
der som jeg selv har støttet krigen, har Rumsfeld gjort til medskyldige
i sit skumle foretagende.
Det er fuldstændig rigtigt. Der er
medskyldige. De er oven i købet bevidste medskyldige. Fogh-regeringen er
en krigsforbryderregering, og dens USA-gale klakører har drevet den frem
mod skandalen. Professorerne Ditlev Tamm og Bent Jensen, forfatterne Ulrik Høy
og Rolf Bagger og skribenter som Henning Fonsmark og Kastholm-Hansen tilhører
et geled af USA-tro væbnede, der i årtier har søgt at gøre
kritik af den amerikanske imperialisme suspekt og gjort, hvad de kunne for at
kriminalisere venstrefløjen og ikke mindst kommunisterne i Danmark.
At
de sorteste kræfter blandt de borgerlige nu, efter Abu Graib, føler
sig tvunget til at lægge en smule luft til den amerikanske fremfærd
er et udtryk for den voksende styrke i modstanden mod Irak-krigen og besættelsen.
I land efter land viser opinionsmålinger en massiv modstand mod krigen,
og en voksende modstand mod den fortsatte besættelse.
I Danmark viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Rambøll Management har foretaget for Jyllands-Posten, at 48 procent er imod Danmarks militære deltagelse i Irak-krigen, mens 43 procent er for. Det skyldes ikke mindst at den massive enhed i den borgerlige lejr er i færd med at krakelere. Modstanden mod den danske krigsdeltagelse vokser ikke mindst hurtigt blandt borgerlige vælgere, som er blevet fyldt med løgne af den amerikanske propaganda, regeringen og de sorte bedragere, som nu føler sig 'bedraget'.
Den borgerlige falanks mener dog fortsat ligesom regeringen, at krigen var rigtig, fordi Saddam Hussein blev fjernet. De kan dog ikke forklare, hvordan det har ført til 'demokrati'.
Sandheden er at en demokratiseringsproces var i gang i Irak, da krigen
blev indledt med den store løgn om masseødelæggelsesvåben
som påskud.
Både politiske kræfter i Irak og dele af den
eksilirakiske opposition (som ikke var opkøbt af USA) førte forhandlinger
med Saddam-regimet om et fredeligt systemskifte. Det er ikke mindst disse kræfter,
der i dag står i spidsen for modstandskampen mod den amerikanske krigskoalition.
Et
flertal i Danmark er imod den ulovlige krig. Den logiske konsekvens heraf burde
være et flertal for at trække de danske besættelsestropper ud
af Irak. Det hænger dog ikke helt sådan sammen. Der er fortsat et
beskedent flertal for at de danske tropper skal blive i Irak. Den logiske brist
hedder Socialdemokraterne og De Radikale, der var imod krigen, men nu støtter
besættelsen og krigskoalitionen, og dermed også har gjort sig til
medskyldige i dens forbrydelser.
Nye
krigsforbrydelser i Irak.
Et amerikansk angreb på et bryllupsselskab
dræbte 45 mennesker, hovedparten kvinder og børn. Foto fra festen.
Den danske krigskoalition fra Fogh til Lykketoft er medansvarlig.
Efter
krigens officielle afslutning i maj 2003 har de sammen med Kristendemokraterne
og Dansk Folkeparti været en del af regeringens solide parlamentariske flertal
for fortsættelsen af den kriminelle besættelse. Disse
partier støtter en forlængelse af de danske besættelsestroppers
mandat med yderligere et halvt år efter den formelle 'magtoverdragelse'
til irakerne den 30. juni - som er endnu et af krigens store propagandistiske
svindelnumre.
Mon disse partier også hører til de bedragne?
Hvor er de nu, disse selvretfærdige bedragne bedragere, hvor
endnu et storstilet amerikansk bedrag folder sig ud: 'Magtoverdragelsen'
til irakerne den 30. juni. Deres protest høres ikke. De danske medier er
tavse om svindelen: En CIA-agent blev regeringsleder, FN-udsendingen godkendte
den ny amerikansk håndplukkede regering, det miskreditterede regeringsråd
får en ny frist på livet. FN sikkerhedsråd ser ud til at godkende
operationen og blåstemple bedraget - i stedet for at fordømme USA's
og UKs ulovlige krig og besættelse som en forbrydelse mod irakerne og menneskeheden.
Og det hele kaldes demokrati og selvstændighed for irakerne. Folkebedragerne
har igen fået mod på livet - og synger med på det ny bedrags
omkvæd: demokrati for irakerne.
USA søger nu - i desperation
- på én gang at internationalisere krigen og besættelsen
- og samtidig at irakisere den gennem en ny marionetregering med udvidede
beføjelser.
Det er ikke en opskrift på tilbagetrækning.
Det er en opskrift på en amerikansk styret 'borgerkrig', der minimerer de
amerikanske tab, men bevarer den militære og politiske kontrol, USA ikke
vil afgive, medmindre de bliver drevet ud af Irak.
Netavisen
24. maj 2004
Opdateret 2. juni 2004